Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et Hus for 4 fattige af Brahesholms Gods, se Ørsted Sogn S. 546);
Mellemballe med Skole; en Del af Hesle (Resten i Turup S.). Uglebjærg,
Gd. og Huse, ved Landevejen, med Mølle, og Kro. Hovedgaarden
Brahesholm har 57 Td. Hrtk., 701 Td. Ld., hvoraf 29 Eng, 175 Skov,
Resten Ager; til Gaarden høre 4 Fæstehuse (1/4 Td. Hrtk.) og 133 1/2 Td.
Hrtk. Arvefæstegods (33 Gaarde og 52 Huse, hvoraf 5 Gd. og 16 Huse i
Barløse og Turup S.). Brendegaard.
Vedtofte S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’
180. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Brahesholm.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af raa og tilhuggen Granit. Den oprindl.
Syddør er bevaret. Koret er vistnok senere blevet udvidet lidt mod Øst; Østgavlens
Spids, med Blindinger, er af Munkesten. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet,
med takkede Gavle med Blindinger, er af Munkesten fra den senere Middelalder;
det overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med
blindingsprydet Gavl, er af Munkesten og har fladt Loft. Ny Altertavle med Maleri (Christus
i Emaus) af Jensen, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.;
paa Himlen det Rudske, Hardenbergske, Rostgaardske og Stockflethske Vaaben.
Romansk Granitdøbefont med Planteornamenter og Menneskehoveder. Paa et
Endestykke af Stoleværket Aarst. 1579. Paa de øverste Stolestader Vilh. Stockfleths og
Hustru Maria Dorothea Charisius’ Navnetræk og Vaabener. I Skibet Mindetavle over
Hans Gislef, Forpagter paa Brahesholm, † 1741, og Hustru. I Skibets Gulv Ligsten
over Iver Andersen, Forpagter paa Vedtoftegd., † 1676, Hustru og Søn. Den ene
Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Over Kirkedøren staar et Vers, efter
Sagnet af Ambrosius Stub, som har opholdt sig paa Brahesholm. (1554 klagede
Kirkeværgerne over, at Kirken var kommen i stor Gæld ved Opførelsen af en
Kirkelade).
Brahesholm hed tidligere Vedtoftegaard. Den nævnes første Gang 1527, da
Henning Wolstrup tilskødede Laurids Skinkel (Tinhuus) sin Andel i V. De flg.
Ejere vare Rigshofmester Eiler Hardenberg, † 1565, og hans Søn Erik H., som lod
Gaard og Gods forbedre, † 1604 som sidste Mand af Slægten. Hans Datter Kirstine
bragte Gaarden til sin Mand Axel Brahe til Elvedgaard. Ved Tyge Axelsen Brahes
Død 1640 gik Arvingerne fra Arv og Gæld undtagen Datteren Christence, g. m.
Jakob Lindenov, der 1658 ejede V. og Krengerup; begge Gaarde tilfaldt efter Fru
Christences Død hendes Søstersøn Claus Daa († 1678), der 1673 erhvervede kgl.
Bevilling paa at kalde V. Brahesholm. Hans Enke Sophie Amalie Lindenov solgte
1679 B. og Krengerup til Assessor Hans Knudsen, der 1686 solgte dem til Gehejmr.
Morten Skinkel († 1690), hvis Enke Anna Charisius efterlod B. til sin Broderdatter
Marie Dorothea Charlotte C., hvis Søn Stiftamtmand Chr. Stockfleth efterlod B. til
sin Svigersøn Fr. Vilh. Conr. Greve Holck, der 1770 solgte Gaarden for 45,800 Rd.
til Frans Trolle, som tilkøbte Verninge Kirke og 1775 afhændede B. for 53,000 Rd.
til Greve, Fr. Siegfred Rantzau, og fra den Tid har den haft Ejere fælles med
Frederikslund og Søholm. — Hovedbygningen, der ligger paa en Bakke, er opført
1871—72 efter Tegn. af Arkitekt K. Bording i Villastil med Taarnbygninger, hvoraf den
ene har Spir. Avlsbygningerne ere genopførte efter en Brand 1842.
Brendegaard nævnes 1387, da Jep Abildgaard solgte sin Hustrus Del i
Løgismose og Brenne til Jens Pedersen (Panter).
Kjøng Sogn omgives af Ørsted, Søllested, Flemløse og Haarby Sogne
samt Svendborg Amt (Salling Hrd.) og Odense Hrd. (Verninge S.). Kirken,
noget vestl., ligger omtr. 2 Mil Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede
Jorder (Karlebjærg, 294 F., 92 M.) ere dels sandede, dels lermuldede og
stærkt lerede. En Del Skov (Kalkerup Sk. m. m.). Fra den omtr. 70 Td. Ld.
store Søholm Sø, der ligger midt i Sognet, kommer Haarby Aa, der løber
mod S. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens til Odense og fra
Faaborg til Bogense, som skære hinanden, samt Assens-Tommerup Banen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
