- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
578

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

578

Svendborg Amt.

borg-Sv. Banen fra 1[e 1897 til 31/3 1898 til Sv. 51,873 og fra Sv. 42,731
Pers., til Sv. 43,459 og fra Sv. 145,394 Cntr. Gods. Svendborg staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Assens, Faaborg, Ærøskjøbing,
Rudkjøbing, Lohals, Nakskov, Masnedsund, Stubbekjøbing, Kjøbenhavn,
Kolding, Horsens, Aarhus, Aalborg, Newcastle og Lübeck. Det sydfynske
Dampskibsselskab (st. 15/5 1876, Aktiekapit. 288,400 Kr.) driver
Skibsfart mellem Fyn og de mindre Øer, Laaland-Falster og Tyskland. En
Damp færge mellem Svendborg og Taasinge anskaffedes 1873 med
Tilskud fra Kommunen. En Søassuranceforening er opr. 1842,
omfattende Svendborg, Troense, Turø og Rudkjøbing.

Historie. Efter Sagnet gaar Byens Historie tilbage til Svend Tveskægs Tid, idet
det lader ham blive opdraget her af Palnatoke; et andet Sagn tilskriver Svend Grathe
Anlæggelsen af Borgen, der laa her. Men at disse Mænd knyttes til Svendborg, beror
vei kun paa Navneligheden. Byen er formentlig opstaaet som et Fiskerleje; senere er
vei Borgen, antagelig i 12. Aarh., bleven anlagt. I Vald. II’s Jordebog nævnes Byen
ikke (se dog O. Nielsens Udgave, S. 167). Förste Gang, den omtales, er i et Diplom
15/6 1229, hvorved Vald. Sejr skænker Svigerdatteren Eleonore i Medgift den sydl.
Del af Fyn med Borgene Swineburgh, Wordburgh og Foburgh og hele Byen Odense.
Hvoraf Navnet kommer, vides ikke, maaske af Sund, rimeligere af „Svin"; af andre
ældre Former nævnes Swineborg, Suyneborgh og Swynborch; først i 15. Aarh.
forekommer Former som Sweneborgh, Suenneborgh og Suenborg; Formen
Svendborg er vei ikke opstaaet tidligere end i 17. Aarh. (se O. Nielsen, Bland, til Oplysn.
om dansk Sprog, I S. 342 flg.). Vist er det, at den alt i 13. Aarh. var en betydelig
By og den vigtigste i Fyn næst Odense. Sine første Privilegier fik den af Vald.
Sejr, hvilke bekræftedes af Sønnen Chrf. I 1253, og mange Gange senere bekræftedes
og udvidedes de, saaledes 1280, 1305, 1409, 1444, 1480, 1504, 1517 og 1562. Byen
nævnes ofte i Middelalderens Historie. Efter Vald. Sejrs Død kom den med en Del
andet Gods til Sønnen Abel som Arv, og da Abel kom i Strid med Broderen Erik
Plovpenning, inddrog denne Svendborg 1246 som formentligt Krongods og indtog
1247 Byen, som Abel skal have ladet befæste. Ved Skiftet mellem Kong Abels
Sønner fik Junker Abel Svendborg og Rudkjøbing; 1253 indtog Chrf. I Byen og
ødelagde Borgen, men senere afstodes den dog atter til Junker Abel, som døde her
1279 og begravedes i Graabrødrenes Klosterkirke (se S. 571). Aar 1290 blev Byen
plyndret og brændt af den norske Kong Erik Præstehader, der var i Forbund med
Kongemorderne, 1316 af Erik Menveds oprørske Broder Chrf. (II) i Forbindelse med
tyske Tropper, og 1389 overfaldtes den af Hansestædernes Flaade i Krigen mellemDronn.
Margrethe og den svenske Kong Albrecht. Byen havde et St. Knudsgilde, der første
Gang nævnes 1337, et St. Johannes Baptistæ Gilde og et St. Anne Gilde, der stiftedes af
Købmændene 1444 (dets Skraa stadfæstedes af Chr. I 1477), samt et Graabrødrekloster.

Graabrødreklosteret stiftedes 1236 af Vald. Sejrs tidligere Drost og
Høvedsmand i Svendborg Astrad Frakke, der selv tog Graabrødrekutten i Roskilde. Efter
Bygningernes Omfang at dømme synes det at have været et ret betydeligt Kloster,
men det er kun lidt, man ved om det. Aar 1267 skænkede Odensebispen Regner
det en Grund i Byen samt nogle Bøger; 1472 antog Konventet som det andet her
i Landet den strengere Tugt, Observantsen. Aaret for Klosterets Nedlæggelse kendes
ikke; formentlig falder det dog efter 1533, da der nævnes „Niels Pedersen, den graa
Ulv i Svendborgs Faaresti". Allerede 1530 og 1532 havde Svendborg Bymænd dog
faaet Kongebrev om, at de maatte beholde Klosteret til et Hospital, naar Munkene
forlode det, men først 1541 fik de endeligt Ejendomsbrev derpaa; Klosterkirken
skulde være Sognekirke og et af de andre Huse Latinskole. Kirken dannede den
sydl. Del af det firfløjede Kloster, som laa mod 0. i Byen ved Skolepladsen; den var
126 F. lang og bestod af Skib med et Sideskib mod S., et firkantet Kor og et senere
tilbygget Kapel paa Korets Nordside. Som Sognekirke har den dog næppe nogen
Sinde tjent; derimod brugtes den af begge Byens Præster til Bøn-, Uge- og
Fasteprædikener samt til Ligprædikener. Aar 1828 blev den nedbrudt (dog stod der endnu
1860 Ruiner af den); nogle Søjlekapitæler (paa en af dem er udhugget det danske
Kongevaaben) m. m. opbevares nu i Nationalmuseet; Altertavlen førtes til Turø
Kirke; ved Nedbrydelsen af Kirken fandtes nogle Malerier paa Væggene, deribl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:53 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free