Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyborg.
595
† 1571, og Iver Viffert, † 1577 ; over Raadmand Jep Mand, † 1576,
Slots-skriver Laurids Jensen, † 15 79, Raadmand Gjert ter Borch, † 1603, og
deres Hustru; over Sognepræsten Hans Frick († 1746) med to Hustruer
og Børn (se F. Crone, Epitafier i N. Kirke, i Personalhist. Tidsskr. IV Bd.,
S. 33 fl., og 257 fl.; se ogsaa V Bd., S. 319 fl., VI Bd., S. 97 fl., og
2. R. II Bd., S. 46 fl.). I Taarnet 5 Klokker, hvoraf den største, „Hosianna"
(fejlagtig kaldet „Marieklokken"), har Relieffer, Minuskelindskr. og Aarst.
1450, den næststørste, „Vægterklokken", har Minuskelindskr. og Aarst.
1523, og „Tolvklokken", der hidrører fra Slotskirken, er ligeledes fra den
senere Middelalder, men uden Aarstal. En fjerde, „Lilleklokken", med hvilken
der ringes hver Aften Kl. 93/4 (med Hentydning til et Sagn fra
Svenskekrigen 1659), hang tidligere i det oprindl. Klokketaarn, som stod tæt N.
for Kirken; 1642 blev det sammenbygget med Latinskolen (1777 styrtede
det ned) og 1872 nedbrudt; Fundamenter af det findes endnu i Jorden (se
F. Crone, i Nationaltid. 3/2 1888). ■— Mellem Kirkens sydøstl. Hjørne og
Præstegaarden er i 1872 anbragt et særdeles kunstfærdigt Jærngitter
(hver Afdeling i de 4 Fløje er udfyldt med forskellige Mønstre) med
Friisernes, Krabbernes og Rosenkrantzernes Vaabener, skænket 1649 af Karen
Krabbe; det lukkede tidligere for den saakaldte „adelige Begravelse" i
Kirkens sydøstl. Hjørne (det tidligere Sakristi).
Præstegaarden, i to Stokv. med hvælvede Kældere, er i sine
oprindelige Dele fra den senere Middelalder. Nordmuren er helt overkalket,
Sydmuren staar derimod med sine røde Munkesten (i Munkeskifte), og paa
den ses to fladbuede Vinduer. Allerede 1405 tjente Huset som Præstebolig
og har siden været benyttet dertil.
Den gamle Kirkegaard, 0. for Kirken, benyttes ikke fra 1875 (der
tænkes paa at planereden). As sistenskirkegaarden, N. for Byen uden
for Landporten, er grundlagt 1537; en Del af den afgaves til Fæstningen
1665; men den udvidedes atter 1738, 1816 og 1856, senere 1872, 1879,
1881 og 1886 (med Arealer, der tidligere hørte til Fæstningsterrænet); nu er
den omtr. 51/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden er der 1872 opført et Ligkapel.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en
residerende Kapellan. Kirken ejede x/7 1899 i Obligationer 167,610 Kr. og
7650 Kr., som forrentes med Korn, samt en Korntiende, der 1898 indbragte
4366 Kr.; dens Gæld var omtr. 53,000 Kr.
Nyborg Slot bærer sit Navn i Modsætning til en anden og ældre Borg,
„Gammelborg", der laa ved Vindinge Aa i Vindinge Sogn (se herunder;
A. D. Jørgensens Formodning, Danske Saml. 2. R. I, S. 376 flg., at
Gammelborg stod paa Avernakke Mark ved Nyborg, er lidet sandsynlig). Slottet
siges alm. at være rejst Aar 1170 af Prins Knud Prizlavsen, en Søstersøn
af Vald. den store, men maaske hidrører det fra en lidt senere Tid; paa
Vald. Sejrs Tid har det utvivlsomt eksisteret. Slottet fik tidlig stor
Betydning ; Kongerne tog ofte Ophold her, navnlig under de jævnlig
tilbagevendende Danehoffer, og mange Kongebreve ere da ogsaa udfærdigede herfra;
her fødte Dron. Christine 1481 Sønnen Chr. II og 1485 Datteren Elisabeth.
Paa Slottet boede Lensmændene over Nyborg Len, hvortil hørte Gudme og
Vindinge Herreder, Hindsholm og 1/3 af Salling Hrd/). — Om det ældste
*) Af Lensmændene kunne nævnes: Nicolaus Jura 1349, Lydike Skinkel 1362—64, Henning Moltke
1369—70, Fikke Moltke 1386, Henneke Olsen (Björn) 1387, hans Svigersøn Hr. Steen Basse 1423
(Hans Persen, Husfoged, 1461), Fru Karine 1471, Jørgen Marsvin 1491—93, osv.
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
