- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
607

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faaborg.

607

Historie. Nyborg, i Vald. Jordebog kaldet Nyburgh, er opstaaet omkring Slottet,
der maaske er grundlagt af Vald. I’s Søstersøn Knud Prizlavsen (se S. 595). Den
ældste By har vistnok ligget mod N., hvor nu Forstaden uden for Landporten ligger.
Men den voksede snart og udbredte sig mod S. ned til Fjorden, idet Terrænet S.
for Ladegaardssøen, Slotssøen og Svanedammen, der dengang dannede et
sammenhængende Hele, blev opfyldt og bebygget. Byen tik sine første Privilegier af Vald. Sejr,
og de bekræftedes og udvidedes senere, saaledes bl. a. 1292, 1299, 1320, 1435, 1446,
1523 og 1648; dens Stadsret blev givet den 1/6 1271 af Erik Glipping. Slottets centrale
Beliggenhed i Riget gjorde, at der ofte blev holdt Hof der i længere Tid, Adelsmænd
begyndte selv at opføre Bygninger, den var fra tidlig Tid Overfartsstedet fra Korsør
til Fyn, og hundrede Aar efter Byens Anlæggelse indtog den allerede den fremragende
Plads, som den beholdt i lang Tid i Middelalderen, idet den fra Midten af 13. Aarh.
hyppigere og hyppigere blev Samlingsstedet for de store Rigsmøder, der holdtes
mellem Kongen og Stormændene for at forhandle om Rigets Sager, og som efter
1282 gik over til at blive en fast Statsinstitution med lovgivende og dømmende
Myndighed, senere benævnt Danehof, der skulde afholdes hvert Aar; fra 1284
fastsloges det, at Møderne skulde holdes i Nyborg og paa Trinitatis Søndag, hvilket
senere dog forandredes til St. Hansdag. Skønt disse flere Gange gentagne
Bestemmelser baade om deres aarl. Tilbagevenden og om Mødestedet ikke bleve overholdte,
ere dog de fleste og vigtigste Møder blevne holdte i Nyborg. Her nævnes de
mærkeligste. Det er usikkert, om Kong Abels Forordning af 1251, et Tillæg til Jydske
Lov, er fremkommen paa et Møde i N. I Beg. af 1256 holdtes det bekendte Møde
paa Gammel Kirkes Kirkegaard her, hvor Chrf. I modtog Ærkebispen Jak. Erlandsen
og Bisperne med Udraabet: „Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til
samme Tid af Ærkebispen berammede Vejlemøde. Paa Mødet 1269 gaves Ribe Stadsret,
paa Mødet 1276 valgtes Erik Menved til Tronfølger. Aar 1282 (29/7) bekræftede
Erik Glipping her de Løfter, han havde givet Stormændene (Danmarks „Magna charta"),
og som danne det første Led i Haandfæstningernes Række. 1284 fastsloges som
nævnt paa et Møde her N. som Mødested for de senere Forsamlinger; paa Mødet
1286 blev Hertug Vald. IV af Sønderjylland løsladt af Fangenskabet, og næste Aars
Møde anerkendte ham som Rigsforstander og Dronningens Medformynder, ligesom
det erklærede Kongemorderne for fredløse; 1326 udstedte den til Konge udraabte
Vald. V af Sønderjylland sin Haandfæstning her ; ligeledes var det i N. 1376, at Kong
Oluf udstedte sin Haandfæstning, og paa Danehoffet 1386 maatte Dronn. Margrethe
overlade Sønderjylland til Grev Gerhard VI. Med Unionstiden tabte Danehofferne deres
Betydning, det sidste afholdtes i N. 1413, da Rigskansleren Bisp Peder Jensen af
Roskilde fradømte Gerhards Sønner Besiddelsen af Hertugdømmet; senere afløstes
de af Herredagene. Foruden disse Møder var Slottet Skueplads for mange andre
Begivenheder; Kongerne udstedte hyppig vigtige Breve herfra. Hertug Valdemar V.
af Sønderjylland holdtes fangen her 1346 af de holstenske Grever; i øvrigt se
under Slottet S. 595. 1525 foreslog Rigsraadet Kongen at tage Slottet til fast Residens.

N. havde i Middelalderen flere Gilder, saaledes et St. Knuds Gilde, et St. Gertruds
Gilde og et Jomfru Marie Kaiende Gilde, og, i Byen og i Landsognet, 4 Kirker, nemlig
den omtr. 1175 opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534
i Grevens Fejde), Hjulby Kirke (nedbrudt 1555; af Sten fra Gammel- og Hjulby Kirker
opførtes 1604 et Kapel paa Assistenskirkegaarden, hvilket ødelagdes 1659 af de
svenske og 1665 helt blev sløjfet, da Fæstningsværkerne udvidedes), Slotskirken, i
hvilken efter Reformationen indtil 1659 blev holdt Gudstjeneste for Kongerne,
Lensmændene og Slotsbetjentene af Byens Sognepræst, og Frue Kirke, Byens Sognekirke.

Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt Kloster. Ganske vist stod der i
den senere Middelalder paa Hj. af Adelgade og Korsbrødregade en
Korsbrødre-gaard (St. Hans Gaard), men denne var biot en Slags Filial af Antvorskov Kloster, den
havde hverken egen Kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige Bygninger,
og den beboedes sikkert kun af faa Munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt
Konvent. Ifl. en Præsteberetn. fra 1623 skal Dron. Margrethe have stiftet
Kors-brødregaarden af Taknemmelighed for Sejren over Kong Albrecht; men dette er
ganske urigtigt, baade fordi Dronningen aldrig vides at bave betænkt
Johanniterordenen med Gods eller Penge, og fordi selve den Grund, hvorpaa Korsbrødrene
kom til at bo, endnu i Beg. af 15. Aarh. var i privat Eje; den tilhørte Lensmanden
paa Nyborg Slot, Hr. Steen Basse. Han skænkede 1427 denne Grund og det derpaa
staaende Hus sammen med andet Gods rundt om i Fyn til et Vikarie, han oprettede
i Vor Frue Kirke i Nyborg; 1441 overdrog han Vikariet „med en Gaard og Stenhus"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free