- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
609

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faaborg. 609

af rode Munkesten i Munkeskifte. Kælderen er dækket af 2 Rader spidsbuede
Krydshvælvingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller
(om Kælderen er fra ca. 1441 eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra
Østenden af Kælderen, hvis østligste 4 Hvælvingsfag i ny Tid ere afskildrede ved en
tynd Mur, fører en Døraabning ind til Kælderen under Nabohuset (se videre S. 603). —
Foruden denne Grund paa Hj. af Adelgade ejede Steen Basse 3 Grunde i Nyborg, i
Søndergade (o: Kongegade), Gravegade (o: Skippergade) og Nørregade. Disse Grunde
tilfaldt med andet af Steen Basses Gods Rigsraaden Hr. Torben Bille til Svanholm, som
1464 skænkede Grundene til „Jomfru Marie Brødres Orden af Karmelsbjærg", for
at der kunde bygges et Karmeliterkloster i Nyborg; men dette blev, uvist
hvorfor, aldrig rejst.

Grevens Fejde fik stor Betydning for Byen. Da Borgerne her vare Chr. II
hengivne, var det let for Grev Chrf.’s Tropper at overrumple Byen ved Borgmesteren
Rasmus Rostokkers Hjælp i Aug. 1534, hvorpaa de efter nogen Tids Belejring fik
Slottet indtaget, som de beholdt indtil efter Slaget ved øksnebjærg i Juni 1535, da
Joh. Rantzau besatte Byen og snart efter ogsaa fik Slottet i sin Magt. Under
Lübeck-ernes Belejring var den nordl. Del af Byen bleven afbrændt, og den blev ikke
genopbygget, hvorimod Staden efter Krigen udvidedes mod O. om Nyenstad (den nuv.
østergade) og Skippergade, samtidig med at den paa Grund af Stedets Vigtighed
omgaves med Volde med Bastioner og Grave. Disse Fæstningsværker, der i Aarenes
Lob kostede uhyre Summer, havde fra Beg. omtr. det Omfang, de beholdt til
Fæstningens Nedlæggelse 1869 (se S. 592), om end de senere bleve forbedrede under
Chr. IV, da bl. a. Nord- og Vestfronten forstærkedes og Strandporten (se S. 602)
opførtes, Fred. III (baade før og efter Svenskekrigen, Landporten opførtes; en tredje
Port, Svendborgporten, anlagdes efter 1660) og Fr. IV.

Efter Grevens Fejde arbejdede N. sig hurtig igen i Vejret. Den havde fra tidlig
Tid været det almindelige Overfartssted fra Korsør til Fyn, og dens gunstige
Beliggenhed og gode, naturlige Havn gjorde, at den blomstrede op ved sin Handel
og Skibsfart; ligeledes havde Byen stor Fordel af, at flere og flere Skibe foretrak
Store Bælt for Øresund til Gennemsejling og betalte Strømtolden i N. For at paase,
at denne Strømtold betaltes, blev der fra 1560 stationeret et Vagtskib ved Nyborg,
som først inddroges 1857 ved Sundtoldens Ophævelse (tidligere var kun Gennemsejlingen
gennem Øresund tilladt. I en Handelstraktat med England af 20/1 1490 blev det
udtrykkelig fastsat, at et engelsk Skib kun i yderste Nød maatte gaa igennem Store
Bælt i Stedet for Øresund; ved Vagtskibets Stationering maa dette Paabud være
hævet). Under Krigen 1643—45 var Byens Velstand saa stor, at den kunde
forstrække Kongen med Penge. Men da kom Svenskekrigen 1658 — 60, der blev
skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre Byer og ødelagde den for lange Tider.
Man havde næppe fuldendt de Udbedringer af Fæstningen, som Fr. III havde
paabudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte N. 31/i 1658 uden Modstand; kun
Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i Fjorden indefrosne
Skibog fik dem til sidst varpede ud og førte til Kjøbenhavn. De svenske holdt nu Byen
besat næsten i to Aar, benyttede den som Vaabenplads og forstærkede
Befæstningen. Først efter at den danske og de allieredes Hære under Generalerne Schack
og Eberstein havde forenet sig ved Odense og slaaet de svenske ved Nyborg 14/n
1659, maatte de Dagen efter rømme Fæstningen. Men Byen havde lidt frygteligt;
dens Handelsflaade var ødelagt og Slottet molesteret, mange Huse og Gaarde vare
afbrudte, og der herskede en saadan Fattigdom, at Indbyggerne fritoges for Skatter
og Byrder, undtagen Told og Indkvartering, helt i de förste 8 Aar og halvt i
de næste 16 Aar. Ved Reskr. af 8/n 1661 fik Byen Privilegium som Stapelstad,
„at N. kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang Aarrække;
1672 havde Byen 1160 Indb.; i 18. Aarh. skaffede den sig efterhaanden atter en
Handelsflaade, men det gik langsomt under de trykkende Forhold; 1769 havde den
1451 Indb. Dertil kom Byernes alm. Plage, Ildebrandene. Af Ildebrande i
Middelalderen nævnes en omtr. 1448, der ødelagde det meste af Byen, saa at Regeringen
efter Sigende tilstod den Skattefrihed for 40 Aar. Ogsaa i den nyere Tid mældes om
flere større Brande, saaledes 2/8 1796. Den voldsomste var dog den, der begyndte ved
Adelgade om Aftenen n/9 1797 og varede til næste Dag. Det meste af Kongegade,
hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende Stræder samt de to Sider af Torvet
med Raadhuset gik op i Luer; 143 Gaarde brændte, omtr. det halve af Byen. Til
Hjælp for de brandlidte indkom der fra hele Landet store Gaver, Kongen gav 20,000
Rd., hvoraf de 12,000 udrededes af Fonden ad usus publicos, og de brandlidte fik

Trap: Danmark, 3. Udg. III. 39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free