Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Svendborg Amt.
Gæld var 64,628 Kr. For 1899 er Skatteproc. for Afgiften paa Formue
og Lejlighed 5 pCt.; den anslaaede Indtægt er omtr. 419,400 Kr., deraf
var skattepligtig Indtægt 377,960 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Skolen, Fattiggaarden, et Sprøjtehus,
samt 1/6 af Raadhuset og Sygehuset.
Byens Brandkorps bestaar af en Brandinspektør, 3 Sprøjtemestere og
19 menige, alle lønnede. Politikorps findes ikke.
I Ærøskjøbing Spare- og Laanekasse (opr. 18/4 1820) var 31/3
1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 1,092,261 Kr., Rentefoden 3J/2 pCt.,
Reservefonden 112,476 Kr., Antal af Konti 1442.
Havnen er først anlagt i 2. Halvdel, af 18. Aarh. Tidligere var der
kun en Skibsbro, „Højbro", som man 1764 begyndte at udbedre, 1811
anlagdes det sidste Bolværk; 1816 tog man fat paa Havnens Opmudring;
senere er der foretaget flere Uddybninger og Forbedringer i Havnen; 1886
opmudredes et særligt Sted i Havnen til Fiskerbaade. Havnen har et kun 16
Al. bredt Indløb mod N.N. V.; dens Størrelse er 37,520 □ AL, Havnepladsens
44,300 □ Al.; i den indre, gamle Havn er Dybden 10, i den ydre
Havn 11 F.; der er 5 75 Al. Bolværk og 327 Al. Friholderværk.
Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som
Formand, 2 Byraadsmedlemmer og 3 af dette uden for Byraadet valgte
Medlemmer. Havnekassen ejede 1/1 1899 4470 og skyldte 8245 Kr.; den aarl.
Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 5500 Kr. Paa Skibsbroens
syd-østl. Hjørne er der et fast rødt Fyr.
I gejstlig Henseende danner Byen et eget Pastorat.
Ærøskjøbing hører til 6. Landstingskreds og Svendborg Amts 7.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Svendborg
Amtstue-(med Filial i Ærøskjøbing) og Ærø Lægedistrikt (Distriktslægen bor
her) og har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds.’ 83.
Lægd og er Sessionssted for Lægderne 80—86.
Ved Æ røskjøbing Toldsted er ansat en Toldforvalter og to
Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester, som tillige er Bestyrer af
Telegrafstationen. Der er Statstelefon.
Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Svendborg.
Historie. Hvor gammel Ærøskjøbing (ai Almuen ofte biot kaldet Kjøling)
er, vides ikke. De ældste nævnte Privilegier ere fra Kong Hans’ Tid; men Etyen
er dog en Del ældre; 1476 nævnes en Borgmester Hans Haughe i Ærøskjøbing
(i et Skøde af 1398 nævnes en Borgmester Clawes Rycquardsen „to Wisby up
Erré" og flere Raadmænd fra samme By, men om det er den samme som Æ.
eller en anden, kan ikke afgøres). Privilegierne bleve ofte senere bekræftede, saaledes
af Fr. I, Chr. III og Dronn. Dorothea 1563 og senere af Hertugerne af Glücksborg,
efter at Øen i 17. Aarh. var bleven delt mellem de fire sønderborgske Linier; da
den imidlertid atter 1749 var kommen ind under Kronen, nægtede baade Fr. V og
hans Efterfølgere at stadfæste dem. Ærøskjøbing var den eneste Købstad i
Sønderjylland, der ikke havde sin egen Jurisdiktion; 1773 mistede den sin Magistrat og
stod fra den Tid under Landfogden paa øen. Efter Adskillelsen fra Sønderjylland
blev ifl. Lov af 16/2 1866 Embedet som Byfoged og Byskriver i Ærøskjøbing forenet
med Herredsfoged- og Herredsskriverembedet i det nyoprettede Ærø Herred. Se i
iøvrigt under Ærøs Historie. Byens Hovederhverv, Handelen, led meget ved Delingen
i 17. Aarh., da den derved afledtes fra Byen og fordeltes paa andre Steder paa Øen;
Byen har dog langt op i Tiden drevet en ret betydelig Handel paa Hertugdømmerne,
østersøhavnene og Norge; det sidste Lands Adskillelse fra Danmark 1814 skadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
