Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedreparation af Kirken 1878 istandsattes Gravhvælvingen under Koret, ved hvilken
Lejlighed der fandtes Levninger af mindst 20 Kister, og nogle af Kistepladerne
anbragtes i Kirken over Hvælvingen, som blev tilmuret. Det tidligere Gravkapel
benyttedes dels til Sakristi, dels til mindre, religiøse Forsamlinger og desl., indtil det
nedreves 1862 og erstattedes med det nuv. grundmurede Sakristi; over Døren staar
den gamle Indskr. fra Gravkapellet. Under Gulvet er begravet Sognepræsten Knud
Hansen Trochmann, † 1732, og Hustru; i Skibet hænge hans Mindetavle samt nogle
forsølvede Plader til Minde om Prof. Schurmann, Seminariets Forstander, † 1891, og
en Sølvkrans, skænket til hans Grav.
Den gamle Kirkelade ved Kirken, der nu tjener som Hospital, med Ydermure
af utilhuggen Kamp, stammer fra den senere Middelalder, men blev ombygget af
H. Walkendorff, da Hospitalet blev indrettet; 1803 mistede den de takkede Gavle.
Skaarup Statsseminarium er oprettet ved kgl. Res. af 3/6 1803 og begyndte sin
Virksomhed 5/10 s. Aar i den østl. Sidebygning af Præstegaarden hos dav.
Sognepræst, Amtsprovst P.A.Wedel, † 1842, der var den egentlige Stifter af Seminariet.
Aar 1836 fik det sin egen Bygning, opf. i to Stokv. af røde Mursten med
Frontespice og hvide Pilastre paa Facaden, nu indeholdende 3 Klasseværelser, Lærerværelse,
Musiksal, Biblioteksværelse, Værelse til naturhist. Samlinger osv., paa en midt i
Skaarup By indkøbt Grund, stor 2 1/2 Td. Ld., der omdannedes til Have og Park,
midt i hvilken Bygningen ligger. Senere er der opført 1889 et Musikhus og 1895
nede i Haven, en Forstanderbolig; Gymnastikhuset, opført 1879, senere udvidet,
ligger Ø. for Hovedbygningen; den sidste restaureredes indvendig 1894. Tillige er
ved Kancelliskr. af 4/6 1839 knyttet til Seminariet den ovennævnte Organist- eller
Seminarieskole, der er opr. af Fru Anne Beate Walkendorff ved Fund. af 10/9 1772.
Saavel i denne som i Byskolen deltage Seminariets Elever i Lærerarbejdet.
Seminariet, hvis Direktion bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over Fyns Stift samt
Provsten for Sunds Hrd., har en Forstander og 4 Lærere samt en militær
Gymnastiklærer, der i 3 Aar gør Tjeneste ved Seminariet og ved Skaarup, Tved og
Aabyskov Skoler. Elevernes Antal, der ifl. Lov af 15/2 1857 er udvidet, er 60—70 aarl.;
for Tiden er der omtr. 65. Gennemsnitsantallet af de dimitterede er aarl. 15—20,
1899 dimitteredes der 17. Indtil Sommeren 1899 havde Seminariet dimitteret i alt
1771. Undervisningen koster for hver Elev 40 Kr. aarl.; dog ere Skolelærersønner
undtagne, og en Del af de andre faar Nedsættelse til det halve. For Bolig og Kost
maa Eleverne selv sørge. — Et Mindesmærke (Granitsten med Portrætmedaillon) for
Forstanderen J. Schurmann afsløredes 1895 ved Seminariet. (J. Schurmann, Hist.
Efterretn. om det kgl. Skolelærer-Seminarium i Sk. i Tidsrummet 1803—53, Odense 1853).
Klingstrup tilhørte 1351 Niels Pedersen de Klinstrop, 1394 Johannes Est de
Cleynæsthorp, der førte Slægten Ulfelds Vaaben, 1437 Krabbe af Glinstrop, Væbner.
Uvist hvornaar og hvorledes kom K. under Fyns Bispestol og blev ved
Reformationen et kgl. Len, som den bispelige Lensmand Niels Steen dog beholdt. Den
næstsidste kgl. Lensmand var Peder Lykke til Skovsbo, † 1563, hvis Enke Lisbeth Urne
beholdt Lenet, ogsaa efter at hun havde ægtet Johan Bockholdt, en indvandret
liflandsk Adelsmand, der 1577 erhvervede Gaarden til Ejendom ved Mageskifte med
Kronen. Efter Lisbeth Urnes Død 1584 var han Besidder af Gaarden, indtil den
senest ved hans Død 1602 gik over til Svigersønnen Bendix Hartvigsen, g. m. Lisbeth
Urnes Datter af 1. Ægteskab Susanne Lykke, der efter Mandens Død 1603 i nogle
Aar synes at have ejet K., indtil den overtoges af Sønnen Jørgen Hartvigsen. 1627
tilhørte K. Mourids von Aschersleben, vistnok i Fællesskab med hans Morbroder,
Claus Brockenhuus til Broholm († 1646), der 1637 afhændede K. med Mølle og
Bøndergods (22 Gaarde) samt jus patronatus til Skaarup Kirke til Henning
Walkendorff til Glorup, † 1658, i hvis Familie den længe forblev, nemlig hans Enke
Margrethe Blome, † 1679, Sønnen Henning W., † 1665, hans Enke Kirsten Kruse indtil
1680, Sønnen Jørgen Henning W., † 1724. Sidstnævntes Hustru Helle Trolle solgte
1722 paa sin syge Mands Vegne K. og Brudager til Erik Skeel, som 1725 atter
solgte den til hendes Sønner Henning Chrf. W., † 1740, og Børge W., † 1747, med
hvem Familien uddøde paa Mandssiden i Danmark. Førstnævntes Enke Anne Margr.
v. Halem besad K. til sin Død 1773, hvorefter den ved Testam. tilfaldt hendes Søster
Charlotte Marie v. H., † 1791. K. solgtes derpaa 1791 ved Auktion for 19,000
Louisdorer til Landsdommer Hans Koefoed, som 1799 afhændede den til Hertug Chr. Fr.
af Augustenborg, fra hvem den (tillige med Vejstrupgd. for 72,000 Rd.) i 1802 kom
tilbage igen til H. Koefoed. Efter at denne havde fraskilt en Parcel af Klingstrup
Jorder og Skov og overført den tillige med alt Bøndergodset samt Skaarup Kirke
med Tiende og Patronatsret til Vejstrupgaard og saaledes berøvet K. den egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
