Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herlighed, solgte han Dec. 1803 (Skøde af 1807) Hovedparcellen af selve
Hovedgaarden til dav. Forpagter R. Rasmussen, † 1810, hvis Enke Aaret efter ægtede
Christen True, som 1837 afhændede K. for 56,000 Rd. til Brødrene H. Langkilde af
Langkildegd. og R. Langkilde af Kroghenlund samt deres Søstersøn P. L. Mayntz;
1853 foretoges en ny Deling, hvorved den ene Tredjedel, Parcellen Ny-Klingstrup
(130 Td. Ld.) udskiltes og overgik til Mayntz († 1876), der tillige fik de til Gaarden
hørende Møller (efter Enkens Død 1888 solgtes Ny-K. for 100,000 Kr. til H. Clausen,
der 1898 solgte den til den nuv. Ejer, L. Hansen for 138,000 Kr.), medens Hovedparcellen
(vurderet til 246,000 Kr.) i Aaret 1860 samledes under eet af R. Langkildes Enke,
Dorothea Helene, der 1877 solgte den til Svigersønnen H. Lauesen, den nuv. Ejer. —
Den gamle Hovedbygning, der vist har afløst en endnu ældre, laa lige S. for
Vejstrup- eller Klingstrup Aa ved en til Aaen temmelig brat affaldende Skrænt og
var til Dels omgiven af Grave; den var af Grundmur og Bindingsværk og stammede
fra ovennævnte Cl. Brockenhuus, der 1641 opførte „Borgegaarden, mesten af
Grundmur“. Denne Bygning blev helt nedbrudt i Beg. af 19. Aarh., da Koefoed foretog den
omtalte Udskilning, ved hvilken Lejlighed ogsaa Hovedbygningen kom til Vejstrupgd.
(endnu findes Spor af Borggraven og Murrester ved Pløjning). Som Beboelseshus
paa K. benyttedes den ved de gamle Ladebygninger beliggende Forpagterbolig,
indtil True opførte den nuv. Hovedbygning af Grundmur i eet Stokv. Af
Ladebygningen, der opførtes af H. Walkendorff, staar endnu den vestl. og nordl.
Længe; paa Bygningen findes et sammenslynget Navnetræk med Bogstaverne H.
V. K. B. A. B. K., ɔ: Henning W., Karen Brahe og Anne Barnekov, og Aarst. 1643.
(J. Schurmann, Valckendorferne paa Kl., deres Dotationer og Stiftelser. Med Bidr.
til Gaardens Hist. 1530-1880, i Saml. til Fyens Hist. IX S. 1 flg. og Tillæg smstds. S.
386. Se ogsaa Personalh. Tidsskr. X [1884] S. 199 og 2. R. II [1887] S. 299).
Skaarupgaard ejedes 1564 af Laurids Norby, 1588 af Søstrene Hilleborg og Anne
Daa, sidste † 1597 paa S., og derefter af Claus Hundermark, der havde bortforpagtet
S. til Detlef Sehested. I 17. Aarh. kaldtes den Hofgaarden, hvilket Navn endnu
bruges om en Gaard i Byens vestl. Udkant, paa hvis Mark der findes Spor af en
ældre, større Bygning. Den har i ældre Tid jævnlig været beboet af adelige Enker
og Jomfruer, ligesom Fruergaarden i Holmdrup. Denne var en dobbelt
Selvejergaard, som 1661 under Navn af Holmdrupgaard blev gjort til Sædegaard af
Kaptajn Claus v. Rønne, † 1674 (se Personalh. Tidsskr. II, S. 73 flg. og 360), og siden
beboedes af hans Enke Anne Elisabeth v. Mülheim, † 1705, efter hvem den fik Navnet
F. Den købtes saa af Præsten K. Trochmann, men har ikke siden været beboet af
Adel; 1733 blev den skødet til Johan Lehn til Hvidkilde og var under Baroniet Lehn,
indtil den 1852 solgtes til Fæsteren. — „Magaard“ nævnes i Sognets ældste Kirkebog
fra 1669. — Bøgeskovgaard er opført paa en fra Klingstrup 1802 fraskilt Grund.
I D. Atl. (VI S. 721) omtales nogle „hedenske Altere“ eller Stensætninger i
Klingstrup Løkker og paa Øster-Aaby Mark; de ere nu forsvundne.
Litt.: Foruden den af Schurmann ovenfor omtalte Artikel, se: Til Skaarup
Præste-og Degne-Embedes Hist., i Saml. til Fyens Hist.. I S. 78 flg.
Tved Sogn omgives af Skaarup Sogn, Svendborg Købstadsjorder, Sørup og
Kirkeby Sogne samt Gudme Hrd. (Gudbjærg og Brudager S.). Til Sognet
høre nogle Enklaver, nemlig et ved Svendborg Sund, hvori Hovedgaarden
Bjørnemose ligger, og to, indesluttede af Svendborg Købstadsjorder. Kirken,
mod Ø., ligger omtr. 1/2 Mil N. N. Ø. for Svendborg. De højtliggende og
bakkede Jorder (Ravnebjærg 317 F., 99,5 M.) ere dels ler-, dels
sandmuldede enkelte, Steder sandede og grusede. Skove: Faarehave, Stevnesk.
(sidste i et Enklave). Gennem Sognet gaar den gamle Landevej fra
Svendborg til Nyborg.
Fladeindholdet 1896: 2810 Td. Ld., hvoraf 1386 besaaede (deraf med Hvede
23, Rug 313, Byg 325, Havre 329, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 246, Grøntf. 56,
Kartofler 15, andre Rodfr. 62, Havesager 3), Afgræsn. 462, Høslæt, Brak, Eng m. m.
664, Have 47, Skov 53, Moser 55, Hegn 50, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m.
12. Kreaturhold 1893: 305 Heste, 941 Stkr, Hornkv. (deraf 706 Køer), 291 Faar,
301 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 238
Td.; 40 Selvejergaarde med 151, 7 Arvefæstegd. med 33, 2 Fæstegd. med 3, 166
Huse med 47 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1105 (1801:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
