- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
635

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nielstrup Sø, der staar i Forbindelse med de paa Sydgrænsen liggende Hvidkilde og
Ollerup Søer (se S. 632 og 634), og hvis Afløb danner Sognets
Sydvestgrænse. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Svendborg til Faaborg.

Fladeindholdet 1896: 2423 Td. Ld., hvoraf 1084 besaaede (deraf med Hvede
38, Rug 203, Byg 297, Havre 247, Bælgsæd 11, Blandsæd til Modenh. 157, Grøntf.
59, Kartofler 6, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 315, Høslæt, Brak, Eng m. m. 524, Have
33, Skov 236, Moser 49, Hegn 17, Veje og Byggegr. 163, Vandareal m. m. 2 Td.
Kreaturhold
1893: 186 Heste, 720 Stkr. Hornkv. (deraf 498 Køer), 321 Faar, 318
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 218 Td.;
36 Selvejergaarde med 184, 1 Arvefæstegd. med 4 og 105 Huse med 29 Td. Hrtk.
Befolkningen,
1/2 1890: 834 (1801: 476, 1840: 656, 1860: 744, 1880: 765), boede
i 136 Gaarde og Huse; Erhverv: 130 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr.,
7 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 122 af Industri, 13 af Handel, 78 af forsk.
Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ollerup (1481: Oldropp, 1499: Alderup), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole i Forbindelse med en
Haandværkerskole (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1885), Børnehjem (opr.
1874, udvidet 1876, Plads for 20 Børn) og Andelsmejeri (Aakilde);
Staagerup, hvoraf en Del i Stenstrup Sogn. Knarrebjærg Huse,
Skovmark, Gde. og Huse. Hovedgaarden Nielstrup, under Baroniet Lehn (se
S. 632), har 38 7/8 Td. Hrtk., 398 Td. Ld., hvoraf 35 Eng, Resten Ager.
Gaardene Skovsgaard og Bejerholm.

Ollerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sunds-Gudme
Herreders Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Lægedistr.. 6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
36. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Lehn.

Kirken (vistnok fordum indviet til St. Oluf) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn
med Trappehus mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er opført i Middelalderen af
Kamp og Mursten, men ved en Restauration 1869—70 er den helt overpudset med
et tykt Lag Cementrapning, saa at alle Spor af dens tidligere Bygningshistorie ere
udslettede. Den har nu store, spidsbuede Jærnvinduer. Taarnet, der er ombygget
1891—92, har Kamgavle med Blindinger, Korgavlen og Vaabenhuset ligeledes; i det
sidste en spidsbuet Dør med en Sten som Tympanon, hvorpaa et ligearmet Kors.
Hele Kirken er overhvælvet undtagen Vaabenhuset, som har nyt Bjælkeloft.
Taarnrummet, der tidligere har været Gravkapel for Ejere af Nielstrup, er hævet 7 Trin
over Kirkegulvet; indvendig er Kirken malet lyseblaa med hvide Ribber. Ny
Altertavle med et Maleri (Nadveren), sign. N. P. Fogh 1817; den gamle Altertavle fra
1606, skænket af Ditlev v. Qualen, hænger bag Alteret; udskaaren Prædikestol fra
1606 i Renæssancestil, ligeledes skænket af v. Qualen; Granitdøbefont. I
Taarnrummet er der indmuret Ligsten over Hr. Joh. Bjørnsen til Nielstrup, † 1534, og
Hustru Gertrud Parsberg, † 1560 (paa Stenen en harniskklædt Ridder og en meget
mindre kvindelig Figur), og over Iver Lunge, † 1587, og Hustru Maren Bjørnsdatter,
† 1561 (Figurer paa Stenen). Af andre, der have ligget begravede her, nævnes Fru
Else Krabbe, Eiler Høegs til Dallund, † 1655, Jørgen Ernst v. Hobe, † 1749, og
hans 1. Hustru Anne Cathrine Nielsdatter, † 1713, og Oberst Ditlev Buchwald, † 1735.
I Vaabenhuset to smaa Ligsten over 2 Børn. — Paa Kirkegaarden ligger begravet
Forfatteren Anton Nielsen, † 1897 (se ndfr.).

Nielstrup tilhørte i 1. Halvdel af 14. Aarh. den bekendte rige Hr. Niels Brok.
Hans Søn Esge B. af Hikkebjærg oplod den med „Woltemøll“" og „Agards“
Møllested og alt Faderens Gods i „Uldorp“ Sogn samt meget andet Gods 1371 til sin
Søster Fru Johanne Nielsdatter, Enke efter Anders Jensen af Essendrup. Ikke
desmindre bekendte hendes Søn Hr. Jens Andersen af Essendrup sig 1395 at have
Gaarden i Pant af Hennike Moltke af Torbernfeldt. 1408 skal den have tilhørt Hr.
Henning Kabel, hvis Datter Elsebe var gift først med Hr. Claus v. Witzen, derefter
med Hr. Bjørn Olsen og endelig med Gert Bryske. Hendes Søn af 2. Ægteskab
Hr. Johan Bjørnsen ejede Gaarden 1449. Imidlertid var han næppe Eneejer, thi 1445
skrev Hr. Anders Eriksen Gyldenstierne sig til N. Da hans Datter Beate ægtede Hr.
Joh. Bjørnsens Søn Jachim Johansen, der 1463 skrev sig til N., er vel Gaarden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free