- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
644

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvoraf Farverne for det meste ere udslettede, er fra omtr. 1830 i Nationalmuseet;
Chr. I’s Dronn. Dorothea har ladet den udføre (hendes og Chr. I’s Billeder fandtes
paa Fløjenes Indersider), uvist til hvilken Kirke, maaske til Dalum, og Ellen Marsvin
har skænket den til Turø, da hun lod Kirken opføre (se N. Tidsskr. for Oldk. I S.
197 flg., og F. Beckett, Altertavler S. 41 flg. og 154). Prædikestolen, udskaaren i
gotisk Stil, ligesom et udmærket udskaaret Krucifiks, er ogsaa erhvervet fra
Graabrødrekirken (ved sidste Restauration bleve de ligesom Altertavlen rensede for
Overmalingen). Døbefonten er af Cement. I de øverste Stolestader og Præstestolen findes
nogle udmærket udskaarne Endestykker med Apostelfigurer.

illustration placeholder
Turø Kirkes Indre.


Hos Saxo sættes Turø (i Vald. II’s Jrdb. kaldet Thorø major i Modsætning
til Thorø ved Assens) i Forbindelse med Kong Helges Hist., idet han paa et
af sine Krigstog kom til Øen og voldtog Thora, som af Hævn tilførte ham, da
han en anden Gang landede her, hans egen Datter Yrsa, der blev Moder til Rolf
Krake. I Jordebogen fortælles, at der paa Øen fandtes Hjorte, Raadyr og Daadyr.
i 14. Aarh. var Øen ligesom det øvrige Fyn pantsat til Holstenerne; senere var
den et kglt. Len under Fyns Bispestol; efter Reformationen hørte den til Nyborg
Len og var kgl. Ejendom indtil 1625, da den ved Mageskifte kom i Fru Ellen
Marsvins Besiddelse og saaledes blev forenet med Taasinge. Da den efter Corfits
Ulfelds Domfældelse blev inddragen under Kronen, solgtes den kort efter til
Ammunitions- og Proviantforvalter Poul Cornelissen af Nyborg; derefter ejedes den af
Amtmand Conr. Reventlow, som 1674 solgte den til Statholder U. F. Gyldenløve, der 1702
afhændede den til Svigersønnen C. Ahlefeldt til Langeland, † 1722, hvorpaa den ved
Auktion 1723 solgtes til Etatsr. Skeel til Bjørnemose, til hvilken Gaard den hørte indtil
1805, da den solgtes til A. C. v. Heinen til Fraugdegd. og Hollufgd. Denne solgte den
1810 til Justitsr. P. J. Neergaard til Gunderslevholm, som udskiftede Øen og solgte
den til Fæsterne for 150,000 Rd.

I tidligere Tid hørte Øen i gejstl. Hens. ind under St. Nikolai Kirke i Svendborg;
i 1. Halvdel af 17. Aarh. hørte den ind under Bregninge Sogn paa Taasinge, indtil
den ved Reskr. af 12/3 1640 blev Anneks til St. Nikolai i Svendborg; 1860 blev
den et eget Pastorat.

Litt.: C. T. Engelstoft, Hist.-stat. Beskr. af Øen Thurø, i Hist. Tidsskr. 3. R. I
Bd. S. 331 flg.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free