- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
651

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kirken (fordum indviet til St. Morten) bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V. og Tilbygning mod N. Af den oprindelige, romanske Kirke staa nu kun
Rester af Murene tilbage, opførte af raa og kløvet Kamp med hugne Hjørnekvadre
og Sokkel. Et Par oprindelige, rundbuede Vinduer og Rester af Syddøren skimtes,
nu tilmurede. Ved Midten af 15. Aarh. er Kirken bleven fuldstændig omdannet, idet
Skib og Kor fik samme Bredde, overhvælvedes samt forsynedes med spidsbuede
Hvælvinger. Omtr. samtidig tilføjedes Taarnet (pyramideformet Tag) af røde
Munkesten, med overhvælvet Underrum, der aabner sig ind til Skibet med en Rundbue.
1634 tilføjedes Tilbygningen mod N., der oprindl. var Gravkapel, men nu danner en
Slags Korsfløj. Altertavlen, fra Midten af 15. Aarh. (nu overmalet), er et katolsk
Alterskab med udskaarne Fremstillinger: Korsfæstelsen (i Midten) og andre Scener
af Lidelseshistorien (paa Fløjene). Paa Foden af Alterkalken staar: Jeg skal bruges
efter Christi Skik og ej efter Pavens vrange Digt 1634. Romansk Granitdøbefont
med Menneskehoveder. Paa Daabsfadet staar Chr. IV’s Navnetræk, 1639 og Elisabeth
Augusta. Tarvelig Prædikestol fra Midten af 18. Aarh. I Skibet et træskaaret
Epitafium fra Beg. af 16. Aarh. med en Fremstilling af St. Morten. Degnestol fra 1536.
Paa Skibets Nordvæg et stort, middelmaadigt udført Krucifiks fra Slutn. af 15. eller
Beg. af 16. Aarh. I Skibet findes Mindetavler over Præsterne Poul Andersen Schytte,
† 1735, og J. G. Flor, † 1803. I Skibets søndre Ydermur er indsat en Ligsten fra omtr.
1200, med en Korsstav. Et stort, smukt udskaaret Egetræsskab fra sen-gotisk Tid,
der tidligere stod i Korsfløjen, opbevares nu i Nationalmuseet. — Paa Kirkegaarden
et Monument over ovennævnte Flor.

I Stjovl maa vel den Hovedgaard Stougaard have ligget, der 1477 tilhørte Temme
Grim og siden hans Søn Hans Grim, der 1556 solgte den til Frands Brockenhuus. —
Paa en tidligere vandomflydt Plads, tæt N. for Bjerreby, skal der have ligget en
gammel Gaard.

*



Drejø Sogn bestaar af de større Øer Drejø, 747 Td. Ld., Skaarø,
334 1/2 Td. Ld., Hjortø, 209 Td. Ld., og Birkholm, 167 Td. Ld., samt de
smaa, ubeboede Holme Flæskholm, Grydholm og Græsholm N. for Drejø og
Vibeholm, Hjelmshoved, Mejlholm og Odden omkring Hjortø. Kirken, paa
den østl. Del af Drejø, ligger 2 Mil S. V. for Svendborg og 1 Mil N. for
Ærøskjøbing. Den største af Øerne, Drejø, har en Længde fra V. til Ø.
af omtr. 3/4 Mil, medens dens største Bredde omtr. er 1/4 Mil; den bestaar
af en mindre, vestl. Del, „Skoven“, paa hvilken det højeste Punkt er 53
F., 16,6 M., og en større, østlig Del, forbundne ved en ganske smal og
lav Landtange, „Drejet“. Skaarø, hvis højeste Punkt er Vesterbjærg, 29
F., 9 M., er omtr. 1/3 Mil lang og 1/4 Mil bred. Naar undtages en Del af
Drejø, ere Øerne lavtliggende og jævne; paa Drejø og Skaarø ere Jorderne,
naar undtages enkelte side Strækninger, der ere udsatte for Oversvømmelse,
og som ere sandede og grusede, overvejende lermuldede; paa Hjortø og
Birkholm ere de lettere, sandmuldede; paa Hjortø findes Rødsand i
Underlaget.

Fladeindholdet 1896: 1478 Td. Ld., hvoraf 641 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 179, Byg 212, Havre 171, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 6,
Kartofler 6, Handelspl. 30), Afgræsn. 114, Høslæt, Brak, Eng m. m. 449, Have 12, Kær
og Fælleder 49, Stenmarker 149, Veje og Byggegr. 58, Vandareal 6 Td. Kreaturhold
1893: 129 Heste, 504 Stkr. Hornkv. (deraf 374 Køer), 903 Faar og 271 Svin.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 117 Td.; 29 Selvejergaarde
med 63, 7 Arvefæstegd. med 15, 11 Fæstegd. med 22, 70 Huse med 16 Td. Hrtk.,
1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1890: 687 (1801: 416, 1840: 502, 1860:
615, 1880: 630), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat.
Virksomh., 413 af Jordbrug, 117 af Fiskeri, 66 af Industri, 14 af Handel, 15 af
Skibsfart, 41 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. Ret betydeligt Fiskeri (Torsk og
Flynder).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free