Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blokskifte, den sydl. og vestl. Fløj dog forneden af Kampestenskvadre. Over
Indkørselsporten i den sydl. Fløj sidder en Sandstenstavle med en defekt Indskrift, der viser,
at Ebbe Munk og Hustru 1622 har ladet foretage Byggearbejder; ved Portens
Østside er et lille, overhvælvet Kapel, hvori der før (fra 1712) har været holdt
Gudstjeneste. Paa Nordfløjen er en Dør med Sandstensindfatning, Indskrift og Aarst.
1726. I 1860’erne istandsattes Bygningen delvis og fik to Renæssancegavle paa
Nordfløjen. Baade Hovedbygning og Ladegaard, flyttet og ombygget 1890—92, ere
omgivne af Vand.
Herringe var indtil 1668 Anneks til Ringe, men blev derefter et eget Sognekald,
hvortil Gjestelev blev Anneks 1846 (se Kirkeh. Saml. 4. R. II Bd. S. 481 flg.).
Gjestelev Sogn, Anneks til Herringe, omgives af Espe, Hillerslev, Vantinge
og Heden Sogne, Odense Amt (Aasum Hrd.) og Gudme Hrd. (S.-Højrup og
Ringe S.). Kirken, mod Ø., ligger omtr. 2 3/4 Mil N. Ø. for Faaborg og
2 1/4 Mil S. S. Ø. for Odense. De højtliggende, i den sydl. Del bakkede
Jorder ere overvejende sandmuldede. En Del Skov (Enghavesk,, Tykhave).
I den sydl. Del løber en Biaa til Odense Aa, og Sydgrænsen dannes af
Salling Aa.
Fladeindholdet 1896: 1967 Td. Ld., hvoraf 956 besaaede (deraf med Hvede
51, Rug 196, Byg 244, Havre 225, Blandsæd til Modenh. 107, Grøntf. 70, Kartofler
21, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 283, Høslæt, Brak, Eng m. m. 462, Have 23, Skov 105,
Moser 25, Hegn 53, Veje og Byggegr. 46, Vandareal 11 Td. Kreaturhold 1893:
175 Heste, 638 Stkr. Hornkv. (deraf 465 Køer), 298 Faar, 255 Svin og 8 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 206 Td.; 41 Selvejergaarde med 179,
98 Huse med 27 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 578
(1801: 306, 1840: 493, 1860: 564, 1880: 613), boede i 124 Gaarde og Huse;
Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 387 af Jordbrug, 113 af Industri, 23 af
Handel, 9 af forsk. Daglejervirksomh., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjestelev (1386: Gesterlowe) med Kirke, Skole,
Andelsmejeri og Telefonstation; Palleshave. Saml. af Gde. og Huse:
Gjestelevlunde med Uldspinderi, Gjestelev-Mark, Havrevænge; Palleshave-Mark
med Friskole, Palleshave Hede, Laadnebakken, Høje Elle. Hovedgaarden
Nordskov har 59 5/8 Td. A. og E. Hrtk. (deraf under Hovedgaarden omtr.
52) og 4 Td. Skovsk., 620 1/2 Td. Ld., hvoraf 470 under Hovedgaarden
foruden 7 1/2 Gaardspl. og Have, 95 Skov og 48 under 15 Fæste- og Lejehuse
(4 3/4 Td. Hrtk.). Til Godset høre Gjestelev Konge- og Kirke- og
S.-Højerup Kirketiende.
Gjestelev S., en egen Sognekommune, hører under Salling Hrd.’s Jurisdiktion
(Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg Lægedistr., 6.
Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 10. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Nordskov.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet. Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Lighus)
mod S. Den var oprindelig opf. i den tidligere Middelalder af raa Kamp, men med
Undtagelse af Hjørnerne paa Skibets vestl. Gavl synes den helt at være ombygget.
Taarnet, af raa Kamp og røde Munkesten, er opf. ved Midten af 16. Aarh. Ved
Slutn. af samme Aarh. har man nedbrudt Koret og det meste af Skibet og genopført
Bygningen i samme Bredde samt overhvælvet den; senere, vistnok 1764, ere
Taarnets Gavle blevne gjorte lidt lavere. Vaabenhuset, med takket og blindingssmykket
Gavl og skilt fra Kirken ved en Mur, er vistnok samtidigt med Taarnet. Indgangen
er nu i Taarnet. Alterbilledet (Christus i Getsemane) er et slet Maleri af C. A.
Zehngraf fra 1853, i samtidig Ramme (den gamle, gotiske Altertavle fra Beg. af 16.
Aarh., med udskaarne Helgenfigurer, deribl. St. Sunniva og den svenske St. Erik, er
nu i Odense Museum). Døbefontens Kumme er romansk, med Kors og Palmetteformer,
Foden ny, af Granit. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde fra Slutn. af 16.
Aarh. Døren til Vaabenhuset, med Jærnbeslag, er fra Slutn. af Middelalderen. I
Vaabenhusets Nordmur en lille Mindetavle over Major Fr. J. Sehested til Nordskov, † 1849,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>