Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 712 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fladeindholdet 1896: 3843 Td. Ld., hvoraf 1648 besaaede (deraf med Hvede
49, Rug 297, Byg 392, Havre 465, Blandsæd til Modenh. 198, Grøntf. 63, Kartofler
8, andre Rodfr. 176), Afgræsn. 426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 865, Have 123, Skov
558, ubevokset 46, Kær og Fælleder 16, Hegn 42, Veje og Byggegr. 105,
Vandareal 14 Td. Kreaturhold 1893: 313 Heste, 1174 Stkr. Hornkv. (deraf 701
Køer), 388 Faar, 389 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 387 Td.; 24 Selvejergaarde med 258, 20 Fæstegd. med 110, 64 Huse
med 18 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse, omtr. 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen,
1/2 1890: 869 (1801: 650, 1840: 659, 1860: 709, 1880: 780), boede i 116 Gaarde
og Huse; Erhverv: 60 levede af immat. Virksomhed., 564 af Jordbrug, 5 af
Gartneri, 1 af Fiskeri, 165 af Industri, 30 af Handel, 1 af Skibsfart, 27 af forsk,
Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Svindinge (1376: Svinninge, 1462: Swinninghe), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Stiftelse, ved Vejen til
Glorup (opf. 1852 af Grev Moltke-Hvitfeldt for 6 Personer eller Familier,
fortrinsvis fra Stamhuset Moltkenborg), Forsamlingshus (opf. 1893 ved
samme Vej), Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Lægebolig og Telefonstation;
en Del af Lamdrup (Resten i Gislev S.). Kokkehaverne, Huse.
Hovedgaarden Glorup, under Stamhuset Moltkenborg, har 68 5/8 Td. A.
og E. Hrtk. og 5½ Td. Skovsk., 1021 og 90 Td. Ld., (71 i Langaa
Sogn), hvoraf 38 Eng, 506 Skov, 90 Have og Parkanlæg, Resten Ager; til
Gaarden (under hvilken drives 82½ Td. Ld., der ikke høre til Stamhuset,
men er Besidderens private Ejendom) høre 229 Td. Hrtk. Fæstegods (i
Svindinge, Gudbjærg, Gislev og Frørup Sogne) samt Svindinge Sogns
Kirke-og halve Kongetiende. Hovedgaarden Anhof, under samme Stamhus,
har 49¾ Td. Hrtk., 445 Td. Ld. (80 i Øksendrup S.), hvoraf 6 Eng,
Resten Ager; til Gaarden høre 3 Arbejderboliger, ½ Td. Hrtk.
Arvefæstegods og 94 3/8 Td. Hrtk. Fæstegods (i Øksendrup og Frørup Sogne) samt
Øksendrup Sogns Kirketiende [1]. Desuden Rødemølle med Valkeværk.

Svindinge S., en egen Sognekommune, hører under Sunds-Gudme Herreders
Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 44.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Moltkenborg.

Svindinge Kirke.

Kirken, fordum indviet til Simon og Judas, bestaar af Skib og Kor (indv. Længde
51 Al.) med lige Gavl, Taarn med kobberdækket Spir (73 Al.) mod V. og Vaabenhus
mod S. Kirken er opført af huggen Kamp i Grunden til en Højde af 2—3 Al.,
Resten af røde Mursten, i Aarene 1571—78 af Rigshofmester Chrf. Walkendorff;
paa Østgavlen staar 1577, paa Taarnets Sydside 1578; paa en Sten, der er indmuret
i Taarnrummet, staar, at Kirken blev indviet 1577 (den tidligere Kirke, om hvilken man
ellers intet ved, laa paa en Mark, „Kirkeløkken“, tæt V. for Glorup). Hele Skibet
og Koret have 4 Hvælvinger, hvis Buer hvile paa Konsoller af Kamp med
udhuggede Figurer; Taarnrummet har een og Vaabenhuset to Hvælvinger. Rummet bag
Alteret er indrettet til Sakristi, Østgavlen har Kamme og Blindinger. Ifl. en Sten i
Koret blev Kirken restaureret indvendig 1853 af Ad. G. Moltke-Hvitfeldt. Altertavlen,
fra 1853, er en af J. C. Dahl malet Kopi af Correggios „Hellige Nat“ i Dresden. Den
gamle Altertavle, fra 1620, i Alabast, indfattet i en Ramme af sort Marmor, og med
et Hovedbillede, der forestiller Dommedag, staar ved Kirkens Nordvæg. Prædikestolen,
fra samme Tid som den gamle Altertavle, er af gotlandsk, graamalet Marmor.
Sandstensdøbefonten er fra 1853 (den gamle, af Granit, er i Museet i Odense). I Kirken
findes flere Minder om Walkendorfferne. I Korets Nordvæg er indsat en stor Sten
over Chrf. Walkendorff og hans to Brødre Jakob og Absalon (Axel) med deres Figurer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>