Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1538“). Den er opført, maaske med Morten Bussart som Bygmester, paa Resterne
af den ældre Bygning, som blev ødelagt under Grevens Fejde, i kraftig, nederlandsk
Stil, omtr. som Borreby, der ogsaa er opf. af Joh. Friis. Bygningen bestaar af
Kælder, hvis Spidsbuehvælvinger bæres af Piller, to Stokv. og et Halvstokv.; ved
Forsidens Hjørner staa to ottekantede Taarne med lave Kuppeltage og midt paa
Bagsiden et sværere og højere firkantet Trappetaarn, der vist før har haft Kuppeltag,
men nu ender i afrundede Gavle. Bygningens Smalsider have høje, i Trin afrundede
Gavle (de første Gavle i Landet med Renæssanceformer). Muren i Forsiden af
Bygningen er omtr. 6, i Bagsiden 3 F. tyk. Paa Bygningen og alle tre Taarne er der
Rundbuefrise mellem 1. og 2. Stokv.; ligeledes har Bygningens Bredsider Rundbuefrise
under det udkragende Halvstokv., som har Skydeskaar og Skoldehuller. Paa
Smalsiderne mangler Halvstokværket, hvad der synes at tyde paa en senere Ombygning,
ved hvilken Gavlene ere tilsatte. Det indre af Bygningen er helt omdannet. I
Kælderen findes en Brønd. Paa Gaarden findes et af Jac. Binck 1550 malet Portræt af
Joh. Friis. Bygningen, til hvilken slutte sig nogle lave, senere opførte Bygninger,
har været omgiven af dobbelte Grave, som til Dels endnu ere bevarede (se Burman-Becher,
Efterretn. om de gamle Borge i Danm. III Bd. S. 41 flg. Mejborg, Gml. d.
Hjem S. 15. Fr. Beckett, Renæss. og Kunstens Hist., S. 52. Ill. Tid. 8/5 1898. Aktst.
til Opl. især af Danm. indre Forh. II S. 148 flg. Tegn. og Opmaal., i Kunstakademiet,
ved F. A. Koch og H. Garde).
Vormark var fordum en Hovedgaard, der 1419 tilhørte Peder Andersen,
1470 Bild Pedersen (Bild) og 1493—1530 Sønnen Peder Bild. En senere Ejer var
Henrik Lange til Rygaard, der 1664 købte den af Fru Ingeborg Parsberg; hans
Enke Hipolitha Hahn solgte den 1687 til Hofjunker Vincents Lerche, der 1694 solgte
Gaard og Gods med Frørup Kirke til sin Forpagter Hans Thomesen, hvis Enke
Inger Hansdatter Krarup ægtede Hans Christensen Anker, der 1745 solgte Gaarden
(206 Td. Hrtk.) til Søren Lund til Damsbo. Ved Auktion efter ham 1755 blev den
købt (238 Td. Hrtk.) af Anders Hvid, Sognepræst til Brenderup og Ore, for 14,100
Rd. Han bortsolgte Bøndergodset og afhændede 1756 Gaarden med 36 Td. Hrtk. til
Købmand Peder Jørgensen Graae i Svendborg og Søren Jørgensen paa Hvidkilde
for 5710 Rd. En flg. Ejer, Oberstlieutn. Cicignon til Nakkebølle, solgte 1764 V. for
2000 Rd. til Kommerceraadinde Baggesen, der lagde Gaarden ud i 3 Bøndergaarde.
Jep Jensen af Tjæreby solgte 1375 sin Del i Bodholt og Bodholt Fang til Hr.
Evert Moltke, der 1376 tilkøbte sig den øvrige Ejendom af Hr. Niels Esgesen.
Den mærkelige Ø Vresen med Langesand, der ligger omtr. 1 Mil N. V. for
Langelands Nordspids, og som kun med nogle faa Favnes Bredde snor sig i S-Form fra
S. til N., nævnes i Jac. Madsens Visitatsb. med den Bemærkning: „Niels (Friis) haver
sit Stod derpaa. Noget Egekrat paa“. Joh. Friis til Hesselagergd. fik 1529 Brev om,
at han maatte indløse Vresen, der da var pantet til Vor Frue Kirke i Nyborg, og
beholdt den i Pant. Øen hører nu under Stamhuset Broholm, til hvilket den kom
1767 ved Mageskifte med Glorup. Øen, som hidtil har været ubeboet, fik 1898 et
Bjælkehus til Beboelse for en Fiskerfamilie.
I Nærheden af Hesselager By ligger Hesselager- eller Damestenen (fredlyst), den
største erratiske Blok i Danmark, omtr. 146 F. i Omfang og 40 F. over Jorden.
Ved Gravning i den til Hesselager hørende Tvedskov fandtes 1843 en smuk
Halsring af sølvblandet Guld fra den yngre Jærnalder (Metalværdi 501 Kr.); 1856 fandtes
smstds. en Guldbrakteat (begge i Nationalmuseet). — Ved Vormark ligger en fredlyst
Langdysse med 45 Randsten.
Oure Sogn (udt. Ore) omgives af Annekset Vejstrup, Brudager, Gudme
og Hesselager Sogne samt Store Bælt. Kirken, mod S. V., ligger 1¼ Mil
N. Ø. for Svendborg. De bakkede, mod Stranden skraanende Jorder (V.
for Albjærg er trig. Station) ere sandmuldede, ved Stranden, hvor der findes
bratte Skrænter, sandede. En Del Skov (Fredsk., Grønnesk.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Nyborg til Svendborg og Nyborg-Svendborg Banen.
Fladeindholdet 1896: 2824 Td. Ld., hvoraf 1519 besaaede (deraf med Hvede
43, Rug 281, Byg 394, Havre 302, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 269, Grøntf.
126, Frøavl 9, Kartofler 4, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 328, Høslæt, Brak, Eng m. m.
575, Have 55, Skov 189, Moser 2, Kær og Fælleder 2, Hegn 54, Flyvesand,
Stenmarker m. m. 13, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1893:
270 Heste, 1026 Stkr. Hornkv. (deraf 665 Køer), 347 Faar, 375 Svin og 5 Geder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
