Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svoger Oluf Gaas, hvis Søn Niels Gaas opbyggede Gaarden 1622, og dennes Søn
Christen G. var Slægtens sidste Mand. Søsteren Kirsten G. arvede ham, men hendes
Ægtefælle Erik Kaas til Lindskov blev ruineret under Krigen 1657—60 og maatte
pantsætte meget af sit Gods. Hans Søn Niels K. arvede V., som han 1678 tilskødede
sin Broder Rudbek K., hvis Datter Sophie Christine K., Rudbek Gagges Enke, 1707
solgte V. (67 Td. Hrtk.) til Jakob Rasmussen, Forpagter paa Fjellebro. Dennes
Hovedkreditor Rasmus Pedersen solgte 1722 Gaard og Gods (133 Td. Hrtk.) til Hans
Kellinghusen, der 1749 afhændede den (95 Td. Hrtk.) til Kammerassessor Oluf
Borchlund († 1757) og Byfoged Chr. Møller, hvorefter sidstnævnte 1751 afstod sin Part
til sin Medejer, der tilkøbte 165 Td. Hrtk. af Vormarks Gods. Borchlunds Arvinger
solgte 1771 V. til Ritmester Bernt von Westen, der atter 1783 afhændede den til
Landsdommer H. Koefoed til Klingstrup. Han solgte 1799 begge Gaarde til
Hertug Frederik Christian af Augustenborg, men købte dem tilbage 1802 af Hertugen og
erholdt 1803 Bevilling til at udstykke Gaarden, uden at den mistede sin Frihed. Efter
at han var bleven Stiftamtmand i Ribe, solgte han 1811 Gaarden til Etatsr. Dons
til Hesselagergd., der atter 1813 aihændede den til Grosserer O. B. Suhr, Kbh., dennes
Svigerfader Købmand Rasmus Møller, Nyborg, og dennes Brodersøn Forpagter H.
Møller († 1849), hvilken sidste overtog den 1816; han overdrog den 1847 til Sønnen
H. Bredal Møller, † 1874, hvis Enke nu ejer den. — Den hvide Hovedbygning, der
er opf. 1754, bestaar af to Stokv. af Grundmur; den har været prydet med 6
zinkdækkede Kupler (4 paa Hjørnerne og 1 paa hver af Langsiderne), som nedtoges
1842.
Ved Vejstrup Aa, som vistnok i ældre Tid har været langt betydeligere, da den fik
Tilløb af nu forsvundne Søer (Sortemose, Bøllemose m. fl.), findes ved en af Aaen dannet
Vinkel, omtr. midt mellem Klingstrup Mølle og Vejstrupgaards Mølle, et Voldsted,
der paa de tre Sider omgives af tredobbelte Volde og Grave, paa den fjerde af Aaen.
Paa Vejstrup Mark findes en smukt bevaret Stendysse.
Om en Kalktufdannelse ved Vejstrup Aa, se Vidensk. Meddelelser fra naturh.
Forening 1875, S. 421.
Gudme Sogn omgives af Annekset Brudager, Oure, Hesselager, Langaa
og Gudbjærg Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1½ Mil N. Ø. for
Svendborg. De højtliggende og meget bakkede Jorder ere ler- og
grusmuldede. Lidt Skov (Skjelmose, Tange Skov). Mod V. ligger den omtr.
27 Td. Ld. store Gudme Sø; i den nordl. Del løber Stokkebæk, i den
sydl. Tangeaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Nyborg til Svendborg
og Nyborg-Svendborg Banen.
Fladeindholdet 1896: 2811 Td. Ld., hvoraf 1343 besaaede (deraf med Hvede
33, Rug 279, Byg 345, Havre 356, Boghvede 2, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed
230, Grøntf. 28, Kartofler 9, andre Rodfrugter 58), Afgræsning 349, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 715, Have 43, Skov 116, Moser 49, Hegn 55, Veje og Byggegr. 126, Vandareal
13 Td. Kreaturhold 1893: 299 Heste, 1073 Stkr. Hornkv. (deraf 663 Køer), 638
Faar, 361 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
301 Td.; 19 Selvejergaarde med 131, 25 Arvefæstegd. med 74, 12 Fæstegd. med 58,
126 Huse med 37 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen,
1/2 1890: 977 (1801: 467, 1840: 650, 1860: 786, 1880: 912), boede i 180 Gaarde
og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 626 af Jordbrug, 5 af Gartneri,
236 af Industri, 24 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 17
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gudme (gml. Form. Guthum) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forskole, Hospital (opr. 1810 af Marie Vibeke v. Pultz, Enke efter
Anders Sehested til Broholm, med et Hus til 8 fattige; fra 1870 er
Hospitalet tilfaldet Gudme-Brudager Kommune og benyttes nu som Fribolig for
3 fattige Familier) og Øvelses- og Forsamlingshus (opf. 1891); Galdbjærg
(1462: Gialdbergh). Kohave Huse. Hovedgaarden Broholm,
Hovedsædet i Stamhuset af s. Navn, har 56 7/8 Td. Hrtk., 512¼ Td. Ld. (deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
