Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godserne Vestergaard (1731), Holmegaard og Lykkesholm (1754) og Brolykke (1764)
paa Langeland samt Øen Strynø, af hvilke Ejendomme han 23/8 1765 fik oprettet
Stamhuset Ahlefeldt, aldeles gældfrit til sin Families „Conservation, Gavn og Bedste“,
med den Bestemmelse, at det altid skal følge Ejeren af Grevskabet, saalænge dette
bliver i Familien. Efter hans Død overtoges Grevskabet af Sønnen Chr. Greve
Ahlefeldt, Generalmajor og Kmhr., † 1791, der 1785 efter sin Bedstemoder arvede
Grevskabet Laurvig i Norge, om hvis Besiddelse han for øvrigt maatte føre Proces;
fra den Tid antog Familien Navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Den næste Besidder var hans
Søn Fr. Greve Ahlefeldt-Laurvigen, General og Kmhr., † 1832 (begr. i Skoven Tovlykke
Ø. for Borre Sø), der 1805 afhændede Grevskabet Laurvig til Statskassen, idet
Købesummen, 920,000 Rd., blev staaende som en Fideikommiskapital. Han er bekendt
for sin store Interesse for Teatervæsen og havde i sine senere Aar baade Teater
og Kapel paa Tranekjær. Da han kun efterlod en Datter, gik Grevsk. Langeland
over til hans Brodersøn Chr. Joh. Fr. Greve Ahlefeldt-Laurvigen, Gehejmekonferensr.
og Kmhr., † 1856, og derefter til dennes Søn Fr. L. V. Greve Ahlefeldt-Laurvigen,
Gehejmekonferensr. og Kmhr., † 1889, der gjorde meget for Grevskabet; bl. a. lagde
han Planen til Salget af Bøndergodset paa Øen, afhændede en stor Del af det til
Fæsterne, restaurerede Slottet (se ndfr.) og erhvervede flere Herregaarde, som han
senere overdrog til Sønnerne. Hans Søn, Kmhr. og Hofjægerm. Chr. Joh. Fr. Greve
Ahlefeldt-Laurvigen, er den nuv. Besidder.
Tranekjær Slot, beliggende ved Borresø paa en høj Bakke med vid Udsigt over
Havet til begge Sider, er Levning af en af Landets ældste og stærkest befæstede
Borge, men er undergaaet saa store Forandringer i Tidens Løb, at kun lidet af det
gamle er tilbage. Da Ahlefeldt var kommen i Besiddelse af T., bestod Hovedbygningen,
der længe havde staaet ubeboet, og som var bleven stærkt medtagen under
Svenskekrigen 1658—60, af et Kompleks, der dannede en aflang Firkant, og som
var omgiven af dobbelte Grave, hvorover der førte en Vindebro; midt i Borggaarden
stod et Taarn, som senere nedbrændte. Hvori de Byggearbejder, som de to første
Besiddere lode foretage, bestod, vides ikke; men ved C. Ahlefeldts Død 1722 var T.
atter i høj Grad forfalden. Da foretog Sønnen Fr. A. en grundig Restauration baade
ud- og indvendig og lod bl. a. flere af Bygningerne nedrive, saa at Gaarden kom
til at bestaa af de to endnu staaende Fløje, en nordl. og en vestl., der ere
sammenbyggede i en ret Vinkel. Portbygningen var ligesom nu ved Nordfløjens Østende.
Saaledes maa den antages at have staaet omtr. uforandret, indtil den forrige Besidder
lod den restaurere 1862—63 efter Tegn. af N. S. Nebelong under Ledelse af Arkitekt
Tholle. De to Fløje, af Kamp og Mursten i to Stokv. med Kælder og Kviste, fik
takkede og blindingsprydede Gavle; i Vinklen mellem Fløjene rejstes et anseligt,
ottekantet Taarn med slankt Spir; ved Vestfløjens Sydende tilbyggedes omtr. 14 Al., og
dertil opførtes en verandalignende Udbygning. Der skal endnu i Murværket findes
Spor af det ældste, i Beg. af 13. Aarh. opførte Slot; saaledes ses der indvendig
i den østl. Ende af den nordl. Fløj i 2. Stokv. et tilmuret, rundbuet Vindue. Flere
Værelser i Slottet ere indrettede 1890—91 efter Tegn. af Arkitekt M. Nyrop.
Ladebygningerne ligge S. for Slottet; den af Fr. Ahlefeldt 1726 opførte Ladebygning
staar endnu. I den store Slotshave, hvori der bl. a. findes flere sjældne Træer, er
der 3/6 1881 afsløret en Mindestøtte (en 10 Al. høj Obelisk med Portrætmedailloner
af Stein) for den forrige Besidder og Hustru. (Se Synsforretn. over T. Slot, i D.
Mag. 3. R. IV Bd., S. 76 flg. Burman-Becker, Efterretn. om gamle Borge, I. S. 60 flg.
Slægten Ahlefeldts Hist., ved L. Bobé. Kbh. 1897 [Værket vil komme til at udgøre 7 Bind]).
Pæregaard er en gammel adelig Sædegaard; dog var den Lars Nielsen i P.,
der nævnes 1477, formodentlig kun en Bonde. 1554 ejedes den derimod af Niels
Jakobsen (Mylting), der var Herredsfoged i Langelands Nørre Herred, og af Peder
Juel; sidstnævntes Søn Gregers J. ejede den 1556. 1588 tilhørte den Floris Jakobsen,
en Søn af Bisp Joakim Rønnow med en Datter af Hr. Ove Lunge.
Bøstrup Sogn omgives mod S. af Tranekjær, mod N. af Snøde Sogn,
mod Ø. af Langelands Bælt og mod V. af Store Bælt. Kirken, midt i
Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil N. Ø. for Rudkjøbing. De noget bakkede
Jorder ere sand- og lermuldede. En Del Skov (Karsk., Rørsk., Hestehave,
Toskappen, Travensvænge, Egelykke Sk. m. m.). Til Sognet hører Øen Siø
med den ved Dæmninger, med mellemliggende Eng forbundne Skovø. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Rudkjøbing til Lohals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
