- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
768

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nedergaard ejedes 1409 af Bo Jepsen (Algudsen), 1416 af hans Broder Niels
Jepsen, 1442 af dennes Søn Mattis Nielsen, 1455 af dennes Broder Jep Nielsen og
1491 af Brodersønnen Per Algudsen, derefter af dennes Søn Algud Persen, hvis
Søn Per Algudsen vist var Slægtens sidste Mand. Hans Søster Kirsten ægtede
Knud Mikkelsen (Akeleye), hvis Søn Mikkel Knudsen, † 1589, formodentlig har
afhændet N. til sin Stifmoders Brodersøn Hans Urne. 1627 ejedes den af Sivert Schack,
1628 af Claus Brockenhuus, der solgte den til Claus Buchwaldt, som ejede den
1637, og efter hvem Fred. Buchwaldt arvede den. Den solgtes 1694 af Landraad
Fr. Rantzau til Oberstlieutn. Fr. Ahlefeldt til Nordskov og Rynkebygd., som 1699
afstod den til Forvalter L. P. Schmidt paa Tranekjær. En flg. Ejer var Christen
Harbou, hvis Sønner synes at have solgt N. til Otte Kaas, † 1716, der efterlod den til
sin Søn Oberst Rudbek K., † 1731, hvis Søn Generalmajor Otto Ditlev K. 1775
oprettede N. til et Stamhus efter en Bestemmelse af den forrige Ejer, hans Stiffader
Generalmajor Chr. Banner Kaas til Hjortholm († 1756), der var gift med Sophie
Charlotte Brockdorff, Enke efter Rudbek Kaas. Han døde 1778 og efterfulgtes af
Viceadmiral Fr. Chr. K., † 1804, der var gift med hans Datter Edel Sophie († 1811).
Den gik derefter over til O. D. Kaas-Lehn († 1811), H. V. E. Kaas († 1857), H. V.
Kaas († 1865), hvis Søn, Kmhr., Hofjægerm. Gebhard Valentin Kaas, er den nuv.
Besidder. — Hovedbygningen, opf. 1867 efter Tegn. af Arkitekt Tholle, i moderne
Stil af røde Sten, er i to Stokv. med Kælder. Til Indkørsel er der en Kolonnade (se
om N. Personalhist. Tidsskr., 1887 S. 202 og 241 flg.).

Egelykke ejedes 1426—48 af Jens Andersen Mylting, Landsdommer paa
Langeland, 1468—91 af hans Søn Hans Jensen, der ligeledes var Landsdommer, dennes
Søn Jørgen Hansen og 1554 af sidstnævntes Søn Jens Jørgensen og Fru Mette.
Ved Aar 1650 blev Gaarden erhvervet af Niels Harbou, hvis Søn Otte H. kort før
1687 solgte den til Henrik Steensen, og den havde derefter fælles Ejere med
Steensgaard til 1826, da Gaardene efter Major C. F. Steensen Leths Død bleve adskilte.
E. gik over til den ældre Søn, Major C. Fr. Steensen-Leth, † 1826, og derpaa til
dennes Søn, Kmjkr. C. Fr. St.-L. († 1889), som 1885 ved Gavebrev overlod den til
Datteren, Grevinde Sophie Frederikke Lerche, den nuv. Besidderinde. —
Hovedbygningen
er opf. 1845—46 og 1890 forhøjet med et Stokv. Alle Udbygningerne
ere udflyttede og nyopførte 1890; hvor de tidligere stode, er der nu Haveanlæg. —
N. F. S. Grundtvig var fra 1805 en Tid Huslærer paa Egelykke.

Den tidligere Hovedgaard Heinedgaard tilhørte 1646 Johan Hobe, 1651 Chrf.
Kremmer, derefter Niels Harbou, som 1656 solgte den til sin Svigermoder, Fru Berte
Vind, Otte Thermos Enke, efter hvis Død 1668 Gaarden tilfaldt hendes Datter Elisabeth
Thermo, g. m. ovennævnte Niels Harbou. Hun solgte Gaarden til sin Stifsøn Chr.
Harbou, der formodentlig som gift med hendes Søster Else Thermo i Forvejen var
Medejer. Han overdrog den 1684 til sine Døtre Mette og Berte Harbou. Senere blev
den lagt ind under Egelykke og Gaarden nedbrudt. N. for Egelykke ses Tomten
af Gaarden med omgivende Grave.

I Sognet har fordum ligget adskillige adelige Sædegaarde. I Svalebølle boede i
14. Aarh. en Adelsmand Niels Butze, 1448 Mads Ingvarsen, 1476—79 Oluf Jensen
(Blaa); i Lejbølle Claus Andersen (Ulfeld) 1448—62, Hans Juel 1459—79, dennes
Sønner Iver og Gregers J. 1494—1509, denne sidstes Sønner Jesper og Peder
Gregersen 1536; i Emmerbølle Anders Clausen (Ulfeld) 1476—79, Fru Sophie Glob
1583; i Næstebølle Anders Brun 1412, Jens Olufsen 1417, Anders Brun 1460, Peder
Jensen 1478, Fru Anne Eriksdatter 1534, Anders Christoffersen 1534; i Fæbæk Kjeld
Jepsen (Algudsen) 1416, Niels Grubbe 1460, 1473, 1489 og 1496, Thomes Nielsen 1489
og 1496; 1525 ejedes F. af Søren Stampes Frue.

Ved Hovgaarde ligger en vistnok oprindelig firsidet Banke, der har været omgiven
af Grave, og hvorpaa ses Rester af en af Munkesten med Kamp i Bunden opført
Bygning; Bøndergaardene Hovgaarde have faaet Navn efter denne Gaard.

Ved Egelykke er der fredlyst en Langdysse med to, mulig tre Gravkister.

Snøde Sogn omgives af Annekset Stoense, Hov Sogn, Langelands
Bælt, Bøstrup Sogn og Store Bælt. Kirken, noget sydl., ligger omtr. 2¾
Mil N. Ø. for Rudkjøbing. De lavtliggende, bakkede Jorder (Høgebjærg,
101 F., 32 M., trig. Stat.) ere sand- og lermuldede. Lidt Skov (Nørrevænge).
Gennem den sydl. Del af Sognet gaar Landevejen fra Rudkjøbing til Lohals.

Fladeindholdet 1896: 2723 Td. Ld., hvoraf 1399 besaaede (deraf med Hvede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:53 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free