Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutn. af Erik Menveds Regering tilhørte Ærø Markgrev Vald. af Brandenburg, som
1315 gav den i Forlening til den senere Drost Laurids Jonsen, og da Chrf. II var
fordrevet, fik Drosten den atter i Len af den nye Konge, Hertug Vald. V.; 1337 var den
i Grev Gerts og 1340 ved Vald. Atterdags Tronbestigelse i Grevens Sønners Besiddelse,
ligesom den ogsaa 1398 ejedes af Sønnesønnen Gerhard II. I Krigen om Slesvig
med Gerhards Sønner erobrede Erik af Pommern Ærø 1410 tillige med Als, og ved
Freden i Vordingborg 1435 beholdt han Øen; men da Kongen havde forladt Landet,
overlod Rigsraadet ved en Overenskomst i Lübeck 2/7 1439 ogsaa Ærø til Hertug
Adolph. Baade ved Hertugdømmernes første Deling 1490 og ved den anden 1544
blev Ærø ved den kgl. Del ligesom Als og udgjorde tillige med denne Dronn. Dorotheas
Livgeding; men ved Delingen 1564 kom Ærø ligesom Als til Hertug Hans den
yngre. Ved hans Død 1622 deltes hans Besiddelser mellem 5 af hans Sønner, af
hvilke den ældste, Hertug Christian, der egentlig som Stamherre skulde have haft
Sønderborg, paa Grund af sine ringe Aandsevner kun fik Ærø med Godserne Vodrup,
Søbygaard, Graasten og Gudsgave. Efter hans barnløse Død 1633 blev Ærø ved
Forliget i Eckernførde 6/2 1634 delt i 4 Dele mellem hans Brodersøn Hertug Hans
Chr. af Sønderborg, der fik Gudsgave, og hans 3 Brødre, nemlig Hertug Philip af
Slesvig-Holsten-Glücksborg, der fik Ærøskjøbing og Godset Vodrup, Hertug Frederik af
Nordborg, der fik Graasten, som han dog snart efter solgte til Philip, og Hertug Joachim Ernst
af Pløn, som fik Søbygaard. Denne Udstykning havde sørgelige Følger for Øen,
thi de Betjente, som bleve ansatte i de forskellige Dele for at varetage deres Herrers
ofte modstridende Interesser, udsugede Befolkningen og demoraliserede den paa alle
Maader. Ved Hertug Chr. Adolph af Sønderborgs Konkurs 1667 kom den
sønderborgske Del af Øen under den danske Krone, som dog 1684 overlod Gudsgave til
Joachim Ernsts Søn Hertug August, der alt 1671 havde faaet Søbygaard, og som
efterlod sin Del af Øen til sin yngre Søn Chr. Carl, hvis Søn Hertug Frederik Carl
(„Hr. v. Carlstein“) efterhaanden arvede alle de nordborgske og plønske Besiddelser,
men ved 1730 maatte afstaa de første med den tilhørende Del af Ærø til Kronen.
Den glücksborgske Del af Øen, Ærøskjøbing og Godserne Graasten og Vodrup, købte
Fr. V 1749 af Hertug Frederik († 1766) mod Eftergivelse af en stor Mængde
Skatterestancer paa Glücksborg, og saaledes var hele Øen samlet under Kronen. Denne
Forandring havde den besynderlige Følge, at Øen mistede sine danske Love, som
under det sønderborgske Hus havde været gældende der, og fik slesvigsk Ret i
Stedet. Ved Forordn, af 18/11 1773 ophævedes de forskellige Retter paa Øen
(Gudsgaves Birketing, Graastens Landsting og Søbygaards Landsting), og tillige med
Købstaden fik den en fælles Ret med en Landfoged som Præses og 2 Assessorer. —
I verdsl. Henseende hørte Ærø til Slesvig lige til efter Freden i Wien 1864, da Ærø
lagdes ind under Svendborg Amt som et eget Herred, opr. ved Lov af 16/2 1866.
Det danner een Jurisdiktion med Købstaden Ærøskjøbing. Øen udgjorde i sin Tid
foruden Ærøskjøbing eet Amt, Graastens Amt; senere hørte det til Nordborg Amt.
I gejstlig Henseende hørte Øen derimod i ældre Tid under Fyns Stift, indtil den
1819 tillige med Als fik en egen Biskop; ved ovennævnte Lov af 1866 lagdes den
ind under Fyns Bispestol. Alle Kirkerne ere Statsejendom, men indtage dog en
Særstilling (se S. 620 og Matzen og Timm, Haandb. i dansk Kirkeret, S. 667 og
673).
Øen maa i Stenalderen have været en ret vigtig Beboelsesplads, idet der er talt
omtr. 90 Stengrave (deraf 45 i Rise og 20 i Marstal S.); Hovedmængden af dem
er Dysser, kun 3 Jættestuer. Hertil komme af jordfaste Oldtidsmonumenter omtr.
20 Gravhøje, der vel for en stor Del tilhøre Broncealderen. Af samtlige
Mindesmærker ere mindst 85 dog nu sløjfede og 10 forstyrrede; 8 ere fredlyste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
