- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
9

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 1777) er
Kirken undergaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene
skalmuredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i
Rokokostil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt
Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par
svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev
henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og
Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store,
rundbuede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet,
hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive.

Altertavlen, vist fra Chr. IV’s Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i
Renæssancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og
Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m.; ved Siderne af Alteret ere
opstillede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken),
vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den
gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med
Rundbuefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet,
fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I
Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen
udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af
Raadmand Peder Nielsen Bagi, † 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter,
† 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere
Prydelser; ved Restaurationen 1855 solgtes næsten alle de gamle Ligsten
ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en —
Brudstykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, † 1670, en over Købm.
Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, † 1811,
Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel
for Familien Lange til Fuglsig; ifl. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes
det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm († 1640) til
Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet“; Niels
Lange begravedes her 1640; hans Søn Henrik Lange til Fuglsig, † 1671,
købte Kapellet „i levende Live“, og hans Enke Hipolita Hahn, † 1693, oprettede
Fundatsen for Kapellet 31/10 1674. Disse tillige med andre af Familien
vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvælvede
Kælder under Sakristiet [1]; 1899 bleve tre Fanestænger samt et
Egetræsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid
vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er
„Mellemklokken“, uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i
Hjørring Amtstidende 20/10 1889).

Byen har to Kirkegaarde mod N. V. i Byen paa begge Sider af
Kirkegaardsvej; den gamle Kirkegaard, anlagt 1821, 2 Td. Ld., og
Assistenskirkegaarden, anlagt 1869, udvidet 1887 og 95, i alt 4 Td. Ld.;
paa den sidste er opført et Ligkapel 1887 og et Epidemilighus 1893.
Den ældste Kirkegaard, ved Kirken, nedlagdes 1821.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede
1899 i Obligationer og Kontanter omtr. 15,000 Kr. og af Jord 5 Parceller,
i alt 39 Td. Ld. Ager og Eng. Kirken har ingen Gæld.


[1] Kisterne undersøgtes 1892. Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og hans to
Hustruer Anne Ahlefeldt, † 1655, og Hipolita Hahn, indeholdt de Ligene af Lieutn. Niels Lange,
† 1694, Anne Cathrine Lange, † 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, † 1717, og Fru Maren
Kruse, Erik Krabbes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free