- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
10

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mod N. lige uden for Bygrænsen, ved Klokagervej, ligger Apostolisk
Kirke
; den bestaar af Langskib og er opf. af røde Mursten 1896. —
Paa Hjørnet af Korsgade og Dronningensgade ligger et Missionshus,
Bethlehem,“ opf. af røde Sten 1895.

(De lige op til Bygrænsen liggende to Kirker St. Hans og St. Olai
Kirker
omtales ved Landsognene).

Raadhuset, ved Torvet, er en 1838 opført, 1 Stokv. høj Bygning med
høj Kælder (det tidligere Raadhus, af Bindingsværk, laa ogsaa paa Torvet).
Det indeholder en Byraadssal, tillige Mødested for Hjørring Amtsraad, en
stor Sal, der anvendes ved Sessioner og ved Valg, og et Forligslokale.
I Byraadssalen hænger et af Chr. S. Købke malet Portræt af Amtmand
J. A. Graah, † 1873.

Ting- og Arresthuset, i Jærnbanegade, er opført 1886 af
Amtskommunen (2/3) og Hjørring Købstad (1/3) efter Tegn. af Arkitekterne
Olivarius og Poulsen, Randers. Det bestaar af en to Stokv. høj Bygning
i T-Form og indeholder Lokaler for Købstadens, Vennebjærg Herreds og
Børglum Herreds Jurisdiktioner samt Plads for 26 Arrestanter. Foran
Bygningen er der et Haveanlæg.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Kommuneskolen og
Hedeskolen. Kommuneskolen, i Dronningensgade, er opf. 1894 for 135,000
Kr. efter Tegn af Arkitekt Axel Møller. Bygningen, af røde Mursten
i to Stokv., bestaar af to Længer med Gymnastiklokaler, Badstue og
Centralvarmeapparat og havde 1/12 1899 26 Klasser (deraf 4
Forberedelsesklasser), 1 Overlærer, 14 fast ansatte Lærere og Lærerinder, 3 Timelærerinder
og 855 Elever. Hedeskolen, Ø. for Byen ved Frederikshavnsvejen, havde
1 Lærer, 1 Lærerinde og 70 Elever. Realskolen, understøttet af Stat,
Komm. og Amt, i Skolegyde i den 2 Stokv. høje, tidligere Pigeskole; 1899
er opf. et Gymnastikhus; den havde 1/12 1899 9 Klasser, 1 Bestyrer, 5
faste Lærere og 2 Timelærerinder samt 116 Elever. Teknisk Skole (den
midterste Bygning paa Billedet S. 11), i Kongensgade, en 1891 opført,
meget stilfuld Bygning i to Stokv. med Trappeparti ved Façaden og slankt
Træspir paa Taget, efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann, har
omtr. 200 Elever. En Handelsskole, opr. 1872 af Handelsforeningen,
har omtr. 40 Elever. Desuden er der to private Pigeskoler.

Fattiggaarden, i Overgade, en Bygning i eet Stokv., er opført sidst i
1850’erne; den har Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved
Aalborgvejen, er opf. 1890 af Amtskommunen (2/3) og Købstaden (1/3)
efter Tegn. af H. Kampmann og bestaar af en Hovedbygning i 1 Stokv.
med høj Kælder og et Midtparti i 2 Stokv. Ved Siden af Sygehuset ligger
et efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe 1893 opf. Epidemihus i 1 Stokv
Sygehuset og Epidemihuset have tils. Plads for omtr. 70 Patienter.

Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Østergade, en Bygning
i to Stokv. efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller, opført 1891 af
Haandværkerforeningen med Fribolig for 20 gamle, værdige, trængende
Haandværkere og deres Enker. Børneasylet, Jærnbanegade, opr. 1875 af den
1863 oprettede Velgørenhedsforening, har Plads for omtr. 50 Børn. Desuden
er der af Velgørenhedsforeninger: Foreningen af 22. Apr. 1860
(„Firskillingsforeningen“) til Understøttelse af værdige trængende og deres
efterladte, en 1890 opr. Sygeplejeforening, Foreningen til Almueskolebørns
Bespisning (opr. 1886), Handelsforeningens Hjælpekasse (opr. 1874) m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free