- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
22

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæby (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilgodehav. 31/3 1898 474,807 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden
73,200 Kr., Antal af Konti 1085.

Den lille Havn, egentlig kun en Baadehavn, er anlagt ved Midten af
19. Aarh. ved Aaens Munding med en Dybde paa 5—6 F., nu er den
indtil 10 F. dyb. Havnepladsen er 36,425 □ Al., Bolværkernes Længde
omtr. 500 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af
Borgmesteren og 4 Byraadsmedlemmer. Dens Gæld bestaar af et 65,120 Kr.
stort, rentefrit Statslaan. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. omtr.
2500 Kr. Paa Sydmolens Hoved er der et rødt Havnefyr. En fast
Lods lodser til Frederikshavn, Hirsholmene, Hals og Asaa.

I gejstlig Henseende udgør Sæby et eget Pastorat.

Sæby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby
Lægedistrikt
(Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til
5. Udskrivningskreds’ 466. Lægd og er Sessionssted for Lægderne
450—53 og 463—66.

Ved Sæby Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter
(den ene er Strandkontrollør i Asaa), ved Postvæsenet en Postmester, der
tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og
privat Telefon.

Sæby er Station paa den Juli 1899 aabnede
Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavn Bane (se under Nørre-Sundby).

Historie. Sæby, der i ældre Dokumenter snart kaldes „Sæbye“ og „Seebye“,
snart Maristed efter det derværende Kloster, var i Middelalderen først en Landsby
og et Fiskerleje, som stod under Børglum Bispestol. I den senere Middelalder
lader den til at have faaet større Betydning, netop maaske ved Bispernes
Protektion, og haft Rang som Købstad; i alt Fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som
Borgmester i Sæby. Dens ældste Købstadsprivilegier ere daterede 10/8 1524, da Fred. I
gav den de samme Rettigheder som Viborg (se Saml. til j. Hist. X, S. 172); de ere
senere blevne bekræftede, bl. a. 24/4 1562, 1597 og 1648. Aar 1525 gav Biskop
Stygge Krumpen en Byret, til Dels med Benyttelse af Viborg Byret (se Saml. til j.
Hist. X, S. 168 flg.). Endnu 1528 stadfæstede Fr. I alle de Privilegier og Friheder,
som vare givne Børglum Bispestol paa „Maristedt, som tilforn kaldtes Seby.“

Byen fik dog aldrig større Betydning, og den stod vel paa sit Højdepunkt, da
den i 2. Halvdel af 15. Aarh. fik et Kloster. Maristed eller Vor Frue Kloster
husede Munke af Karmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469;
men utvivlsomt er det noget ældre (mulig fra før 1462). Det er flere Gange blevet
betænkt med Gaver — 1484 fik det saaledes en Eng ved Bredkjær, 1493 to Gaarde
i Hugdrup og Sæby, mod at Prioren skulde afholde to ugentlige Messer, for St.
Peders Alter, og s. Aar en Gaard i Skiftved og en Saltkedel ved Understed Strand
mod Afholdelsen af en Messe i St. Anne Kapel —, men i øvrigt kendes der kun
lidt til dets Historie. Aar 1536 udstedte Prioren et Brev, hvorved han oplod Kloster,
Klosterboliger, Teglgaards-Lade og Ovn til Byens Behov, fordi Munkene „ikke
kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde.“ Klosteret synes
dog at have bestaaet endnu i en Del af det flg. Aar. Af Klosteret, der sikkert har
udgjort et firfløjet Bygningskompleks, staar nu kun Kirken, den sydl. Fløj (se
S. 16); de andre Fløje vare alt forsvundne paa Resens Tid; 1683 lod Borgmester
Christen Rhuus en stor Del af Klosterets Grundsten opbryde og anvende til Sæby
Havn. Der skal have været hvælvede Gange, som fra Klosteret førte ind til Kirken;
ved Gravning paa Kirkegaarden er man stødt paa en saadan (se C. Neergaard,
Af hvilken Orden var Maristed Kloster?, i Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 741 flg.).

Den Smule Betydning, Byen havde i den nyere Tid, beroede vel væsentligst paa
dens rige Fiskeri, og dens største Bekymring var vel dengang som nu dens Havn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free