- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
39

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byens Politikorps bestaar af 1 Befalingsmand. 2 Underbefalingsmænd
og 30 Mand, Brandkorpset er inddelt i en Slukningsafdeling, en
Nedbrydnings- og Redningsafdeling og en Ordensafdeling; alle Byens Mænd fra 20
til 50 Aar ere pligtige til Tjeneste, med mindre de løskøbe sig ved Kendelse til
Kæmnerkasssen, eller Brandvedtægten paa anden Maade hjemler Fritagelse.

I Sparekassen for Skagen og Omegn (opr. 1/7 1862) var 31/3 1898
Sparernes saml. Tilgodehav. 413,595 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden
27,358 Kr., Antal af Konti 1061.

I gejstlig Henseende danner Skagen med Landdistriktet et eget Pastorat.

Skagen hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1.
Folketingskreds, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistrikt
(Distriktslægen bor her). Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 484. Lægd.

Ved Toldstedet er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter (den ene
i Højen), ved Postvæsenet 1 Postekspeditør, der tillige er Bestyrer af
Telegrafstationen. Ved Telegrafstationen ved Skagens Fyr er
Fyrmesteren Bestyrer. Der er Statstelefon.

Paa Skagensbanen (se S. 30) befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra
Sk. 13,952 og til Sk. 13,864 Personer; fra Sk. afgik 1,416,000 og
ankom 4,307,000 Kgr. Gods.

Historie. Oprindelsen til Skagen — eller Scaven, i ældre Tid skrevet Skafuen,
Skauffen m. m.; Navnet kommer af „Skage“ ɔ: et Næs eller en Landstrimmel, der
løber ud i Havet, jvfr. Vendsyssels gamle Navn „Vendilskage“ — omtales i et af
Selvejerbønder i Vendsyssel udstedt Dokum. af 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist.
XIII S. 828), hvori der berettes, „at en fordums Konge paa Jagten gæstede
hos en Bonde ved Navn Thorkel Skarpæ, der da boede i Oorn (ɔ: Byen Vogn),
og paa hans Bøn overdrog samme Thorkel hele Skagen tilliggende Mark til
Græsning for hans vilde Stod. Hyrden for de vilde Heste ved Navn Throndr fandt
først paa at fiske ved Skagen og byggede det første Hus paa Skagens Mark paa
samme Thorkels Vegne. Og siden efterhaanden havde mange flere bygget der paa
foreskrevne Thorkels Vegne. Desuden ved vi forvist og vidne i Sandhed, at fra den
Strøm østen for Hosyo og Reten og lige til det yderste Skaugheret har fra gammel
Tid været Kongens Strandbred, kaldet Kunghsforstrand, og erkendes for at være
det endnu, ligesom at Forstranden aldrig har været bebygget af nogen, førend
Jylland for faa Aar siden blev ødelagt og undertrykt ved Herrernes Krig“. Hvilken
Konge der hentydes til, er uvist; Suhm gætter paa Erik Glipping, men det maa
sikkert være en langt tidligere Konge. Aar 1299 tilbød Erik Menved, for at
tilfredsstille Esger Juul, at afhænde en Del af Krongodset, deribl. 1/6 af Skagen.
Sine første Købstadsprivilegier fik Byen af Erik af Pommern 22/1 1413, og de bleve
stadfæstede bl. a. 1442, 1451, 1545, 1560, 1598 og 1648; 1507 udstedte Kong Hans
en Stadsret for Skagen, 1519 gav Chr. II den fri Birk og Birkeret. Ligesom andre
smaa Købstæder havde Skagen saavel Borgmestre og Raad som Byfoged (1580 fik
den tillige en Byskriver), og endnu ifl. Forordn. af 28/1 1682 var Skagen en af de
Byer, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens Øvrigheden i andre
nørrejydske Byer, som Hjørring, Thisted og Nykjøbing, indskrænkedes til en Byfoged.

Fra den tidligste Tid har det været Fiskeriet, der var Skagens Hovederhverv, og
den drev Handel, særlig med saltet Fisk, paa Havnene i de danske Farvande, navnlig
Varberg, og paa tyske Havne, som Lübeck og Rostock. Ligesom nu (og dengang
endnu mere) var det Tuskhandel, der dreves (1556 omtales, at der indførtes en
Mængde Øl til Sk., og 1557 siges, at det særlig var Smør, Skagboerne hentede i
Varberg), og de vaagede neje over deres Købstadsrettigheder, saaledes da der ved
Midten af 16. Aarh. anlagdes et Fiskerleje „Tornby“ eller „Thorneleje“ (se Kanc.
Brevb. 6/2 1551) nær ved Sk. (vel i Skagsogn eller Raabjærg), hvilket de ved
Besværing til Kongen fik nedlagt, ligesom de ogsaa søgte 1580 at faa den lige anlagte
By Aalbæk afskaffet. Agerdyrkning og Kvægavl have vel tidligere ogsaa haft nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free