- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
53

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elling Sogn (Horns Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarm mod S., Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Af den oprindelige Kirke, som er opf. i romansk Tid af røde Munkesten,
ere nu kun Nordmurene bevarede. Østgavlen og Sydmurene ere ombyggede i nyeste
Tid. Korets Nordvæg er prydet med Lisener og Halvsøjler med en Rundbuefrise
foroven; Skibets Nordmur har en lignende, dog mindre rig Prydelse. Taarnet,
med Kamgavle, er senere tilbygget af store Mursten; den ommurede Sydside har
Aarst. 1862. Koret har overskallet Bjælkeloft, Skibet to spidsbuede Hvælvinger. Den
senere tilbyggede, overhvælvede Korsarm er forbunden med Skibet ved en Spidsbue,
ligesom det tidligere overhvælvede Taarnrum. Det store Vaabenhus, med Kamgavl,
er opf. i Nutiden af smaa Mursten. Anselig Altertavle med Snitværk, fra 1635,
restaureret 1891, med et nyt Maleri af Anker Lund, Christus, som lægger Haanden
paa en Drengs Hoved (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1766, skænket af Fr. Würnfeld til Lerbæk. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1582
og Navnet Mourids Podebusk til Lerbæk. I Koret Epitafium over Marie Catharina
Ferslev, f. Würnfeld, † 1762. I Taarnet Ligsten over Fr. Würnfeld, † 1769.

Filialkirken er opf. 1888—89 (indviet 3/11) i Rundbuestil af røde Mursten efter Tegn.
af Arkitekt F. Uldall; over Forhallen mod V. et lille, ottekantet Spir, hvori Klokken
hænger; Bjælkeloft; Døbefont af Faksemarmor; Alterbilledet fra 1900 (Paaskemorgen).
Langfredag 1897 slog Lynet ned i Kirken og gjorde betydelig Skade.

Lerbæk synes midt i 15. Aarh. at have været en Avlsgaard og at have tilhørt
Familien Gyldenstierne til Aagaard samt ved Anne Mouridsdatter Gyldenstiernes
Ægteskab at være kommen til Slægten Krognos. Oluf Mouridsen Krognos ejede
den 1568, men forlenede den til en Jens Pedersen og hans Hustru Anne
Munksdatter. 1582 tilhørte den hans Fætter Mourids Podebusk, dennes Svigersøn Otte
Chrf. Rosenkrantz og derefter Steen Rodsteen († 1664), som 1625 pantsatte den
til Henr. v. d. Wisch, 1627 til Mogens Kaas, 1631 til „Fyrstinde Eleonora“ og 1647
til Gregers Høeg (da takseret til 33 Td. Hrtk.). Efter Steen Rodsteen tilfaldt den
hans Sønner Lage R., Admiral Markor R., Jens R. og Erik R., af hvilke Jens R.
1666 udkøbte sine Brødre, men 1689 solgte L. (31 Td. Hrtk.) til Kommandør Otte
Arenfeldt, † 1720; efter dennes blinde Søn Steen Hohendorff A., † 1739, købte Niels
Sørensen Würnfeld 1740 L. paa Auktion. Han overdrog den (31 Td. Hrtk., 56 Td.
Hrtk. Tiender) med Skaarapgd. til sin Søn Fr. W., † 1769, hvorefter begge Gaarde
ved Auktion 1770 bleve købte af Jakob Severin Würnfeld for 34,470 Rd.; han
afstod dem 1773 til sin Moder Fru Ide Marie Gesmell, Kancellir. Niels Sørensen W.’s
Enke, for 32,023 Rd. Hun døde s. A., og Gaardene købtes 1774 af Forpagter paa
Boller Jørgen Braegaard for 24,860 Rd.; han solgte dem 1792 for 35,600 Rd. til
Hofjkr. Marcus Gøye Rosenkrantz. Den næste Ejer, Søren Braegaard, solgte 1816
L. til sin Svigersøn Krigsassessor Chr. Fr. Møller, der 1820 maatte gøre Opbud,
hvorved L. købtes af Agent Mads Bang, fra hvem den 1827 for resterende Skatter
tildømtes Kongen. Nationalbanken solgte den 1828 for 2400 Rd. Sølv til Daniel
Poppe fra Hamborg, der 1839 solgte den for 17,500 Rd. rede Sølv til Carl Fr.
Martens (Skødet 1841 lød kun paa 13,900 Rd. r. S.), af hvem Kmjkr., senere Kmhr.
Magnus v. Buchwaldt 1841 købte den for 40,000 Rd. Sølv. Efter ham arvedes den
af Enkegrevinde Sophie Scheel; 1881 blev den solgt for 215,000 Kr. til Fritz
Buchwald, som 1886 solgte den for 145,000 Kr. til den nuv. Ejer, Fr. Jacobsen. —
Hovedbygningen bestaar af en Længe af Egebindingsværk med udskaarne
Bjælkehoveder og er omgiven af Grave. I Haven findes en meget stor Kristtorn,
27 1/2 F. høj, Stammens Omf. 20 T.

Ellinggaard tilhørte ved Midten af 15. Aarh. Familien Gyldenstierne paa Aagaard,
men synes at have været drevet af forskellige Smaaadelsmænd, som skrev sig til
den: Jes Bagge 1440, Morten Nielsen (Vognsen) 1462—70, hans Dattersøn Just
Nielsen (Skovgaard) 1513, Jens Munk 1543, hans Søn Christen M. og dennes
Svigersøn Thomes Svendsen (Orning) 1557. Da tilhørte Gaarden imidlertid Jakob
Sparre, som rimeligvis har faaet den med sin Frue Clara Bille, en Datterdatter af
Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne. Han solgte 1568 E. til Bjørn Kaas, † 1581,
hvis Datter Fru Kirsten Kaas, Ove Urups, ejede den 1639. Hendes Dattersøn Knud
Ulfeld solgte den 1652 til Eiler Evert Banner, der 1683 af to Bøndergaarde
oprettede en Hovedgaard Bannerslund. Han solgte 1692 E. (32 Td. Hrtk.) til sin
Svigersøn Wulf Unger, hvis Enke Vibeke Banner 1695 solgte den til Fru Kirsten
Beck, Fr. Rodsteens, der s. A. købte Bannerslund (15 Td. Hrtk.) af Eiler Evert
Banner. Begge Gaarde kom saa til hendes Svigersøn, Konferensr. og Stiftamtm.
Jørgen Bille, † 1736, og derefter til hans Svigersøn Schack Vittinghof Greve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free