- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
106

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skæve Sogn (Dronninglund Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andre Gaarde: Brønden med Kro, Lykkesholm med Vandmølle, Nymølle
med Vandmølle, Knudseje Vandmølle, Tøsbæk, Vejr- og Vandmølle,
Hugdrup Vandmølle.

Skæve S., en egen Sognekommune, delt i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa,
Vorsaa og Søraa, hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby),
Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets
2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 453. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Dybvad.

Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er opført af huggen
Granit og store Mursten. Af den ældre, romanske Kirke staar kun lidt tilbage, da
Murene have været nedtagne, paa enkelte Steder lige til Grunden, og genopførte til
Dels af Mursten med indblandede Granitkvadre fra den ældre Bygning. Det ældste
bevarede Parti er den nordre Kormur, der hviler paa en huggen Granitsokkel med
Skraakant; her findes et lille, rundbuet (tilmuret) Vindue. Koret og Skibet ere
overhvælvede. Taarnet, forneden af huggen Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven af
Mursten, har overhvælvet Underrum med Fladbue ind mod Skibet; der har tidligere Ø.
for det nuv. staaet et andet Taarn. Da et Vaabenhus mod S. nedbrødes for omtr.
50 Aar siden, henlagdes Indgangen til Taarnets Vestside. Paa Korhvælvingen findes
Kalkmalerier med Fremstillinger af Lidelseshist., fra Slutn. af 16. Aarh., efter Sagnet
bekostede af Ingeborg Skeel til Vorgd. (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 58).
Altertavlen, i Renæssancestil, har tarvelige Malerier fra ny Tid. Kalk og Disk, af
fortrinligt Arbejde, med Fremstillinger af Lidelseshistorien, ere ifølge Indskrift skænkede
1568 af Axel Juul til Villestrup og Fru Kirsten Lunge. Lille, romansk
Granitdøbefont med rudeformede Ornamenter. Prædikestol fra 1587. Klokken, uden Indskr.,
er fra Midten af 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten H.
Kampmann, † 1795.

Dybvad blev af Kronen 1578 mageskiftet til Fru Karen Krabbe, Niels Skeels. Den
tilhørte senere Fru Ide Sophie Skeel, g. m. Chr. Reedtz; hun, der i Bircherods Dagb.
S. 383 omtales for sit „usømmelige Forhold i adskillige Maader, særdeles ved
Skovenes skammelige Forhugning ved D. og Knudseje, samt Bøndernes uforsvarlige
Medfart og endel mere“, døde 1704, og s. A. solgte Ove Skeel til Birkelse til Jfr.
Sophie Christiansdatter Reedtz D. (47 Td. Hrtk.), Knudseje (14 Td. Hrtk.) med
Tiender (16 Td. Hrtk.) og en stor Del Gods. Hendes Ægtefælle Generalmajor
Stauffenberg solgte 1733 D. og Knudseje med Tiender osv. til Jens Todberg, † 1745, og
paa Auktion efter dennes Enke Margrethe Foss blev D. og Knudseje med Tiender
og Gods (henh. 47, 14, 16 og 280 Td. Hrtk.) 1748 købt for 22,010 Rd. af Jens
Jakobsen Gleerup, der 1776 skødede begge Gaarde til sin Søn Justitsr. Jørgen
Gleerup, † 1798. Senere har den været ejet af dennes Søn Lars G., hvorefter den
1838 købtes for 100,000 Rd. af cand. jur. A. N. Winkel, † 1885; efter Enkens Død
1900 ejes den af Dødsboet. — Hovedbygningen (1662 en Bindingsværksbygning
i 1 Stokv.) er opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; paa den
ene Ende af Laden staar Aarst. 1640, paa den anden 1777, paa Hestestalden 1786.

Knudseje tilhørte 1578 Kronen, men blev mageskiftet bort til Peder Munk; 1648
tilhørte den Fru Margrethe Marsvin, Jørgen Urnes, der pantsatte den til Fru
Birgitte Lindenov. Datteren Fru Dorte Urne solgte 1655 K. til Erik Hvas, der dog
snart maa have afhændet den, thi 1656 skrev Erik Kaas sig til K., som han 1658
skal have oprettet til en Hovedgaard (tidligere kun Bondegaard). Erik Kaas solgte
den 1662 med Mølle, to Gaarde osv. til Ridefogden paa Odden Eiler Eilersen, men
1663 udgav han et nyt Skøde paa den til Otte Christensen; disse Handler maa dog
være gaaede overstyr, thi først 1675 fik Eiler Eilersen Holm af Erik Kaas endeligt
Skøde paa K.; han solgte den 1677 til Otte Skeel. Den havde derefter fælles Ejer
med Dybvad. 1776 kaldes K. en privilegeret, men ukomplet Hovedgaard (14 Td,.
Hrtk.) med Mølle og Skov (4 Td. Hrtk.). 1802 ejedes den af Justitsr. Gleerups Søn
Jens G., senere af C. A. Færch og Lars Gleerups Søn Jørgen G., hvis Enke blev
gift med Godsforvalter C. T. Henrichsen († 1890), derefter af Henckel, der 1891 solgte
den til P. Christensen, der 1898 solgte den for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer,
C. Petersen. — Hovedbygningen er opf. i Beg. af 18. Aarh. og bestaar af en
Hovedfløj og to Sidefløje, af Grundmur i eet Stokv.

Sognet er bekendt af den „Dronninglundske Mordsag“ 1841, da 5 Beboere af
Skæve og 2 af Hellum Sogne toge sig selv til Rette og dræbte nogle Forbrydere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free