Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 108 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albæk Sogn (Dronninglund Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Albæk S., een Sognekommune med Vor Sogn, men delt i et vestl. og
østl. Sognefogeddistr., hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby),
Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 464. Lægd. Kirken tilhører
Ejeren af Vorgaard.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Tværskib mod N., Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Det ældste Parti, Skibet og Koret, er bygget i Overgangstiden mellem den
romanske og gotiske Periode. Et Par af de oprindelige, romanske Vinduer ere
bevarede. Mod V. er Skibet blevet forlænget med omtr. Halvdelen af dets oprinde!.
Længde, maaske paa samme Tid som Taarnet er blevet tilføjet. Det yngre Vaabenhus
har et lille (nu tilmuret) spidsbuet Vindue samt Kamgavl med Blindinger. Tværskibet,
med Aarst. 1661, aabner sig ind til Skibet ved en bred Rundbue; i Vestgavlen findes en
(nu tilmuret) Dør. Af Skibets Døre er den nordl. tilmuret; den sydl., der fører ind
til Vaabenhuset, er fladbuet. Skibets overhvælvede Forlængelse (maaske Resterne af
et tidligere Taarn) adskilles fra den oprindel. Del ved en Mur med høj Spidsbue
og ved en i ny Tid opført Mur fra det overhvælvede Taarnrum. Kirken har fladt,
gibset Loft; oprindelig, halvrund Korbue. Fra romansk Tid hidrøre Alterbordet, af

Rugtved.

huggen Granit, og Granitdøbefonten, hvis Fod og Kumme bære Kors. Altertavlen
bestaar af et nyt Krucifiks. Prædikestolen, fra 1579, har Bannernes, Skeelernes,
Rosenkrantzernes og Krabbernes Vaabener samt Indskrifterne: Otte Banner og
Ingeborg Skeel lod mig bygge. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Over Korbuen er
indmuret et Epitafium over Præsten Laur. Bjørn Spliid, † 1769, og Hustru Anna
Catharine Steenfeldt, † 1788. Klokken har Ingeborg Skeel ladet omstøbe 1594. Paa
Kirkegaarden Ligsten over Præsten J. Hansen Steenfeldt, † 1743, og Hustru.

Det gamle Rugtved Slot (1377: Ruchtwedh, 1389: Ruhgthweet) fik Vald. Atterdag
ifl. et Stadfæstelsesbrev af 1401 af sine Fjender „og der gav Penge til“, og Dronn.
Margrethe afkøbte Arvingerne deres Ret dertil. Hun pantsatte det 1377 til Albrecht
Andersen; 1393 gav hun det for sin Sjælemesse til Børglum Bispestol „med saa
Skjel, at Bygningen, baade Sten og Træ, straks skulde nedbrydes og bruges til
Domkirkens Bygning i Børglum“. Hvis dette er sket, er der senere opstaaet et nyt
Rugtved. Den ejedes 1557-68 af Hans Eilersen (Stygge), g. m. Maren Jørgensdatter
fra Donsted. Ved 1660 ejedes den af Manderup Parsberg, der havde faaet den
med sin første Hustru Ellen Arenfeldt. Han ejede den endnu 1672, men 1684 blev
den (24 Td. Hrtk.) af Assessor Jens Poulsen Koldingh solgt til Peder Hansen paa
Holbækgd., hvis Svigersøn Kaptejnlieutn. Ebbe Ulfeld Giedde 1699 solgte den til
Kirsten Hansdatter, sl. Søren Nielsen Møllers, som 1725 overdrog den til sin Søn
Ritmester Jens Müller; denne skødede 1751 R. for 10,000 Rd. til Major Peder Reedtz,
hvis Søn Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte R. med Skove og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>