- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
112

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor Sogn (Dronninglund Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Kamgavl og Blindinger. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1621 med et Maleri
fra 1777 (Korsfæstelsen) af E. A. Exner. Romansk Granitdøbefont med Hoveder.
Prædikestolen er et oprindl. godt Renæssancearbejde, men nu ufuldstændigt. De
øverste, udskaarne Stolestader ere fra 1621. Paa Kapellets Sydvæg et af Ingeborg
Skeel opsat, fortrinlig udført Sandstensepitafium (restaur. 1874) over hende og Manden,
begge knælende (afbildet i Ude og Hjemme, 1878, S. 39 og i Tidsskr. for
Kunstindustri 1890 S. 101); i Østmuren Mindesten over Niels Skeel, † 1561, hans Hustru
Karen Krabbe og Sønnen Hans Skeel, † 1565 paa Falkenberg Hede. I Kapellets
Ydermur en Sten med Vaaben og Indskr., der fortæller, at Ingeborg Skeel som Enke
„lod bygge denne Kirke og Kapel forandre“. Kisterne, der have staaet i Kapellet og
i Kælderen under dette og Koret (se D. Atl. V S. 293), ere nedsænkede paa
Kirkegaarden.

Vorgaard ejedes 1481 og 1494 af Anders Pedersen. De to Dele af Gaarden
bleve 1518 solgte af Jacob Andersen til den børglumske Bisp Niels Stygge, der
lagde den under Bispestolen og forsynede den med Bøndergods og anselige

illustration placeholder
Vorgaards Portal.


Bygninger. 1534 blev den indtagen og afbrændt af Skipper Klement; efter et Sagn
maatte Bispen Stygge Krumpen skjule sig i „Peder Ridemands Bagerovn“ med sin
Frille, Elsebet Gyldenstierne. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen, der
bortforlenede den, indtil den 1578 blev mageskiftet mod Nygaard ved Kolding til Karen
Krabbe og Ingeborg Skeel, g. m. Otte Banner til Asdal, † 1585 barnløs. Om Fru
Ingeborg Skeel, † 1604, fortæller Sagnet meget ondt, især om hendes Grusomhed
mod de undergivne og Gerrighed, ligesom det lader hende spøge paa Gaarden (Præsten
har manet hende ned i et Morads, „Pulsen“; hver Nytaarsnat nærmer hun sig et
Hanefjed til Gaarden, og naar hun kommer saa nær, at hun kan kigge ind af Vinduet,
skal V. gaa til Grunde). Efter 1604 splittedes Godset, men samledes atter af Jørgen
Arenfeldt, der ejede V. under Svenskernes Indfald i 1644. I Krigen blev den svenske
Besætning, der havde besat den, nødt til at kapitulere, idet Vogn Vognsen til
Stenshede med Omegnens Bønder indtog V. Jørgen Arenfeldts Svigersønner Chrf. Fr.
v. Buch og Tage Høg skrev sig derefter til V., den sidste endnu i 1671, men før 1692
var den kommen til Baron Jens Juel, hvis Svigersøn Kmjkr. Fr. Vind 1694
tilskødede sin Svoger Holger Reedtz sin Hustrus Tredjepart i V. Gaard og Gods (426
Td. Hrtk.) med Tiender (39 Td. Hrtk.). Efter Holger Reedtz’s Død 1707 tilhørte V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free