- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
132

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vrejlev Sogn (Børglum Herred) - Hæstrup Sogn (Børglum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Behrens, efter hvem den ved Skiftet 1889 blev udlagt for 245,900 Kr. til den nuv.
Ejer, Fr. E. A. Behrens. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straatakte
Bindingsværkshuse, dannes nu af to sammenbyggede Fløje i 1 Stokv. af Grundmur,
opf. i 18. og 19. Aarh.

Haverholm nævnes 1431 og ejedes 1630 af Jens Juel, hvis Svigersøn
Oberstlieutn. Poul Rantzau siden besad den. Enken Birgitte Juel solgte den (13 Td. Hrtk.,
med Gods 49) 1712 til sin „Broder“ Generalmajor Chr. G. Møsting, der vistnok lagde
den under Rønnovsholm; 1775 var den en Bondegaard paa 13 Td. Hrtk. under denne
Hovedgaard.

Aar 1468 boede en Fru Gidsel i Lie. 1400 nævnes Johannes Nielsen „de
Nørliæ”, og 1496 og 1500 Christen Berg i »Nørrelyøø“.

I Poulstrup har ligget et af Kirsten Juel til Vrejlevkl. stiftet Hospital til 3
fattige; Huset brændte 1753 og blev ikke genopført, men den dertil knyttede Kapital
blev tillige med anden Kapital af Grev C. F. Holstein († 1799) oprettet til et endnu
bestaaende Legat for fattige.

Ved Rønnebjærg ligge 2 fredlyste Gravhøje.

Hæstrup Sogn, Anneks til Vrejlev, omgives af dette og Rakkeby Sogne
samt Vennebjærg Hrd. (St. Hans og St. Olai S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 3/4 Mil S. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere gode, sandede, med Blanding af Ler og Muld. Ved
Nordgrænsen løber Hæstrupmølle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Hjørring til Aalborg og Vendsysselbanen.

Fladeindhold 1896: 1343 Td. Ld., hvoraf 568 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 141, Byg 110, Havre 167, Blandsæd til Modenh. 117, Kartofler 12, andre
Rodfrugter 16), Afgræsn. 310, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Haver 4, Skov 4, Moser
30, Veje og Byggegr. 35 Td, Kreaturhold 1898: 96 Heste, 486 Stkr. Hornkv.
(deraf 349 Køer), 258 Faar, 280 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td.; 17 Selvejergaarde med 61, 35 Huse med 9 Td. Hrtk.
og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 338 (1801: 168, 1840: 208, 1860:
307, 1880: 309), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat.
Virksomh., 207 af Jordbr., 52 af Industri, 50 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og
7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hæstrup med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbaneholdepl.
Hæstrup-Hede, Huse, og Debel, Gd. og Huse. Hovedgaarden Hæstrup:
21 1/8 Td. Hrtk., 518 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 8 Skov og Have, Resten
Ager; til Gaarden hører Afbyggergaarden Lundergaard i Rakkeby S. (omtr.
6 Td. Hrtk.). Gaarden Pælen.

Hæstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’
504. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand uden for Sognet.

Kirken (ifl. et Sognevidne af 1487 er Kirken og Byen bygget af Vrejlev Kloster;
1489 udstedte Bisp Niels Stygge et Brev om, at Kirken hørte til Vrejlev Kl.), der
er lav og uanselig, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret og den
østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid, af Mursten paa en Sokkel af tilhuggen
Granit. Korets Østgavl er ommuret. Den oprindelige, rundbuede Syddør er bevaret
(nu tilmuret). I den senere Middelalder er der tilbygget mod V. et Taarn, som
senere er blevet nedrevet i Højde med Skibet. Vaabenhuset er fra Nutiden.
Altertavle fra 17. Aarh. med et tarveligt, nyere Maleri (Chr. i Getsemane).
Malmlysestager med Laales og Lindenovs Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1622. I Loftet en Messinglysekrone fra 1724. I Koret Epitafium over Kapt.
Peder Huusmands Hustru Charlotte Bruno, † 1754, hendes Søn I. H. Huusmand,
Præst i Vrejlev og Hæstrup, † 1774, og dennes Hustru. Paa Kirkegaarden Ligsten
over Povel Pedersen, † 1704.

Hæstrupgaard tilhørte 1424 en Jens Persen, 1543 og 1561 Vogn Pedersen, 1591
Jesper Vognsen, dennes Datter Inger, g. m. Otte Bildt, deres Søn Daniel B. 1625,
Broderen Jens B. 1660, Ritmester Wulf Unger, der 1682 fik den ved Indførsel for
1098 Rd., som Jens Bildt var hans Hustru skyldig, saa hans Enke Vibeke Banner 1695
og Datter Helvig, g. m. Fr. Chr. Giedde, † 1713, der 1704 solgte H. med Tiender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free