- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
162

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jetsmark Sogn (Hvetbo Herred) - Aaby Sogn (Hvetbo Herred) - Gjøl Sogn (Hvetbo Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Materiale; Taarnet fik een, Vaabenhuset to Hvælvinger, og samtidig indbyggedes
Hvælvinger i Skib og Kor, og Apsis afskildredes fra Koret for at tjene som Sakristi
(maaske har der tidligere været Kapel). I den nyeste Tid er der brudt en Indgang
i Taarnets Vestmur, og Vaabenhusets Gavl har faaet Kamtakker. Udskaaren
Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Ny Døbefont af Sandsten.
I Muren mellem Apsis og Kor findes i en Egebjælke indrettet et, ud mod Koret med
et Gitter lukket Rum til Alterkarrene. Paa Muren mellem Kor og Apsis ses Rester
af et Kalkmaleri (Dommedag) fra Midten af 16. Aarh. Godt udskaaren Prædikestol
i Renæssancestil. I Sakristiet Kisteplade over Præsten Hans Lucassøn Paludan, † 1676.
I Vaabenhuset staar en Runesten, der fandtes 1855 i Pandrup, og hvis Indskrift
siger: „Hror satte Sten efter sine Brødre Thorlev og Hvide“.

Lundergaard ejedes 1556 af Palle Friis, 1597 af hans Søn Godske F., hvis Broder
Niels F. 1633 solgte den til Falk Gøye, der 1640 mageskiftede den til Jfr. Kirsten
Bildt for Steen i Norge. 1668 tilhørte L. Knud Seefeld, hos hvem Bertel Jensen
Dons i Viborg 1668 erhvervede den (24 Td. Hrtk. med Mølle) ved Indførsel for 1294
Rd., men 1669 overdrog sin Ret til Otte Christensen Skeel til Vallø; Gehejmer. Otte
Skeel overdrog 1686 L. til sin Broder Mogens S., hvis Svigersøn Chr. L. v. Plessen
1704 solgte den med Tiender og Gods til Kancellir. Arnoldus Dyssel; 1717 skødede
Bartholomæus Dyssels Arvinger L. (22 og 391 Td. Hrtk.) for 17,300 Rd. til Major
Henr. Conr. v. Obenhaus, † 1727, hvorefter L. (23 og 406 Td. Hrtk.) blev købt af
Kancellir. Søren Kjærulf og Thøger Benzon, hvilken sidste 1731 efter Kjærulfs Død
købte dennes Halvpart, hvorefter han 1733 solgte L. for 15,750 Rd. grov Cour. til
Anders Jørgensen Gleerup, der 1759 solgte den med Tiender og Bøndergods (henh.
23, 76 og 428 Td. Hrtk.) for 23,000 Rd. grov Cour. til sin ældste Søn Jens Andersen
G. Dennes Opbudsbo solgte 1775 paa Auktion L. (23, 102 og 333 Td. Hrtk.) for
42,010 Rd. til Kancellir. Jesper Østergaard, † 1790, hvis Enke Johanne Brøndlund
1794 skødede den (23, 76 og 365 Td. Hrtk.) til Bertel Møller, som 1797 solgte den
for 53,000 Rd. til Forvalter Niels Vregsted Møller, som transporterede sin Ret til
Købmand Oluf Christensen i Aalborg og Laurs Svendsen Hviid. Sidstnævnte døde
1800, og Enken Christine Margrethe Thydell solgte da 1801 sin Andel til Medejeren,
som 1803 solgte L. for 58,000 Rd. til Severin Gleerup. Senere har den været ejet
bl. a. af Wolf, Hastrup, Møller og J. C. Salicath; nuv. Ejer er Jørgen Nielsen,
der udparcellerer den. — Hovedbygningen (der 1662 bestod af en
Bindingsværks- og to lerslagne Bygninger) bestaar af en Hovedfløj, med et af Salicath opf.
Taarn, og to Sidefløje, alle af Grundmur.

En Gaard Skadeland i Pandrup nævnes 1470. Mulig den adelige Slægt
Skadeland stammede fra denne. — 1456 skødede Iver Munk Tvilstedgaard i Jetsmark til
Vestervig Kloster. — 1681 solgte Ove Budde til Store Kalsensgaard denne af ham
hidtil beboede Gaard i Jetsmark Sogn til Jfr. Else Cathr. Rodsteen til Lengsholm.

Ved Toftegaard har der været en Saltbrønd, der ved Midten af 19. Aarh.
benyttedes til Saltproduktion.

Om Aaby Sogn, hvoraf en Del (7276 af 12,286 Td. Ld. med 1214
af 2457 Indb. i 1890) hører til Hvetbo Hrd., medens den anden Del
ligger under Kjær Hrd. i Aalborg Amt, se dette.

Gjøl Sogn bestaar af den i den østl. Del af Nibe Bredning (Gjøl
Bredning) i Limfjorden beliggende Ø Gjøl, omtr. 0,4 □ Mil, 23 □ Km. Til
Øen, der skilles fra Vendsyssel ved et ganske smalt Sund (Vejlen), over
hvilket der er Forbindelse ad to Dæmninger, hører den lille Ø Fruensholm
(omtr. 20 Td. Ld.); de tidligere Smaaholme „Bjærgeholme“, „Isbakkeholm“,
„Gjøl-Eng“ og „Sønder-Røn“ ere nu landfaste med Øen; over den sidste
fører en Dæmning til Aaby Sogn, med hvilket Øen er landfast. Øen er
omtr. 1 Mil fra Ø. til V. Kirken, ved Sydsiden, ligger omtr. 1 1/2 Mil
V. N. V. for Aalborg. De temmelig jævne Jorder have paa Midten en 103
F., 32 M. høj Bakke, mod V. paa en lille udskydende Halvø ligger
Gjølbjærg, 55 F., 17 M. Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder
muldede med Enge og Kær ned mod Kysterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free