Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 183 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øland Sogn (Øster Han-Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vist fra Kirkens Opførelsestid, nemlig et Midtparti, med en i Egetræ udskaaret
Mariafigur med Jesusbarnet, og to Fløje med 4 Helgenfigurer, og senere tilføjede Partier
fra 17. Aarh. Malmalterstagerne ere maaske fra Beg. af 16. Aarh. Døbefont i
Timeglasform af Smedejærn, vistnok fra omkr. 1700 (se Tegn. af ældre n. Arkit. 2. S.
I R. Pl. 5). Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s eller Fr. III’s Tid. Ved Alteret
staar et i Egetræ rigt udskaaret Monstranshus i gotisk Stil fra Beg. af 16. Aarh.
og med Navnet paa en Prior Jens Nielsen i Ø Kloster. Klokken, fra 1513, er nu i
Nationalmuseet. I Kirken to Malmlysekroner, hvoraf den ene er skænket af
Ritmester G. D. Levetzau til Tjele og Elkjær. I det ovennævnte Gravkapel, til hvilket
Adgangen er gennem en Portal med Smedejærnsdør i den østl. Spidsbue, stod
tidligere en Del Kister med Lig af Levetzauernes og Brockdorffernes Familie, men de
fleste bleve 1889 nedsatte i en nu tilmuret Gravkælder under den østligste
Hvælving. Kistepladerne hænge i Kapellet. Lige Ø. for Portalen ind til Kapellet staar
et pragtfuldt, 1726 opsat Monument af sort og hvidt Marmor i Rokokostil over
Generallieutenant Hans Frederik Levetzau, † 1696, og Hustru L. E. Brockdorff,
† 1693, med deres hvide Marmorstatuer i Legemsstørrelse. Paa Kirkevæggen Rester

Oxholm.

af et Epitafium over Jørgen Thube (ɔ: Taube), † 1611, og Hustru Ellen Banner,
† 1590. I Gulvet Gravsten bl. a. over Præsten Anders Lund, † 1765, ovennævnte
Ellen Banner, Ladefoged paa Oxholm Mads Andersen, † 1706, og Hustru,
Forpagter Søren Glud, † 1790, Birkedommer Anders Vognsen, † 1740, og Hustru, samt
over Birkeskriver Laurids Madsen, f. 1672, og Hustru.

Oxholm er opstaaet af det gamle Ø Kloster (saaledes kaldet efter dets
Beliggenhed paa en Ø), der husede Nonner af Benediktinerordenen. Klosteret skal være
stiftet af Børglumbispen Tyge i 3. Fjerdedel af 12. Aarh.; i Dokumenter nævnes det
tidligst 1268, da det betænktes med en Gave. I Spidsen for Nonnerne stod en
Priorisse, medens en Prior forvaltede de urørlige Ejendomme. Jordtilliggendet, hvoraf
Klosteret i Tidens Løb samlede en Del, laa navnlig i Vendsyssel, i Salling og paa
Mors; hertil kom adskillige Aalegaarde i Limfjorden, paa hvilke Klosteret 1524 fik
kglt. Stadfæstelsesbrev. 1272 har Erik Glipping taget Nonnerne i sin Beskærmelse
og bekræftet deres Friheder, deribl. Birkeret paa Øen, hvilke Friheder senere flere
Gange bleve stadfæstede. Ligesom i mange andre Klostre føltes ogsaa her
Katolicismens sidste Tider som en Trængselsperiode, særlig fordi det nu hørte under de
berygtede Bisper Niels Stygge og Stygge Krumpen. I et Klageskrift fra 1536 over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>