- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
184

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øland Sogn (Øster Han-Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den sidstnævnte anføres det endog, at der da kun var 3 Nonner tilbage i Ø Kl.; de
andre vare fordrevne eller flygtede for Bispens Efterstræbelser. Ved Reformationens
Indførelse sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen; 1542 overlodes det
som Pantelen til den tidligere Odensebisp Knud Gyldenstierne, bl. a. mod at han
skulde underholde de tilbageblevne Jomfruer (denne Forpligtelse gentoges endnu
1559). 1573 mageskiftede Fr. II det med tilliggende Gods til Frands Banner til
Kokkedal mod Strøgods i Sjælland, Jylland og Langeland; efter hans Hustru Fru
Anna Oxe fik Klosteret Navnet Oxholm, om end det gamle Navn ikke gik ganske
af Brug. Med deres Datter Ellen Banner kom O. til hendes Mand Jørgen Taube
(Due) og hans Søn Jørgen Due. Næste Ejer var Iver Friis, † 1623, dennes Søn
Jørgen F., † 1631, hans Søster Karen F., g. m. Knud Seefeld. 1667 fik Borgmester
i Randers Mads Poulsen († 1676) Indførsel i O. (132 Td. Hrtk.) med Tilliggende for
en Fordring paa 12,600 Rd. med Renter hos Knud Seefeld, men han og tre andre
Kreditorer solgte den 1668 til Generallieutn. Hans Fr. Levetzau til Restrup, † 1696,
fra hvem den gik over til Sønnen Generallieutn. Th. L. til Bygholm, † 1719, og Hustru
Anna Marg. Brockdorff, som 1729 skødede O. med Mølle, Tiender, Skov- og
Mølleskyld, Bøndergods (46, 3, 113, 23 og 310 Td. Hrtk.) og 194 Stader i Limfjorden for
14,764 Rd. til Sønnen Gehejmer. Pl. Fr. L. og efterlevende Hustru Sophie v. Eynden.
Af hendes Dødsbo købte Sønnen Gehejmer. Albr. Ph. L. († 1817) 1796 O. med Tiender
og Bøndergods (49, 113 og 364 Td. Hrtk.) og Aalegaard (16, 147 og 231 Td. Hrtk.)
for 64,000 Rd., men solgte straks efter begge Gaarde for 144,000 Rd. til Kancellir.
S. Hillerup til Asdal, som 1797 solgte O. (49, 42 og 261 Td. Hrtk.) for 75,000 Rd.
til O. T. Lange til Bratskov. Denne fik 1800 Gaarden tildømt efter en Proces med
nogle Andelshavere, Hans Hansen og Jac. Bregendahl. Efter Langes Død 1814 blev
den solgt til Major, Kmhr. S. P. F. Skeel til Birkelse († 1826), derpaa ved Auktion
1827 for 75,000 Rd. til Konsul N. Rasch († 1831), hvis Enke ægtede Krigsr. H. P.
Nielsen, af hvem Agent N. Nyholm 1847 købte O. for 175,000 Rd., og han solgte
den 1852 for 160,000 Rd. til C. J. Sønnichsen; denne afhændede den 1860 til C. F.
H. Goedecke, der 1865 solgte den til Lieutn. Henri Neergaard († 1869), hvis Enke
solgte den 1887 til den nuv. Ejer, Otto Skeel. — Hovedbygningen bestaar af to
i en ret Vinkel sammenstødende Fløje af Grundmur i to Stokv., beliggende i S. og
V.; den 3. Fløj er som nævnt Kirken (den er dog ikke sammenbygget med Vestfløjen,
idet der er 3 F. mellem Vestfløjens Gavl og Kirketaarnets Sydside). Af den sydl.,
meget smalle Fløj hidrøre Ydermurene, af røde Munkesten i Munkeskifte, væsentlig
fra samme Tid som Kirken; en Stentavle over en af Dørene, med Indskr.: H. F.
L. og L. E. B. samt Aarst. 1669 minder om en Reparation; øverst oppe paa Muren
ses 9 runde Blindinger. Vestfløjens nordl. Del er fra samme Tid og af samme
Materiale, hvorimod den sydlige Del samt et Taarn midt paa dens Østside — rundt
forneden, ottekantet foroven, med Spir — ere opf. 1871 (Arkitekt: A. H. Klein) efter en
Brand Dec. 1870. Gaarden havde tidligere en 4., østl. Fløj, der ogsaa stammede
fra Klostertiden, men den nedreves af ovennævnte Rasch, der ligeledes omdannede
flere fra Klostertiden stammende Rum i det Indre af de endnu staaende Fløje; ogsaa
den saakaldte „Glittersal“ ved Enden af Riddergangen yderst mod Kirketaarnet, hvorfra
der i Klostertiden var Adgang til Kirken for Nonnerne, er senere omdannet.

Tæt V. for Oxholm har ligget et St. Laurentii Kapel, hvilket Sognefolkene 1562
fik kgl. Tilladelse til at nedbryde for at benytte Tømmer og Sten til Udbedring af
Ø Klosters Kirke. Kapellet har ligget paa en flad Banke lige S. for to sammenløbne
Damme, der kaldes „Silaus Dammene“ (utvivlsomt Forvanskning af St. Laurentius).

Fru Karine, Hans Pogwischs, fik 1552 Brev paa Knudegaard i Hillerslev Herred.

Der mindes ikke at have været Stengrave eller Gravhøje paa Øland; men som
Vidnesbyrd om dens Bebyggelse allerede i Stenalderen foreligger der en Del spredte
Fund af Flintredskaber. Den mærkeligste Oldsag fra Ø. er en massiv Guldhalsring
fra den senere Jærnalder (nu i Nationalmus.; Værdi omtr. 2500 Kr.), der 1857 blev
funden paa 1 Al. dybt Vand i Vejlen mellem Skidbækken og Mellemøen, kort fra
Bredden; ifl. en anden Beretn. fandtes den paa en Pløjemark under Oxholm.

Litt.: A. Barfod, Bidr. til Økl. og Oxh. Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 26 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free