Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
226 F., 71 M., og mod S. Ashøj, 295 F., 93 M., Thys højeste Punkt, og
Kobbershøj, 248 F., 78 M. Halvøen Thyholm, gennem hvilken der fra
N. til S. gaar et Vandskel som Fortsættelse af et Vandskel i det østl. Thy,
er i det hele lavtliggende paa begge Sider af Skellet; dog hæver Vagtshøj
sig til 130 F., 41 M. Ogsaa Jordblandingen er meget forskellig. Mod N. Ø.
og langs Vestkysten ere store Strækninger dækkede af Flyvesand, Kær og
Mosedrag; i øvrigt ere Jorderne mest sandede, dog flere Steder med god
Lerblanding i Egnene ind til Limfjorden, især i det sydl. Thy. Mors vil
blive behandlet særskilt. M. H. t. Frugtbarheden hører Amtet til den bedre
Del af Jyllands Amter (kun Gl. Aarhus, Randers og Vejle Amter have et
mindre Antal Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Ved Matrikul. beregnedes gnmstl.
at gaa 21 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (460 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil,
svarende til Takst 5,6). Men ligesom i Hjørring Amt er der stor Forskel i
Jordbundens Beskaffenhed; navnlig i Thy er der næppe noget Sogn, hvor
Jorderne ere ensartede; bedst ere de paa Mors. Vandløbene ere, navnlig ud
til Vesterhavet, meget faa og ubetydelige; det største er Afløbet for
Vestervandet og Nors Søer i Thy; den største af Søerne her er Ove Sø. Heller
ikke til Limfjorden er der Plads til større Vandløb.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 31,8 □ Mil (1750,9
□ Km.), det mindste Amt i Jylland, og mindre end flere af Øernes Amter.
Af det saml. Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,22 □ Mil (12 □ Km.),
mindre end i noget andet Amt. Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori
Søplanens Vandareal (16,281 Td. Ld.), som er langt større end i noget
andet Amt, ikke er medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 301,120 Td. Ld.
(omtr. 165,836 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 89,172
(deraf med Hvede 82, Rug 15,175, Byg 13,832, Havre 41,819,
Blandsæd til Modenhed 6530, Boghvede 40, Bælgsæd 644, Spergel 203,
Kommen og Raps 22, Frøavl 358, Kartofler 5240, Foderroer 3682, Gulerødder
338, Grøntfoder 1176, Havesager 31); der henlaa til Brak 11,655, til
Høslæt 16,771 og Afgræsning 58,799; Engarealet var 16,666.
Fladeindholdet af Haver var 1210, af Skov 7043 bevoksede og 5825 ubevoksede
Arealer, Tørvemoser 4297, Kær og Fælleder 15,599, Hegn og
Læplantninger 255, Byggegrunde, Veje osv. 5582 Td. Ld. Af væsentlig
ubenyttede Arealer var der Heder med 41,332, Flyvesand og Klit med 22,409,
Stenmarker og Forstrande med 3427 og endelig af Vandareal uden for
Søplanen 1079 Td. Ld. Arealets Anvendelse i dette Amt er omtr. som i
de to andre nordjydske Amter; inden for Kornarealet, der ligesom det hele
besaaede Areal forholdsvis set udgør en mindre Del af det samlede Areal
end i Hjørring og Aalborg Amter, er Havredyrkningen den vigtigste; ogsaa
Bygavlen er ret fremtrædende og omfatter i Modsætning til de andre
nordjydske Amter et næsten ligesaa stort Areal som Rugen, medens Hvedeavlen
er forsvindende. Det til Bælgsæd og Frøavl udlagte Areal er ret anseligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
