Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Byen, siden han havde givet den Købstadsfriheder, egenraadigt havde solgt deres
Gaarde til Riddersmænd, Præster og andre, hvorved Kronens og Byens Ret
forkrænkedes, hvorfor det blev paalagt Borgmester og Raad at forbyde saadan Handel
og at faa dem, der havde solgt deres Ejendom, til at indfri den igen, eller ogsaa
skulde de have Ejendommene forbrudte. At Hovsør stadig har foruroliget Byen, kan
vel ses af et kgl. Brev af 15/7 1572 (Kanc. Brevb.), hvorved det efter Borgernes Klage
forbydes Bønderne i Omegnen at drive Sejlads og Købmandsskab med Landkøb imod
Byens Privilegier. Byen blev dog ikke nogen betydelig By i den nyere Tid, dertil var
Sejladsen paa Limfjorden for besværlig; ogsaa store Ildebrande som 1608 og 1620 og
en betydelig Vandflod i Feb. 1622 hæmmede dens Fremvækst. Aar 1627, da de
kejserlige Kommissærer kom til Byen, havde den 1276 Indb. (samt 183 Heste, 318
Stkr. Hornkv., 349 Faar og 319 Svin). Det 17. Aarh.’s Krige hjemsøgte den som
saamange af de jydske Byer, navnlig skulle de svenske have huseret svært i Thisted
1644 og 1658; 1672 havde Byen 1000 Indb.; 1681 klagede Aalborg over, at
Thisted Borgere gjorde Indgreb i dens Handel, og ved Forordn. af 28/1 1682
indskrænkedes Thisteds øvrighed til en Byfoged, og det blev forbudt den at drive udenlandsk
Handel. 1769 var den sunken ned til kun at have 815 Indb. Først ved Midten af
19. Aarh., da den havde faaet en Havn, begyndte den at hæve sig; Jærnbanens
Anlæg har yderligere bragt Fremgang, og gunstigere Forhold ved Thyborøn vilde
gavne den endnu mere.
Een Gang i den nyere Tid har Thisted tildraget sig alm. Opmærksomhed, nemlig 1696
ved den berygtede Besættelseshistorie, under hvilken Sognepræsten Mag. Ole Bjørn
erklærede lidende, navnlig Kvinder, som søgte hans Hjælp, for besatte af Djævelen
og optog dem i sit Hus for at faa „Djævelen uddrevet“; efter at hele Byen var
kommen i Oprør, lykkedes det endelig Bispen i Aalborg at faa Bedrageriet opklaret,
og ved en Kommissionsdom 1697 blev bl. a. Præsten fradømt sit Embede og sat i
Fængsel (se om denne Sag bl. a. „Kort og sandfærdig Beretn. om den viit-udraabte
Besettelse i Th.“, Kbh. 1699, paa ny udg. af A. Ipsen, Kbh. 1891).
Da Thistedgaard eller Th. Bispegaard efter Reformationen var bleven inddraget,
blev den givet i Forlening til Adelsmænd; 1552 toges Lenet fra Hans Pogwisch og
gaves til Jakob Brockenhuus paa Aalborghus, 1553 gaves det til Niels Skeel til
Nygaard og 1561 til Godske Brockenhuus, fra hvem Gaarden 1579 gik over til at
blive Præstegaard for Thisted (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 394). Senere kom den
ind under Ørum Len, men 1662 var den (24 Td. Hrtk.) udlagt for Kronens Gæld
til Jak. Madsens Arvinger. Eiler Jakobsen solgte den 1667 til Erik Høg til
Bjørnsholm, der s. Aar skænkede den til Dorte Mogensdatter Kruse; 1691 ejedes den af
Borger i Kbh. Joh. Rohde, der 1695 solgte den (9 1/2 Td. Hrtk.) uden Bygning til
Præsten i Saltum Jakob Holm, der solgte den til Præsten i Ullits Christen Stistrup,
som 1702 skødede den til Rudolph Frih. Gersdorff, der 1726 solgte den til Tolder i
Thisted Ulr. Zitscher († 1736), hvorefter den ved Auktion blev købt for 380½ Rd.
af Laur. Hang, som vistnok solgte den til Amtmand Cl. Chr. Skinkel, hvis Enke
1748 solgte den for 800 Rd. til Jens Enevoldsen og Chr. Jensen Cappel i Torslev.
1764 blev Gaarden nedbrudt.
En Adelsmand Mattis Hvas af Thisted nævnes 1422.
Thisted har haft en Latinskole, der oprettedes 1549 og nedlagdes 1739 (se
om den Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 756 flg.).
I Thisted er, foruden Digteren J. P. Jacobsen (se S. 202), Forfatteren Malte
Conr. Bruun født 1775 († 1826).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
