- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
211

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men det sidste gik endelig af med Sejren, og med Kapellet fik det nu en
vis Raadighed over Hospitalet. Dog vedblev dette at bestaa som en egen
Stiftelse, under en Forstander. Aar 1528 henlagde Fred. I Hospitalet under
Borgmestre og Raad i Nykjøbing (fordi Dueholm „ej havde opholdt fattige
Mennesker til Føde og Klæder“); 1546 blev Helligaandskirken givet Byen
til et Raadhus. Chr. III lagde 1558 Karby Konge-Korntiende og Fred. II
Konge-Kvægtienden af 27 Sogne paa Mors til Hospitalet. Aar 1690 var
der kun 5 fattige i Hospitalet. De gamle Hospitalsbygninger ere
nedrevne for længe siden, maaske efter at de vare ødelagte under Branden
1560; den nuv., med to Sidelænger, er opf. 1866 i eet Stokv. af gule
Mursten. Den ældste Fundats af 10/12 1558 ændredes 1845, hvorefter
der skulde bo 12 Kvinder i Hospitalet; senere er den udvidet ved
Bestem. af 1871, 1881 og 1892. Nu giver det fri Bolig til 12 Kvinder,
som desuden faa aarl. 150 Kr. hver foruden Varme, Pleje og
Sygdomshjælp; desuden faa 6 Kvinder uden for Hospitalet 120 og 6 andre 60
Kr. aarl. hver. Hospitalet ejede 1/1 1899 88,000 Kr. og 262 Td. Byg
i Tiende samt nogle Markjorder (aarl. Leje 280 Kr.). Bygningen er
forsikret for 10,344 Kr., og for faa Aar siden er der tilkøbt en Have. Det
bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og
Sognepræstens, Byfogdens og et Byraadsmedlems Inspektion.

Andre milde Stiftelser: Det Klingenbergske Hospital, Toftegade,
er opr. 1708 af Konferensr. Poul Klingenberg, † 1723, og Hustru, med
et Hus til 4 fattige, 2 Mænd og 2 Kvinder, der nyde fri Bolig og
Forplejning. Den gamle Bygning brændte 1748 og genopførtes 1749; 1896
blev den afløst af en ny, i eet Stokv. Hospitalet ejede 1/1 1899 420 Td.
Byg og 7 Td. Havre i Kongetiender, men der anvendes kun paa
Lemmerne omtr. 1000 Kr. aarl., medens Resten gaar til Eforen, den ældste af
Stifterens Arvinger, som bestyrer det under Sognepræstens Tilsyn.
Filtenborgs og Hustrus Friboliger, Grønnegade, opr. 1890 af Gross. J.
C. F., † 1891, og Hustru, med et to Stokv. højt Hus med 4 Friboliger
for ældre, trængende Familier fra Byen. Senere har Enken skænket 8000
Kr. Stiftelsen bestyres af Byraadet. Boschs’ Stiftelse, Østergade, opr.
af Murermester J. N. B., † 1885, med en to Stokv. høj Bygning til
Fribolig for ældre, trængende Haandværkere i Byen. Børneasylet, Asylgade,
er opr. 1881 af Gross. M. C. Holm, eet Stokv., opf. paa en af Kommunen
skænket Grund; Plads for omtr. 50 Børn. Desuden er der af Holms Enke
ifl. Testam. af 1891 indsat i Overformynderiet 333,500 Kr., der efter hendes
Død skal anvendes til Legater og Stiftelser i Nykj., bl. a. 100,000 Kr. til
en Stiftelse med Friboliger for gamle, trængende, særlig Skibsførere, andre
100,000 Kr. til unge Menneskers Uddannelse og 25,000 Kr. til Asylet.

Gas- og Vandværket er anlagt 1886 V. for Byen paa Dueholm
Mark. Gasværket kostede 87,000 Kr. (udvidet 1900 for 40,000 Kr.);
1898 produceredes omtr. 7,5 Mill. Kbfd. Gas. Vandværket kostede 63,000
Kr. og drives ved Gasmaskiner; 1898 forbrugtes gnmstl. 2411 Td. pr. Døgn.

Posthuset og Telegrafstationen med Telefonstat., ved Vettelsgade, er
en 2 Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 1892 efter Tegn. af Prof.
Walther. Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1878 efter
Tegn. af samme. Om Jærnbanestationen se S. 215.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Toftegade, en
Embedsbolig med Kontorer for By- og Herredsfogden, Nygade, Missionshuset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free