- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
215

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lov af 18/2 1881 vedtoges Anlægget af Banen efter et let System; den er
3,8 Mil, aabnedes 1/5 1884 og kostede omtr. 1 Mill. Kr., hvoraf 304,000
Kr. refunderedes Staten af vedk. Kommuner. Senere bekostede Staten et
Dampfærgeanlæg over Sallingsund fra Glyngøre, hvis Havn Staten
overtog ifl. Lov af 8/2 1889, til Nykj. (inkl. Dampfærge kostede Anlægget
1 1/6 Mill. Kr.). Dampfærgehavnen i Nykj. tæt S. for Byens Havn,
11 F. dyb (se Vignetten S. 208), aabnedes 1/10 1889. Ved Ørodde (og
Sallingsund) er der Reservebroer til Brug under Isforhold. Samtidig med
Færgehavnen opførtes en midlertidig Stationsbygning i 1 Stokv., medens
der ved Jærnbanegade opførtes en to Stokv. høj Bygning, der tænkes
benyttet til Station, naar Banen føres gennem Mors, men midlertidig er
indrettet til Boliger for Banens Funktionærer. — I Nykj. solgtes 1898-99 26,097
Billetter; der ankom 9809 og afgik 7409 Tons Gods og Kreaturer. —
Nykj. staar i Dampskibsforbindelse med Kbh. og Byerne ved Limfjorden.

Historie. Nykjøbing nævnes første Gang 13/7 1299, da Kongen under Striden
med Kirken for sin Gæld til Ærkebispen tilbød Esger Juel blandt andet Gods den
„Købstad, som kaldes Nykjøbing paa Morsø“. Den var da altsaa Kongens By;
senere har vel en af Kongerne skænket en Del af Byen til det nærliggende, i 14.
Aarh.’s Slutn. anlagte Dueholm Kloster (om dette se Landdistriktet under Morsø Sønder
Hrd.), thi 1423 omtales, at Kongen og Klosteret ejede største Delen af Byen, ɔ: Indb.
vare deres vornede. Byen, hvis Bebyggelse maa antages at være begyndt midt i
13. Aarh., havde fra først af ingen egen Sognekirke, men uden for den laa der 2
Landsbyer, Vettels og Venner, og for dem og Rolstrup var St. Klemens Kirke
Sognekirke; Patronatsretten til denne blev af Børglumbispen Svend i Slutn. af 14. Aarh.
overladt til Klosteret, der saa gjorde den til Nykjøbing Sognekirke, og de nævnte
Byer gik op i den. At Byen for en Del skylder Klosteret sin Opkomst, kan vel ikke
betvivles (Duen i Seglet tyder ogsaa paa det). Den havde i Middelalderen foruden
det S. 210 nævnte Helligaandskapel i det mindste eet Gilde, et Præstegilde,
maaske ogsaa et St. Gertruds Gilde. Ogsaa dens for Sejlads og Handel heldige
Beliggenhed har bidraget til dens Fremme, og den har vistnok efterhaanden indtaget en
mere selvstændig Stilling overfor de gejstlige Herrer. Dens Handelsprivilegier bleve
flere Gange bekræftede og udvidede af Kongerne, saaledes 1460, 1560 og 1571.
Nykjøbing vedblev dog i hele den nyere Tid at være en lille By; 1672 havde den
kun 343, 1769 547 Indb. Dens Tilbagegang skyldes vistnok for en Del de
voldsomme Ildebrande. Sommeren 1560 brændte hele Byen (bl. a. „Provstegaarden“) paa
14 Huse nær, hvorfor den ved Brev af 3/7 s. Aar i tre Aar fritoges for al
Landsknægtehold og Byskat, ligesom den fik Lov til at benytte det Skib, som ellers
udrustedes til Rigets Tjeneste, til at hente Tømmer med; 4/2 1573 eftergav Fr. II Byen
Restancen af tidligere Aars Skatter, da Borgerne ved Ildebranden og anden Skade
vare saa forarmede, at de ikke kunde betale den; 20/10 1715 brændte den bedste
Del af Byen omkring Kirken, som led en Del, og 24/8 1 748 brændte 48 Gaarde
tillige med Kirketaarnet. Den besværlige Sejlads paa Limfjorden hæmmede ogsaa al
Handel og Omsætning. Vendepunktet for Nykj., saavel som for Thisted, blev
Aggertangens Gennembrud i 19. Aarh. Byen fik snart sit eget Toldsted; Anlægget af
Fred. VIFs Kanal ved Løgstør og senere Jærnbanen bragte den yderligere Fremgang.

Efter Reformationen blev Klosterskolen, der oprindelig stod „mellem Byen og
Møllen“, flyttet til Nykjøbing, hvor den bestod indtil 1739 som Byens Latinskole.
Det var Vendsyssels første Superintendent, Peder Thomsen, der skaffede Byen Skolen
og ophjalp den ved at henlægge Kalentets eller Præstegildets forskellige Ejendele
til Skolens og Kirketjenernes Nytte. (Om Skolen se Indbydelsesskr. til Aalb.
Kathedralsk., 1871, og Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 772 fl.).

Paa Markjorderne har der ligget en hellig St. Hans Kilde.

Litt.: C. Schade, Beskr. over Øen Mors, Aalborg 1811, S. 36 flg. — O. Nielsen,
Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872, S. XVII flg. — A. Hansen, En Fortids- og
Fremtidsby, i „Jylland“ 1892, S. 78 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free