Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedsted Sogn (Hassing Herred) - Grurup Sogn (Hassing Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skibet har
Bjælkeloft, Koret, der har haft Apsis, en senere indbygget Hvælving, i hvis øverste
Del en Dekoration af Bladornamenter. Den spidse Korbue, af Mursten, er ikke
oprindl. I den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og gule Munkesten og med
Hvælving, tilføjet; det er restaureret 1895. Vaabenhuset, væsentlig af Granit (paa
Gavlen: 1687), er ombygget i Nutiden. I 19. Aarh. har der været flere
Restaurationer. Granitalterbord. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den
sidste opsat 1609 af Jak. Lykke til Tandrup. Paa Alterbordet et Sølvkrucifiks.
Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. I Kormuren Ligsten over nedenn. Niels Lykke,
Hustru og deres 4aarige Søn Mogens L. (med udhuggede Billeder); i Skibsmuren
Ligsten over Maren Samvel Christians af Kbh., † 1673, og en fra 1669 over
Forpagter Christen Nielsen Kovstrup. Taarnrummet, med en Smedejærnsdør med Aarst. 1673,
er Begravelseskapel for nedennævnte Poul Klingenberg, † 1771.
Tandrup nævnes alt i 14. Aarh. og ejedes da af en Peder Nielsen, 1396 af Per
Høg, 1413 af dennes Svigersøn Niels Eriksen (Banner) — hans Søn Per Høg havde
endnu 1476 Pant i T. —, men 1445 af hans Brodersøn Bo Høg, Slægtens sidste
Mand, 1485 af dennes Døtre Karen, Hans Barsebæks Efterleverske, og Kirsten,
g. m. Niels Krabbe. Med sidstnævntes Datter Karen kom T. til Eiler Lykke, dennes
Søn Niels Lykke, † 1575, og hans Søn Jakob L. Den tilhørte derefter Chrf.
Gersdorff, som 1630 mageskiftede den til sin Svigersøn Joh. Rantzau († 1638) mod
Palstrup. T. kom derefter til Sønnen Frands Rantzau, hvis Datter Elisabeth Sophie
R. bragte halve T. til sin Ægtefælle Oberst Erasmus Casimir v. Bassen, efter hvis
Død hun 1698 afkøbte sin Svoger Oberst Niels Mund og Hustru Dorte Rantzau
den anden Halvdel (21, med Gods 123 Td. Hrtk.). Hun ægtede derefter 1716
Brigader og Amtmand Hans Eifler, † 1724, og døde selv 1726, hvorefter T. kom til
Datteren Chr. Charlotte v. Bassen, g. m. Lieutn. Chr. Leth, † 1736, der 1728 var
Eneejer af T. og Kovstrup med Tiender og Gods (henh. 42, 20, 28 og 224 Td. Hrtk.).
Gaardene bleve ved Auktion 1737 købte for 13,000 Rd. af Justitsraadinde Marie
Charl. Amalie Klingenberg, f. Giedde, † 1737; derefter kom de til Sønnen Major
Poul Klingenberg, † 1771, hvis Enke s. A. solgte T. ved Auktion for 24,700 Rd. til
Peder Jørgensen fra Ullerupgd., som 1799 solgte den for 52,500 Rd. til Niels
Willemoes. Derefter ejedes den af Justitsr. Tøfting og fra 1849 af C. Lützhøft,
† 1876, hvis Enke 1892 overdrog den til Sønnen, H. D. L., den nuv. Ejer, for
235,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1825, bestaar af 2 Fløje i eet Stokv. af
Grundmur.
Vittrup, oprindl. Wibtorp, blev 1437 af Hr. Eskild Nielsen (Banner) skødet til
Vestervig Kloster. — 1471 nævnes Bjerregaard i Bedsted S. og 1473 to Gaarde i
Fladskjær. — Per Høg til Tandrup skødede 1400 en Gaard Smørbygd. til Vestervig
Kloster; 1459 kaldes den Smørbæksgd. — Ridder Esge Croch skødede 1367 til
Vald. Atterdag sin Hovedgaard Mothorp (Maarup) i Bilstathæ Sogn med en Del
Bøndergods i Sognet og en Gaard ved „Huitbergbro“.
Grurup Sogn, Anneks til Bedsted, omgives af dette, Hassing og Visby
Sogne samt Refs Hrd. (Heltborg, Hurup og Vestervig S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger 3 1/4 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede
Jorder ere stærkt sandblandede med Rødler og Mergel i Underlaget. I
Sognet noget af Hvidbjærg Statsplantage (se S. 274). Ved Vestgrænsen
Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1531 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 80,
Byg 60, Havre 346, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 17),
Äfgræsn. 384, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Haver 4, Skov 2, Kær og Fælleder
7, Heder 220, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898:
79 Heste, 449 Stk. Hornkvæg (deraf 181 Køer), 422 Faar og 108 Svin. Ager og
Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 14 Selvejergaarde med 77, 33 Huse med 11 Td. Hrtk.
og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 255 (1801: 156, 1840: 268, 1860:
303, 1880: 272), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat.
Virksomhed, 180 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirksomh.,
4 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grurup med Kirke; Gammelby med Skole og Mølle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
