Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 280 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestervig Sogn (Refs Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bubbel: 16 1/4 Td. Hrtk., 305 1/2 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Andre
Gaarde: Sejersbøl, 2 Gde. (hver 7 1/2 Td. Hrtk.), Nørbo (10 Td. Hrtk.),
Vejlegd. (11 1/2 Hrtk.), Kjærgd. (10 3/8 Td. Hrtk.), Teglgd.,
Roddenbjærg, Gde. Spolum, Gde., Adbølgde., Gramstrupgde. med Fattiggaard
(opr. 1869, Plads for 60 Lemmer; tillige Asyl), Ulstedgde., Skaarupgde.,
Astrup, Gde., Toppenbjærg, Gd., m. m.

Vestervig S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs
Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 234. Lægd. Kirken tilhører Breinholts og N. Stockholms Arvinger.

Den anselige Kirke, der har udgjort den nordl. Fløj af Vestervig Kloster (se
ndfr.), bestaar af et treskibet Langhus, dækket af eet Tegltag, med halvrund
Korafslutn. og et Taarn mod V. (udv. Længde i alt omtr. 146 F., Bredden 64 F.). Den

Vestervig Kirke.

før Midten af 12. Aarh. opf. Kirke har været en anselig, treskibet Basilika i
Korsform, opf. af hugne Granitkvadre med Højkor, der havde Apsis (maaske have ogsaa
Korsfløjene haft en saadan); Midtskibet og Sideskibene havde Bjælkeloft og
særskilte Tage. Men i Slutn. af Middelalderen (Beg. af 16. Aarh.) er den undergaaet
betydelige Forandringer, hvorved hele dens Karakter hensynsløst udslettedes. Den
vestl. Del blev nedbrudt, og der opførtes midt for Midtskibet et anseligt Taarn,
forneden af Granit, foroven af Mursten, og med hvælvet Underrum, Sideskibene
ombyggedes, Korsfløjene, hvoraf den sydl. vistnok har været sammenbygget med
Klosterets østl. Fløj, og Højkoret fjærnedes, og saavel Midtskib som Sideskibe fik
Krydshvælvinger (3 i Midtskib, 40 1/2 F. høje, 1 i Korset og 7 i hvert af Sideskibene, 18 1/2
F. høje). Højkirkens Vinduer tilmuredes, Sideskibene fik spidsbuede Vinduer, og de
tre Skibe dækkedes af eet fælles Tag. Taarnet har et stort, spidsbuet Vindue mod
V. Som Erstatning for Højkoret opførtes en overhvælvet Tilbygning i sen-gotisk
Stil, af Mursten, ligesom hele den østl. Gavlmur. Saaledes omtr. stod Kirken hele
den nyere Tid (ved en Herregaarden overgaaet Brand 1703 angrebes vel ogsaa
Kirken, men væsentlig kun Taget og Taarnets øverste Del led noget; paa den sydl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>