Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 283 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestervig Sogn (Refs Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nedlagt, vistnok 1547, da Klosterkirken var bleven Sognekirke; maaske er da en
Del af Materialet brugt til Timgaard, Ringkj. Amt; men 1614 stod endnu store Rester
af Murene, hvis Sten Knud Gyldenstierne da fik Ordre til at sælge; imidlertid stod
Kampestensmurene endnu 1752 i en Højde af 4 F., hvis Sten man da anvendte til
Opførelsen af „Stenhuset“ paa Vestervig Herregaard (se ndfr.). Foruden den
ovennævnte Tympanon findes i Vestervig Kirke en Søjlefod fra en Portal (se Løffler,
Aarb. f. nord. Oldk. 1876 S. 8 og 35, og Uds. over Danmarks Kirkeb. S. 152). Den store
Kirkegaard („nedre Kirkegd.“) vedblev man imidlertid at benytte, og i Slutn. af
1860’erne blev den planeret og istandsat. I dens østl. Ende ses endnu St. Thøgers
Kilde, en lille, af Sokkelsten fra Kirken omsat Brønd. — Ogsaa i Randrup, hvor
Sagnet lader St. Thøger lande, har der været en St. Thøgers Kilde, hvorved endnu
1746 stod et til denne Helgens Ære rejst Trækors (med Indskriften: „Det er for ingen
Overtro — Men til et varigt Minde — St. Thøgers Kors i dette Bo — Som I nu
her kan finde“; endnu i Beg. af 19. Aarh. var Korset til, og 1850 saas Kilden endnu).
Ved Kappelgaarde har der været en tredje St. Thøgers Kilde, i hvis Nærhed der i
katolsk Tid skal have staaet et Kapel, hvis Ruin endnu saas for 40 Aar siden.
Kirkegaarden saas endnu i Slutn. af 18. Aarh,

Vestervig Kloster (ɔ: Kl. ved den vestre Vig af Limfjorden) var en Bolig for

Liden Kirstens Grav.

regelbundne Kanniker af hellig Augustins Orden; Brødrenes Antal var i alt Fald en
Tid lang 12, og i Spidsen for dem stod en Provst. Klosteret blev grundlagt omtr.
1110 og indviedes til Vendsyssels Lokalhelgen St. Thøger, hvis Helligheds Ry gav
Anledn. til Stiftelsen. Helgenen, hvis Liv i det hele er dunkelt, var en Thüringer,
gik som Missionær til Norge, hvor han blev Kapellan hos Olaf den hellige, og kom
efter Kongens Død til Danmark. Her bosatte han sig i den Egn, hvor Vestervig
Kl. blev bygget, og opførte en lille Kirke „af Ris og Kviste“, i hvilken han blev
begravet og skrinlagt (H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 331 flg.). Ved Midten
af 12. Aarh. omdannedes denne Sognekirke til den ovfr. omtalte St. Thøgers Kirke,
men alt 1117 var St. Thøgers Lig flyttet til Klosterkirken, i hvilken hans anden
Skrinlæggelse fandt Sted. Foruden Helgenens Ry bidrog til Klosterets Fremvækst,
at Vendsyssels Bisp straks kaarede det til sit Sæde, rigtignok for snart efter at flytte
det til Børglum. Efterhaanden samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende ikke
alene i Vendsyssel, men ogsaa i Viborg, Aarhus og Ribe Stifter; til flere Kirker fik
det Patronatsret (saaledes 1460 til Tømmerby Kirke), og 1478 gav Chr. I det
Birkeret; dets Provster vare meget ansete Prælater; med Domkapitlet i Lund indgik det
Broderskab. Klosteret undgik dog ikke Trængsler og Forfald. Alt i Slutn. af 12.
Aarh. skete der grove Brud paa Klostertugten; i Beg. af 14. Aarh. gjorde
Børglumbispen Tyge det svært Afbræk, og 1434 maatte Paven forbyde Børglumbispen Gert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>