- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
284

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestervig Sogn (Refs Herred) - Agger Sogn (Refs Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyldenstierne at plage Klosteret med overdrevent Gæsteri; 1426 var der
Tvistigheder i Anledn. af Provstevalget, idet Paven da efter Ansøgning udnævnte Niels
Tuesen til Provst, hvortil han var valgt af Kapitlet efter Provsten Peder Pedersens
Resignation, uagtet Kanniken Hakon Friis gjorde Fordring paa Embedet. Værre
blev det lige før Reformationen, da Klosteret flere Gange maatte yde Kronen store
Afgifter i Penge eller Fetalie. Chr. II forlenede 1522 den fordrevne Oslobisp Anders
Muus for Livstid med Klosteret, men han havde det vist kun til 1523; 1530 lod
han sig dog give kgl. Bekræftelse paa et Hospital for fattige og syge, som han
tænkte at oprette ved Klosteret. Den sidste Provst var Svend Mogensen, der 1530
blev forlenet med Klosteret, bl. a. med Forpligtelse til at underholde de derværende
Kanniker; han søgte at fremme Reformationens Indførelse i Klosteret. Ogsaa efter
Inddragelsen 1536 beholdt han det, ligesom Kannikerne delvis bleve boende (de
nævnes endnu 1547). Senere var Vestervig Kloster et kglt. Len; saaledes var den
sidste kat. Odensebisp Knud Gyldenstierne Lensmand († her 1568). Efter 1660 blev
Lenet et Amt; men selve Klosteret med tilliggende Gods (120 Td. Hrtk.) blev 1661
solgt til Jochum Irgens, † 1675 (se om ham „Museum“, 1892, 2. Hvbd. S. 123), som 1674
adledes under Navnet „v. Westerwik“. Enken, Cornelia Bickers, bortforpagtede
Gaarden til Peder Nielsen Moldrup og solgte ham den 1698 efter sin eneste Søn Gerh.
Irgens v. Westerwiks Død. Aar 1731 oprettedes Gaarden (59, med Tiender og Gods
i alt 596 Td. Hrtk.) til Stamhus for den Moldrupske Familie, der s. Aar optoges i
Adelsstanden. Peder Moldrup, † 1737, overdrog Stamhuset 1731 til Sønnen Oberst
Jens Laasby M. († 1771), under hvem Ørumgd. (se S. 276) forenedes med det,
som derved blev henved 1000 Td. Hrtk. Efter ham fulgte Sønnen Peder M., † 1787,
der 1760 har forfattet en Beskr. af Klosteret (Manuskript paa kgl. Bibl.). Efter
Bevill. af 9/11 1798 solgte Major Hans Chr. Moldrup Stamhuset og substituerede det
med en Fideikommiskapital (nu omtr. 70,000 Kr.). Paa Auktion 1799 blev saa
Vestervig Hovedgaard med Fiskeri, Tiender og Bøndergods (henh. 58, 30, 227 og 385 Td.
Hrtk.) solgt for 101,400 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen til Krastrup, som 1800
solgte den vestl. Hovedparcel (21,106) til Hans Hansen til Lyngholm, men atter
tilbagekøbte den 1803 for 30,000 Rd., hvorimod han s. Aar solgte den østl. (12, 40)
for 17,750 Rd. til Lieutn. Fr. Svinth, hvis Enke Marie Olsdatter ægtede Generalaud.
Hans Jak. Lindahl, † 1812. Enken solgte Gaarden 1834 til Søren Møller, der 1837
solgte den for 30,000 Rd. til N. Stockholm og J. Breinholt, der delte Jorderne mellem
sig i Overgaard og Nedergaard. Den første er endnu i Familien Stockholms
Besiddelse (nuv. Ejer P. St.); Nedergaard blev med Besætning 1896 solgt for 187,500
Kr. af J. Breinholts Søn, Landstingsmand Christen B., der havde overtaget den 1861,
til den nuv. Ejer L. Th. Sørensen.

Klosterbygningerne have utvivlsomt udgjort 3 sammenhængende Fløje, der
mod N. sluttede sig til Klosterkirken; men af disse findes nu intet Spor, idet de
bleve nedbrudte af J. Irgens, der paa Fundamenterne opførte en smuk, trefløjet, 2
Stokv. høj Bygning i italiensk Stil (et Maleri af den fandtes før paa Gaarden Røjkjær).
Denne Bygning nedbrændte 1703 (ved hvilken Lejlighed ogsaa Klosterets Arkiv
brændte) og erstattedes med et tarveligere Hus, der stod til omtr. 1737. Allerede
1732-33 opførte imidlertid Jens Moldrup, ligeledes paa de gamle Fundamenter, en
ny pragtfuld Hovedbygning („100 Al. lang og to Etager høj foruden Kælderen“), til
hvilken han 1752 føjede en to Stokv. høj Bygning, „Stenhuset“ (se ovfr., og Vignetten
S. 278). Alt dette nedbrødes 1839-40, og de nuv. to Hovedbygninger for Over- og
Nedergaard opførtes 1840.

Bubbel (9 1/2 Td. Hrtk., med Gods, Astrupgde. og Ulstedgde., 35 Td. Hrtk.) blev
paa Auktion 1788 solgt fra Vestervig Stamhus til Peter Hjardemaal, † 1828, i hvis
Familie den blev indtil 1881, da den for 140,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, S. K.
Seiersen.

H. C. Lautrup til Helligkildegd. skødede 1790 til H. C. Moldrup de to fra
Stamhuset Vestervig 1788 bortsolgte Skaarupgaarde. — Gjord Jensen af Adstrup nævnes
1462. — Fru Inger Kaas mageskiftede 1473 Røjkjærgd. til Provst Søren i Vestervig.

Ved Vestervig Kloster har der „fra Arilds Tid“ været holdt Markeder (se Kanc.
Brevb. 2/10 1573). Nu er Markedet flyttet til Hurup.

I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. omtr. 1000 Al. S. for Bedsted
Station den anselige Langhøj Savs Daas, 150 F. lang.

Agger Sogn, Anneks til Vestervig, omgives mod N. Ø. af dette og
Hassing Hrd. (Lodbjærg S.), fra hvilket det til Dels adskilles ved Flade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free