Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mors (Thisted Amt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harrehøj, 111 F., 35 M., Tinghøj, 217 F., 68 M., og ved Nordvestkysten
Salgjer Høj, 282 F., 89 M., Øens højeste Punkt; mod N. taber Vandskellet
sig ved den smalle Tange, paa hvilken den isolerede Feggeklit hæver sig
til 78 F., 23,5 M. I den sydl. Del strækker sig mod V. et Højdeparti,
hvis højeste Punkt, Malhøj, er 205 F., 64 M.; et lignende Bakkeparti
ligger i den nordl. Del, med Kridehøj, 255 F., 80 M. Mellem de to
Bakkepartier ligger midt paa Øen en Lavning, i hvilken Øens største Vandløb,
Lyngbro Bæk, løber ud til Vestkysten. Jorderne, der høre til de
frugtbareste i Amtet, ere sortmuldede med Kalkunderlag og iblandede med Ler,
især i den nordl. Del, og Sand. Som nævnt S. 250 findes der Moler, der
navnlig træder frem i den nordl. Del (Hanklit); i Midten er Blegekridt
fremtrædende og underneden Skrivekridt, ligesom den ogsaa har de S. 198
omtalte Jordfaldshuller at opvise. Paa Skov er Øen nu fattig (i alt 807 Td.
Ld.); men den har tidligere haft store Skove. Fladeindholdet, deri
medregnet den lille Agerø ved Sydvestkysten, var efter Opgørelsen 1896
65,147 Td. Ld. (6,52 □ Mil, 360 □ Km.). Folkemængden var 1. Feb.
1890: 21,020 (1801: 7591, 1840: 12,620, 1860: 15,817, 1880: 18,933).
Mors er delt i Sønder- og Nørre-Herred, der (sammen med Jegindø) danne
eet Retsembede med Nykjøbing. I gejstlig Henseende danner den eet Provsti.
Se for øvrigt under Herrederne.
Mors eller Morsø (saaledes i Vald. Jrdb.), islandsk: Marsey (maaske af
Mandsnavnet Mar), har sandsynligvis, men længe før den historiske Tid, bestaaet af flere
Øer. Adam af Bremen nævner „Morse“ som een Ø. Første Gang, den nævnes, er
under Harald Blaatand, da Otto II paa sit Tog mod ham skal være naaet herop og
her have sluttet en Overenskomst med ham, hvilket dog vistnok er uhistorisk (se
Johs. Steenstrup, Univ. Indbydelsesskr. i Anl. af Kongens Fødselsdag 1900, S. 61
flg.). Fra tidlig Tid nævnes Feggesund, Vilsund, Næssund og Salling Sund som
dens Grænser (i et Dokum. af 1435 hedder det om Levering af Korn, at det skal
ydes „inden 4 Sunde i Morse“). I Middelalderen hørte Øen til Sallingssyssel. Grev
Johan af Henneberg forlenedes 1334 med M.; 1340 havde en Rantzau den i Pant,
og de holstenske Grever forpligtede sig til at indløse den til Hertug Valdemar.
Morsingerne deltoge i Bondeoprøret 1441 (se S. 221). Laur. Mogensen Løvenbalk
var Lensmand paa M. 1473, og 1490 var Øen pantsat til Fru Dorete, Hr. Mogens
Ebbesen Galts Enke, fra hvem Bisp Niels Glob 1492 indløste Pantet. Øen vedblev
at være et eget Len, som efter Reformationen kaldtes Dueholms Len efter det
inddragne Kloster; efter 1660 dannede Øen Dueholm Amt; se videre S. 198.
Øen synes i Oldtiden at have været en ikke uvigtig Beboelsesplads. Stenalders
Køkkenmøddinger og Kystfund forekomme vel saa godt som ikke, og af Stengrave
kendes kun enkelte. Derimod er der talt henimod 950 Gravhøje; men heraf er kun
omtr. 1/3 velbevaret; 1/1 1900 vare 51 fredlyste. De fleste Høje findes i Lødderup
(omtr. 130), Sejerslev (110), Redsted (105), Ljørslev (80), Vejerslev (70) og Ørding
og Bjærgby Sogne (hver 50).
Litt.: C. Schade, Beskr. over Øen M., Aalborg 1811. — Indberetn. til Nationalmus.
om antikv. Undersøgelser i M. Nørre og Sønder Hrd., af C. Engelhardt og Magn.
Petersen, 1873. — C. Engelhardt, Oldtidsminder, Kirker og Voldsteder paa M., i
„Fædrelandet“ 1874 Nr. 36 og 37. — Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 547 og 558.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
