Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indersiden af Vestvolden er der i 1890’erne opf. en lav Mur. Slottet er omgivet
af en smuk Have, der er anlagt paa de gamle Volde. Som en af de faa
bevarede gamle Kongeborge er det et værdifuldt Monument; ogsaa i
arkitektonisk Henseende har det megen Interesse.
Bispegaarden (tidligere i den efter Gaarden benævnte Bispensgade, se
Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 422), paa Algade ved Budolfi Kirke, blev
købt 1684 af Chr. V og skænket til Bispebolig. Den nuv. Bygning, af
Grundmur i to Stokv., er opf. 1819-20 paa den gamles Plads.
Hospitalet, mellem Adelgade, Klosterjordet, Bispensgade og Gravensgade,
er opstaaet af det Aar 1431 grundlagte Helligaandskloster (se S. 383).
Efter Reformationens Indførelse omdannedes Klosteret til et almindeligt
Hospital for fattige og syge, under Styrelse af en Forstander. De
ulykkelige Forhold, hvorunder Klosteret i sine sidste Aar havde bestaaet, synes
Hospitalet i de første Tider delvis at have maattet undgælde for; 1541 hedder
det, at der var stor Trang til Stede, hvorfor Forstanderen maatte laane Penge
og Føde til Stiftelsens og de fattiges Behov. Ved Kongers og privates Gunst
og Gave kom Stiftelsen dog snart paa Fode; Chr. III tog 1546 Hospitalet
med Gods og Tjenere i sin Beskærmelse og stadfæstede alle dets
Privilegier; han og Fred. II skænkede det bl. a. Kvægtienden af 10
Herreder i Vendsyssel og Thy samt af 4 Herreder i Viborg Stift; ogsaa Chr. IV
henlagde Tiender til det. Oprindelig ydede Hospitalet sine Lemmer fuld
Kost, men fra 1670 fik de i Stedet herfor Ugepenge (28 Sk.); 1701 var
Lemmernes Antal 52, men desuden understøttedes omtr. 150 Personer uden
for Hospitalet og 21 Skolebørn. Som Følge af Bondestandens Forarmelse
vare de økonomiske Forhold paa de Tider dog lidet gunstige. 1672
befrygtedes endog Hospitalets „totale Ruin‟, idet de aarl. Udgifter langt
overstege Indtægterne, og i 18. Aarh. maatte Understøttelserne til de fattige
gentagne Gange nedsættes eller inddrages; af Stiftelsens meget Bøndergods
afhændedes 1761 omtr. 200 Td. Hrtk. 1795-97 bortsolgtes 355 Td. Hrtk.
til Selveje, „til Bøndernes fremtidige Konservation og Hospitalets sande
Fordel‟, og i 19. Aarh. fortsattes Bøndergodsets Afhændelse til Dels til
Arvefæste — den sidste Fæstegaard, i Vester-Hassing, i Jan. 1880. Herved
saavel som ved efterhaands Inddragelse af Understøttelserne til de uden
for Hospitalet boende (1881 understøttedes endnu 2) og i det hele ved
gennemført Sparsommelighed lykkedes det atter at tilvejebringe heldige
økonomiske Vilkaar; Kapitalformuen steg saaledes i Tidsrummet 1839-1875
fra 82,949 Rdl. til 469,662 Kr. Den nu gældende Fundats er af 3/2 1852;
herefter er Hospitalet bestemt for trængende uden for den ringere
Almueklasse af begge Køn fra Aalborg Stift (Mænd optages i Regelen ikke under
60 Aar, Kvinder ikke under 50); Lemmerne faa frit Husly, Varme,
Ildebrændsel til Madlavning, Lægehjælp, Medicin og Sygepleje samt 3 Kr. ugtl.;
Antallet af Lemmer er 80, nemlig 21 Mænd og 59 Kvinder. Det ejede
1/1 1900 en Kapital paa omtr. 637,000 Kr. (deri indbefattet en Del Legater)
samt, foruden de for 236,550 Kr. brandforsikrede Bygninger, nogle
Jordlodder uden for Byen (7 3/8 Td. Hrtk.) og Konge-Korntienden af 6 Sogne
(foruden Andel i 2), Kirketienden af 2 Sogne og Konge-Kvægtienden af
167 Sogne. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og
Borgmesterens, Byfogdens og de 2 Sognepræsters Inspektion af en Forstander.
Oprindl. havde Hospitalet sin egen Præst, men fra 1818 er Embedet
henlagt til Budolfi 1. residerende Kapellani.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
