Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konti 1125. — I Husmandskreditforeningen var 1899 Laanesummen
omtr. 36 Mill. Kr., Interessenternes Antal over 30,000.
Havnen. Byen havde oprindl. ingen egentlig Havn, men kun en aaben
Red i Fjorden. Den første Havn, „Kaasen”, for Byens egne Skibe, hvor
de kunde ligge om Vinteren, indrettedes mod V. (V. for Beværtningsstedet
„Snorren”, oprindl. kaldet „Kogehuset”, hvor Skibsfolkene kogte deres Mad;
Huset solgtes 1629 af Kommunen og er først blevet nedrevet i den
nyeste Tid), medens fremmede Skibe henvistes til „Kattesunds Havn“,
egentlig kun en Bøjning af Fjorden, der laa endnu vestligere. De første
Bolværker anlagdes fra „Kaasen“ til Østeraa omtr. 1725, og de
vedligeholdtes af Magistraten indtil 1801, da de overgik til Havnekassen. Senere
opfyldtes Pladsen ud for Slottet og fik Bolværker, ligesom der her
anlagdes en lille Fiskerhavn „Frisenborg Havn“ (opfyldt 1883). Først i 19.
Aarh. er der for Alvor arbejdet paa at skaffe Byen en passende Havn, og
ved de allersidste Aars Udvidelser er den bleven en af Landets bedste
Købstadshavne. Den bestaar væsentligst af Bolværker langs Fjorden; af
Havnebassiner findes der to: Nyhavn, anlagt 1814-20, og
Teglgaardshavn, aabn. 29/3 1869, medens Mundingerne af Øster- og Vesteraa
benyttes til Anlægsplads for Smaaskibe. Havnebassinerne ere tils. 46,900 □
Al. Fra 1899 udvides Havnen mod Ø. (ved Køb af Saltværkets tidligere
Plads) bl. a. med Anlæg af et Havnebassin, Østerhavn, omtr. 70,000 □
Al., der ventes færdigt 1902. Den nuv. Havneplads er omtr. 318,000 □
Al.; ved Udvidelsen mod Øst vil der tilkomme omtr. 340,000 □ Al. De nuv.
Bolværker ere omtr. 7400 F. lange, og ved Udvidelsen kommer der omtr.
3300 F. til; desuden er der 1780 F. privat Bolværk. Dybden i Ny- og
Teglgaardshavn er 14-16 F., langs Bolværkerne ved Fjorden 18-19 F.; i
Østerhavn bliver der 20, langs de nye Bolværker 22 F,, der svarer til den
Dybde, som Kommunen 1899-1900 har tilvejebragt over den uden for
Hals liggende Barre (1883-98 uddybedes den fra 11 til 19 F.). Af større
Arbejder i de senere Aar er der V. for Pontonbroen ved Opfyldning
indvundet et Areal paa 58,000 □ Al., ud for hvilket der er sat et 400 F.
langt Bolværk med 18 F. Dybde. Havnevæsenet bestyres under Byraadet
af et Udvalg paa 5 Medlemmer, hvoraf Borgmesteren er født Medlem. Ved
Havnen er ansat en Havneingeniør, en Havneinspektør og en Havnefoged.
Havnen ejede ved Udg. af 1899 i Kontanter og Pengeeffekter 298,207, i
faste Ejendomme 1,845,016, i Maskiner og lign. 245,500 Kr.; dens Gæld
var 1,134,059 Kr. Hertil kommer Hals Bro med Baadehavn, der i Kontanter,
Ejendomme og Inventar ejede 92,000 Kr. og skyldte 83,750 Kr. Indtægten
af Havne- og Bropenge anslaas 1900 til 190,000 Kr. Der er fra 1896
paa Havnens Bekostning anbragt et System af Ledefyr mellem Aalborg
og Hals, i hvilket System indgaar et paa Nyhavns vestre Hoved anbragt
Vinkelfyr. Ved Havnen er der ansat 3 Lodser, der lodse mod Ø. til Hals,
mod V. til Løgstør.
I gejstlig Hens. danner Aalborg med tilhørende Landsogne og Annekser
eet Provsti. Byen er delt i to Sogne; et vestligt, Budolfi, og et østligt, Vor
Frue, mellem hvilke Østeraa tidligere dannede Grænsen. Der tænkes oprettet
et tredje Sogn, Vor Frelsers.
I Aalborg bo Stiftamtmanden over Aalborg Stift, tillige Amtmand
over Aalborg Amt, Biskoppen over Aalborg Stift og Stiftsfysikus. Om
Garnisonen se S. 363.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
