Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderkrigen midt i 13. Aarh. blev A. 1247 plyndret og brændt af Abel. Aar 1368 synes
den at være bleven belejret og maaske indtagen af Holstenerne. Hvornaar Byen har
faaet Købstadsprivilegier, ved man ikke. Ved Forliget i Lübeck Maj 1340 mellem
Vald. Atterdag og Hertug Vald. V nævnes Aalborg tillige med Vendsyssel,
Himmersyssel, Thysyssel og Hanherred, som efter 4 Ugers Forløb skulde indløses og
overgives til Kongen for Dronning Helvigs Medgift. Heraf mener D. Atl. (V S. 114), at
Byen længe før den Tid har haft Købstadsprivilegier, hvilket ogsaa synes at
fremgaa deraf, at i Slutn. af 13. Aarh. baade Erik Glipping og Erik Menved oftere
opholdt sig her og udstedte Breve herfra. Sin ældste Stadsret fik Byen 1342 af Vald.
Atterdag. Dens Privilegier stadfæstedes af Erik af Pommern 1430; senere udvidedes
eller bekræftedes de af Chrf. af Bayern 1441, Chr. I 1462 og 1470 eller 1480, Kong
Hans’ 1. og 2. Privilegium og Chr. II 1515 (se Kolderup Rosenvinge, Saml. af gl.
d. Love V S. 278 flg.), ligesom ogsaa Chr. III gav Byen nye Privilegier 1546 i Stedet
for de gamle, som vare gaaede tabte ved en Ildebrand 1530 eller under Grevens
Fejde. Ligeledes har man Magistratsvedtægter for A. fra Midten af 16. Aarh. (se
Saml. til j. Hist, 1. R. II S. 113 flg.). Som yderligere Bevis paa dens store
Betydning i Middelalderen kan anføres, at den var Møntsted under Hardeknud, i Perioden
1147-57, under Kongerne Hans og Fred. I (1492 nævnes Møntmesteren Joh.
Dringenberg, i et Dokum. af 1506 en Møntergaard i A.). Flere Konger holdt Retterting
her. Gennem hele Middelalderen hørte Byen til Viborg Bispedømme, fra hvilket den
først adskiltes 1554, da den blev Hovedstad og Bisperesidens for Børglum eller, som
det fra den Tid kaldtes, Aalborg Stift. I den katolske Tid havde Byen tre Klostre,
to Sognekirker, nemlig den nuv. St. Budolfi Kirke og en St. Peders Kirke (foruden
de tre Klosterkirker), og flere Gilder.
Vor Frue Kloster, ifl. en usikker Angivelse stiftet 1116 samtidig med Vor Frue
Kirke (se S. 346), nævnes første Gang 1252. Alt i Middelalderen var man uvis om,
hvem der havde grundlagt det; een hævdede, at det var Viborgbispen Eskil, † 1132,
en anden (efter Sigende ifl. Angivelser i Klosterets Brevskaber), at det var en kgl.
Stiftelse. De hist. Forhold tyde dog paa, at det i alt Fald i en stor Del af Middelalderen
har været afhængigt af Viborg Domkapitel. Klosteret husede Nonner vistnok af
Benediktinerordenen og styredes af en Priorisse og en Prior eller Forstander, der
beskikkedes af Viborgbispen eller af ham fik det i Forlening mod at forsørge Nonnerne
(et Forleningsbrev af 1442 er bevaret). Om dets Jordegods vides ikke meget; Dronn.
Margrethe skænkede det 1391 Egholm Slot i Hellum Hrd.; 1454 fik det en Gaard i
Staa i V.-Hassing Sogn mod at afholde en evig Aartid for Giverens Sjæls Frelse.
1520 klagede Nonnerne til Kongen over, at deres Bygninger vare ganske forfaldne
(„der var intet Hus, de kunde hæle dem i for Regn og Sne”), og at de ikke fik
tilbørligt Underhold. Omtr. samtidigt søgte Viborgbispen at faa Klosteret nedlagt og
Nonnerne overflyttede til Sebber Kloster (alt 1361 havde der været Tale om at flytte
det, fordi det laa Aalborg Slot for nær), men Planen strandede til Dels paa Grund af
Modstand fra Nonnerne, der i Tilfælde af Flytning vilde have det opført i Skjørping
Sogn (Hellum Hrd.). Senest 1530 blev Klosteret en kgl. Forlening og overdroges til
Erik Krabbe mod, at han skulde opbygge de nys afbrændte Bygninger. Ved
Reformationen blev det ophævet og Jordegodset lagt under Aalborghus. Om Kirken se S. 346. De
øvrige Klosterbygninger, Ø. og S. for Kirken, nedbrødes 1568. — Graabrødreklosteret,
vistnok stiftet ved Midten af 13. Aarh., nævnes første Gang 1268. Ordenen holdt
flere Gange Kapitel her og Kongerne af og til Retterting; 1456, 1466, 1508 og 1514
betænktes det i Testamenter, og 1460 fik det en Gaard i Ø.-Sundby, N.-Tranders
Sogn; i øvrigt ved man ikke meget om det; 1518 blev Konventet bragt til Observans.
Efter mange Drillerier fra Lensmanden paa Aalborghus, Axel Gøye, udjoges
Munkene 1530, og Klosteret blev ophævet. Der var nu en Tid Tale om at omdanne
Bygningerne til et Slot, men foreløbig benyttedes de til at huse de fattige og syge fra
Helligaandsklosteret (se ndfr.). Efter Reformationen ere Bygningerne rimeligvis komne
i privat Eje; der findes nu intet Spor af dem. Klosteret menes at have ligget i
Nærheden af det nuv. Graabrødretorv og Brødregyde, hvor der 1857 fandtes store
Levninger af Mure og Hvælvinger. Paa et Hjørnested her er der til Minde malet
Graabrødreguardianens Segl og Aarst. 1445. — Helligaandsklosteret stiftedes 1431
„til Herberge, Husvalelse og Hjælp” for trængende og syge. Det var det første
(og tillige fornemste) af denne Ordens Huse her i Landet, idet det straks
indrettedes som Hospitalskloster med Helligaandshuset i Rom som Forbillede og
befolkedes med et efter en udvidet Augustinerregel levende Personale, der 1455 bestod
af en Prior, en Priorisse, 5 Præster, 8 Lægbrødre og 23 Søstre. Grunden til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
