- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
400

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løgstør (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dyb, Bolværksl. 131 Al., de to sidste anlagte omtr. 1820. Havnepladsens
Størrelse er 34,000 □ Al. Desuden er der i hele Byens Længde langs
Fjorden Stenbolværk med Dossering og to Anlægsbroer, en mellem Øster-
og Fiskerhavnen, 65 Al. lang, og en for Dampskibe. Ø. for Vesterhavnen
er i 1897 indrettet en Skibstømrerplads og Ophalingsbedding, hvor Skibe
med indtil 9 F. Dybtgaaende kunne tages paa Bedding. Havneudvalget
bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 valgte Medlemmer; tillige er
ansat en Havnefoged. Havnen ejede ved Udg. af 1899 en Kapital paa
1000 Kr. og havde en Kassebeholdning af omtr. 9200 Kr. Indtægten af
Havne- og Bropenge var 1899 6913 Kr. Ved Havnen er ansat 3 Lodser
og 1 Reservelods, der lodse mod Ø. til Aalborg, mod V. til alle Pladser
ved Fjorden.

For at lette Sejladsen mellem den østl. og vestl. Del af Limfjorden, der
i høj Grad besværliggjordes ved den Sandbarre, som 1/2 Mil V. for
Løgstør adskiller det dybe Løb mellem Aggersborg og Løgstør fra Løgstør
Bredning, og som kun har 3-4 F. Vand, gravedes 1856-61 for en
Bekostning af 400,980 Rd. (hvoraf Staten udredede 2/3, medens 1/3 fordeltes paa
de tilstødende Landdistrikter og Købstæder) gennem det faste Land paa
Fjordens sydl. Bred fra et Punkt lige V. for Løgstør til Stengrunden Lendrup
Rev Fred. VII’s Kanal eller Løgstør Kanal (indviet 13/7 1861). Den er
omtr. 7000 Al. lang, 9 1/4 F. dyb og 75-90 F. bred og har ved hver
Ende et Havnebassin af samme Dybde, for at Skibe kunne vente, naar der
er Skib i Kanalen. Udgiften ved Kanalen i Finansaaret 1899-1900 var
24,151 Kr., Indtægten omtr. 30,085 Kr. Langs Kanalens Sider gaar en
Trækvej; tæt V. for Løgstør er der ved Kanalfogedboligen en Jærnsvingbro
over Kanalen. Ifl. Lov af 26/3 1898, hvorved Staten bevilgede indtil 1,6 Mill.
Kr. til et Sejlløb med 13 F. Dybde fra Egholm til Løgstør Bredn., sker der
dog nu en Udgravning af den ovennævnte Sandbarre (ventes færdig i 1900).

I gejstlig Henseende danner Løgstør eet Pastorat med Kornum og
Løgsted Sogne.

Løgstør hører til 7. Landstingskreds og Amtets 5.
Folketingskreds, Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistrikt og har et Apotek.
Den hører til 5. Udskrivningskr.’ Lægd 347a og er Sessionssted for
Lægd. 347-58, 363-65, 368-69 og 372-74.

Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og 2 Toldassistenter, ved
Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet
en Bestyrer. Der er privat Telefon.

Løgstør er Endepunkt for den 1893 aabnede Statsbane Hobro-Løgstør
(se under Hobro). I Løgstør solgtes i Driftsaaret 1898-99 13,051
Billetter; der afgik 2450 og ankom 1834 Tons Gods. Løgstør staar i
Dampskibsforbindelse med Byerne ved Limfjorden.

Historie. Løgstør (ɔ: Løgstedøre) var fra først et Fiskerleje, senere en Handels-
og Ladeplads, hvor der allerede 1523 var Toldsted. Den fik dog først Betydning i
den nyere Tid ved sit Sildefiskeri og gjorde Aalborg en Del Afbræk ligesom de andre
Smaabyer ved Limfjorden; 3/7 1598 blev der paa Grund af Klager fra Aalborg
nedlagt kgl. Forbud mod, at den drev Købmandshandel med Korn, Kramvarer osv.;
ligeledes var det Aalborg, der fik forpurret, at den blev Købstad, da den 1752
søgte om det (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 435). D. Atl. (V S. 15) kalder den
1769, da den havde 392 Indb., „en liden Flække, som ingen Købstadsprivilegium
har, endskønt den af nogle kaldes Købstad formedelst Konsumptionen og den Losse-
og Ladepladsrettighed, som den har. Vel siges Byen at have haft et gammelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free