- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
537

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnsholm Sogn (Slet Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Subprior. Flere af Abbederne vare berømte, saaledes Henrik Christensen
Tornekrands, senere Abbed i Esrom og Sorø. Fra gammel Tid hørte til det en Skole,
som blev ved Magt længe efter den katolske Tid. Ved Reform. Indførelse fik V.
ligesom andre større Cistercienserklostre Lov til fremdeles at bestaa, om det end
nu blev Kronens Ejendom; 1538 stilledes det under Overopsyn af Sorøabbeden, den
ovenn. Henrik Tornekrands. Da den sidste Abbed — eller Forstander, thi han var
gift og fungerede som luthersk Præst der paa Stedet — Anders Andersen, der
havde faaet Forleningsbrev paa Klosteret 1537, resignerede 1563, forlenede Fr. II
Henrik Gyldenstierne til Aagd. dermed; men 1573 bortbyttede Fr. II det mod Vinstrup
Gd. og andet Gods paa Sjælland til Rigsr. Hr. Bjørn Andersen til Stenalt († 1583),
og saaledes blev det Herregaard.

V., der nu kaldtes Bjørnsholm, arvedes af Sønnen Truid Bjørn, † 1590, g. m.
Ermegaard Gyldenstierne, som efter Mandens Død fødte Sønnen Truid B. og derfor
maatte føre Sag med sine Svogre Godslev Budde og Mikkel Tornekrands, der beskyldte
hende for ved en fingeret Barnefødsel at have tilvendt sig Gaarden. Hun vandt
Sagen og ægtede 1597 Gjord Kaas til Torupgd., der 11 Aar senere overbevistes
om at have avlet to Børn med sit Søskendebarn Niels Kaas til Starupgds. Enke
Birgitte Rosenkrantz; de bleve halshuggede i Kbh. (hun 1600, han 1616). Fru
Ermegaard overlod ved sin Død 1532 (se Persh. Tidsskr. 2. R. VI S. 111 flg. og 3. R.
I S. 284 flg.) B. til sine Søstersønner Holger Bille og Jesper Friis, hvis Enke Elsebe
Ulfeld 1660 pantsatte det halve
af B. til Svigersønnen Henr. Thott.
B. forenedes senere af Axel Juul,
der havde haft den 2. Halvdel, og
arvedes af Sønnen Niels J., hvis
Kreditor Joach. Kohlblat i Hamborg
1669 fik Indførsel i B. med Mølle
(48 og 18 Td. H.); men B. kom
saa til Niels Juuls Svigermoder
Elisab. Friis, der testamenterede
den til sin Dattersøn Claus Below,
† 1700, der afhændede den (da
meget formindsket) 1689 til And.
Kjerulf, † 1735 (med sin Broder
Laur. K. adlet 1724), som forøgede
Ejendommen betydeligt og af B.
udskilte Gaardene Lundgd. og
Padkjær. Han overlod 1726 B. til
Sønnen Søren K., og da denne døde 1730, solgte han B. til Kancellir. Peder
Tøgersen Lasson til Rødslet (493 Td. Hrtk.) for 23,080 Rd. Den ejedes derefter af Sønnen
Matthias L., † 1756, og dennes Søn Stiftamtm. Peder L., i hvis Tid den havde 65
Td. Hrtk., med Tiender 104 og Gods 454, hvilket han alt paa Skiftet 1759
overtog for 50,010 Rd. Efter hans Død 1808 solgte Arvingerne 1809 B. med Lundgd. og
Padkjær samt Tiender (i alt 635 Td. Hrtk.) for 208,100 Rd. til Joh. Casp. Mylius
til Estruplund († 1852), der 1828 for 214,216 Rd. maatte overdrage dem til
Statskassen, der 1864 solgte dem; Bjørnsholm solgtes 1867 til Ritmester Allan Dahl, fra
hvem den 1872 solgtes til Marinekapt. H. L. R. Thalbitzer, † 1888, hvis Enke Ida Th.
nu ejer den.

Klosterbygningerne have udgjort 4 sammenbyggede Længer omkring
Fratergaarden, langs hvis Indersider der har gaaet en hvælvet Omgang (se Billedet af
Gaardens vestl. Fløj, paa hvilken Arkaderne skimtes under Kalkpudset). Den nordl.
Længe var den nu forsvundne Klosterkirke, som ifl. enkelte Overleveringer skal
have været en usædvanlig stor og pragtfuld Kirke, og det er fuldt ud blevet
bekræftet ved de af Prof. Løffler 1895-98 foretagne Undersøgelser (en Udgravning
1866-67 bragte intet videre Resultat). Kirken, der var opf. i 2. Halvdel af 12. Aarh.,
af røde Munkesten som Hovedmateriale, med iblandet Granit, har været en Korskirke
med 3 Skibe baade i Langhuset og Korsfløjene. Dens Forbillede har vel nærmest
været Klosterkirken i Citeaux, uden at der dog kan være Tale om en nøjagtig
Efterligning. Særlig rigt og ejendommeligt var Højkoret; det havde lige Gavl mod
Ø., men omkring det gik en Omgang, i hvis Yderside der var 9 halvrunde Apsider
med Halvkuppelhvælvinger og foran disse Tøndehvælvinger, medens Omgangen
selv havde Krydshvælvinger. Gennem Højkorets Mure var der Arkader ind til

illustration placeholder
Rekonstruktion af Klosterkirkens Nordside.

Efter J. B. Løfflers Udkast i Nationalmus. Arkiv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:38 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free