- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
550

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebber Sogn (Slet Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

202, Heder 98, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 712
Stkr. Hornkv. (deraf 284 Koer), 1046 Faar og 239 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 3 Fæstegd.
med 8 og 111 Huse med 9 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1890: 707 (1801: 721, 1840: 833, 1860: 782, 1880: 749),
boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 305 af
Jordbrug, 7 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 113 af Industri, 26 af Handel, 41 af
Skibsfart, 79 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.

I Sognet Sebberkloster Kirke, ved Hovedgaarden Sebberkloster, og
Byerne: Barmer (1252: Barnæmyræ) med Præstegd. og Andelsmejeri; Valsted
med Landingssted; Sebbersund med Kro og Bro over Sebbersund til Bislev
S., Hornum Hrd. (se S. 459). Sebber Skole med Forskole, mellem de tre
Byer. Hovedgaarden Sebberkloster har 20 Td. Hrtk., omtr. 575 Td.
Ld., hvoraf 130 Eng, 35 Skov (i Ajstrup S.), 30 Plantage, 100 Hede,
50 Mose, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle, 4 1/2 Td. Hrtk.
Fæstegods og Sebber Sogns Konge- og Kirketiende. Valstedgaard har 12 3/8
Td. Hrtk., omtr. 190 Td. Ld., hvoraf 95 Kær og Eng, 5 Gaardspl. og
Have, Resten Ager; to Huse. Munkgaarde. Vandsted, Gd., Svinestedgd.,
Munkholm, Gd.

Sebber S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s
Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 359. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Sebberkloster.

Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Af den
oprindelige, i romansk Tid opførte Klosterkirke staar nu kun den østl. Del af Skibet
tilbage, bygget af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer (nu tilmurede)
og Norddøren ere bevarede. Kirken har intet Kor, men tresidet Afslutning i
Forlængelse af Skibet. I gotisk eller tidlig Renæssancetid blev den vestl. Del af Skibet
nedreven, Sidemurene forlængedes af Mursten i Munkeskifte, de ydre Vægge i Skibets
nederste Del omsattes, til Dels med Mursten, og Syddøren forhøjedes. Vistnok
samtidig opførtes Taarnet, af Kvadre og Mursten i Munkeskifte. Taarnrummet havde
ind til Skibet en senere tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset er opf. i Renæssancetiden,
af Mursten, med Kamgavle. Anselig udskaaren Altertavle (Nadveren) fra 1750.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol og et Pulpitur i Skibets Vestende ere fra 18.
Aarh. I Skibets Loft en Malmlysekrone og to fuldriggede Skibe. Epitafium over Jørgen
Gleerup til Sebberkloster, † 1727, og Else Hansdatter, † 1731, Ligsten over Jørgen
Brockenhuus, † 1634, [over Karen Albretsdatter, J. Gleerups første Hustru, over Oluf
Brockenhuus til Sebbergaard, † 1608, og Hustru Else Steen, † 1616. I Kirkens
Østende en udhugget Sten med 3 Menneskefigurer, Løvværk og Indskrift, efter
Sigende fra St. Nicolai Kirke (se ndfr.).

Sebberkloster eller Sebbergaard var i Middelalderen et Kloster, som hørte under
Viborg Bispestol, men hvis Stiftelsestid er ukendt (første Gang nævnt 1268). Det
husede Nonner, vistnok af Benediktinerordenen, og styredes af en Priorisse og en
oftest adelig Prior, der beskikkedes af Viborgbispen. Af dets Jordegods omtales bl.
a. nogle Gaarde og Byggesteder i Ejdrup og Blære Sogne. 1520 paatænkte Bisp
Jørgen Friis at overflytte Nonnerne i Vor Frue Kloster i Aalb. hertil. I hans Tid
havde Klosteret sin værste Trængselstid; 1528 forlenede han det paa Livstid til sin
Halvbroder, Viborgkantoren Niels Friis, men denne forsømte Klosteret i den Grad,
at Nonnerne maatte klage til Kongen (de fik ikke deres retmæssige aarl. Provent;
Bygningerne forfaldt, saa „at de ikke kunde ligge tørt paa deres Sovehus for Regn“);
en i den Anledn. nedsat kgl. Kommission fradømte ham derfor ogsaa 1529
Forleningen, som han rigtignok snart efter synes at have faaet igen. Ved Reformationen
blev Klosteret inddraget under Kronen og 1537 givet Chr. Friis i Forlening, bl. a. mod
at han skulde underholde de tilbageblevne Nonner; 1561 forlenede Fr. II det til sin
Moders Hofmesterinde Fru Anna Glob, Jørgen Urnes Enke, og 1581 mageskiftede
han det til Oluf Brockenhuus, † 1608. Det ejedes saa af hans Søn Joh. B., † 1619,
dennes Fætter Jørgen B., † 1634, dennes Sønner Sivert, Frands, Joh. og Ove,
hvilken sidste dog 1670 tilskødede sin Broder Joh. sin Part i S. (7 og 68 Td. Hrtk.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free