Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vor Tid saas endnu øde Pladser efter Branden. I 18. Aarh. førte Byen en
hensygnende Tilværelse; medens den endnu 1672 havde 2704 Indb., var Tallet 1769 sunket
ned til 1990; den var da i Omfang vel den største, men i Befolkning den mindste
af de jydske Stiftsstæder næst Ribe. I Aarene 1774 (11 Huse) og 1782 (6 Gaarde
og 11 Huse) var der atter mindre Brande. Der fremkom fra Borgerne flere
Andragender med Forslag til Byens Ophjælpning; saaledes ansøgte de 1776 om
Konsumtionsfrihed, 1788 bl. a. om, at der maatte opkræves Portpenge af dem, der
passerede ud og ind af Byen, hvilket dog alt afsloges. Sidstn. Aar skildrede Borgerne
Tilstanden saaledes: „af dens 2000 Indb. maatte 300 underholdes som fattige, hos
50 maatte der aarl. gøres Udpantning for Skatter, og det samme vilde snart blive
Tilfældet med alle“.
I vor Tid er Byen dog gaaet betydelig frem; ved Slutn. af 19. Aarh. havde den
mere end 5 Gange saa mange Indb. som ved Beg. Fraset hele Landets materielle
Opsving, ere flere specielle Omstændigheder Aarsag til dette. Vel tabte Byen ved
Ophævelsen af Landstinget 1805, hvorved ogsaa Snapstingets Marked helt sank i
Betydning; men til Gengæld fik Landsoverretten for Nørrejyll. sit Sæde her.
Bven fik herved atter Præget af at være Landsdelens Hovedstad, og det forøgedes,
da den ved de raadgivende Provinsialstænders Indstiftelse blev udvalgt til Mødested
for den jydske Stænderforsamling, der traadte sammen 1836 og holdt Møder
her til 1848 i det i den Anledn. ombyggede Domhus (nedrevet 1871; se S. 586.
Mødesalen var mod V. i øverste Stokv.). I 1848 var Byen, som Sæde for
Stænderforsamlingen, stærkt med i Frihedsbevægelsen. Her holdtes saaledes samtidig med
Valget af de „erfarne Mænd“, 22. og 23. Marts et alm. nørrejydsk „Folkemøde“,
hvor man, uden endnu at kende noget til Kasinomødet i Kbh., vedtog omtr.
lignende, til Dels endnu mere yderliggaaende Beslutninger. Mødet bidrog meget til at
vække den store Begejstring i Jyll. i de følgende Dage. Der maa ogsaa nævnes
Oprettelsen af et eget Toldsted 1841, ligeledes Jærnbaneanlæggene, de store
Hedeopdyrkninger i Omegnen, og at den blev Garnisonsby 1865, ligesom de ved Hald
holdte aarl. Lejrsamlinger, fra 1868 til 1880. — I Krigen 1807-14 blev Byen
benyttet som Depot for Krigsfanger. — Byen er ofte bleven besøgt af Kongerne i 19.
Aarh., især af Fr. VI, bl. a. ved nogle af de her afholdte Væddekørseler og
Vædderidt, 1831-35.
Der er flere Gange tænkt paa at gøre Byen til et Samlingspunkt for den
videnskabelige Uddannelse i Jylland. Baade Chr. III og Fr. II syslede med Tanken om at
forbinde et Gymnasium med Latinskolen. Da Universitetsbygningerne i Kbh. brændte
1728, skal det have været paatænkt at forlægge Universitetet til Vib., og da det blev
opgivet, foreslog Stiftsprovst Tychonius, at der oprettedes et Universitet i Vib.; 1793
ansøgte Byen om, at der maatte blive oprettet et Akademi, og 1840 og 1845
fremsattes atter Forslag om et Universitets Oprettelse. I den nyeste Tid har
Provinsarkivet for Jyll. faaet sin Plads her. — Ved kgl. Brev af 14/2 1573 oprettedes i Vib.
det første Apotek i Nørrejyll. (det kom dog først i Stand 1577).
Af kendte Mænd, der ere fødte i V., nævnes Biskop Jørgen Sadolin (1499),
Historieskriveren Vitus Bering (1617), Nationaløkonomen O. C. Olufsen (1764) og Admiral,
Marineminister C. Zahrtmann (1793).
Paa Markjorderne er der fredlyst 5 Gravhøje. — Ved Vintmølle ligger den
berømte Danerlyng, hvortil knytte sig uhjemlede Sagn om Kongehyldning. De der
liggende firkantede Pladser, indhegnede med lave Jordvolde, ere formentlig
Dyrkningsstykker fra Oldtiden.
Litt.: Christen Erichsen, Vib. Byes Beskr., Kbh. 1727 (et Uddrag af Forfatterens —
Præst ved Sortebrødrekirke, † 1711 — store Saml. til Byens Hist., hvoraf det meste
gik tabt ved Branden 1726; en Foliant findes dog endnu i Universitetsbibl.; de fleste
Brevskaber, han har benyttet, brændte 1726). — A. C. Krog, Saml. Efterretn. om
Vib. Bye, Viborg 1779. — M. R. Ursin, Stiftsstaden Vib., Kbh. 1849. — A. Heise,
Dipl. Vibergense, Kbh. 1879. — G. Christensen, Illustr. Fører i V. og Omegn,
Viborg 1873. — A. Heise, Uddrag af Thjørrings Skildr. af vib. Personligheder, i Saml.
til j. Hist. IV S. 278 flg. (ogsaa benyttede af ovenn. Krog). — C. Gullev, Antiq.
Medd. fra V., i Saml. til j. Hist. II S. 97 flg. (og s. Forf. haandskrevne Notitser, i
Vib. Museum). — L. Zinck, V. og dens hist. Minder, i „Rundt paa Jorden“ 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
