- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
592

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg Domkirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det sydl. Vesttaarn hænger et anseligt Epitafium over ovenn. Malte
Sehested og Hustru Margr. Reedtz samt Fr. Sehested og hans to Hustruer, med
Billeder af de to første (istandsat 1753 og 1876). Ved Siderne af
Opgangen ere indmurede to Ligsten begge fra 1566, den ene over Anna
Martini, Lektor Niels Sørensen Juls Hustru, den anden ulæselig. I Væggen
i det nordlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over
Graabrødreguardianen Johs. Kanuti, † 1506, med Billede (afbild. hos Heise, Dipl. Pl. III),
over Præst Andr. Skøte, † 1594 (begge have før ligget i Graabrødrekirken),
over Bisp Kjeld Juel, † 1571, og Hustru, over Dr. med. og Apoteker Joh.
Stabel, † 1738, Apoteker Ludolf Kappel, og deres Hustru Margr. Kirst.
Jelling, † 1770, og en Sten vistnok over Lektor Foss’ Hustru Maren,
† 1588 (stærkt slidt). I samme Væg en Granitsten, med en
Dommedagsfremstilling, fra den senere Middelalder. — I Kryptens Gulv en romansk
Ligsten med Korsstav, funden i Kæret ved Borgevold; i Rummet under sydl.
Kapel ved Koret opbevares en fragm. romansk Ligsten og en fragm.
Ligsten over Mette Sørensdatter Hegelund, i Rummet under nordl. Kapel en
mandslang Granitkiste fra den tidligere Middelalder, funden 1863 stykkevis
i Korets Sidemure (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 271, hvor den er afbild.). —
Paa Pillerne i Kirken hænge oliemalede Portrætter af Bisperne Henr. Gerner
(skænket af Dronn. Louise), Joh. Trellund, † 1735, Andr. Wøldike, † 1770,
Chr. M. Rottbøl, † 1780, P. Jakobsen Tetens, † 1805, Jens Bloch, † 1830,
N. E. Øllgaard, † 1863, og O. C. Laub, † 1882. — I nordl. Kapel ved
Koret hænger en Tavle, bl. a. med Fortegn. over Præsterne i
Graabrødrekirken fra Reformationen af.

Ad en Granitvindeltrappe i sydl. Vesttaarn er Opgang til Orgelet og
Triforiegallerierne; Trætrapper føre videre op til Klokkerne, af hvilke
der i hvert af Vesttaarnene er to (i alt Fald 3 af disse ere omstøbte 1730
af Kaspar König); i Spiret over Korset er en lille, 1897 af Præst
Rasmussen, Finderup, skænket Klokke. Kirken har faaet Varmeapparat 1888
(under nordl. Korsarm).

Kirken har i kat. Tid haft et stort Antal Altere, hvoribl. det ovenn.
St. Kjelds, Helligtrefoldighedsalter (i Helligaandskapellet), Vor Frue Alter,
Helligkors Alter (i Helligkorskap.), Alle Helgens Alter, St. Mortens Alter,
St. Hans Baptiste Alter og St. Botulphi Alter. Desuden havde den foruden
St. Kjelds Helgenskrin en usædvanlig Mængde Relikvier, saaledes af St.
Villads, noget af Vor Frues Haar og Klæder, et Stykke af de 5 Brød,
noget af de 11,000 Jomfruer, noget af de 10,000 Riddere m. m. (se Ursin
S. 119 flg.), hvad der ogsaa i høj Grad bidrog til Kirkens Anseelse.

Kirken var før omgiven af Kirkegaarden, som mod V. var lukket med
en Mur, der gik fra Raadhuset mod N. til Hjørnestedet (se Resens Tegn., S.
5 79). I Muren var en 1584 bygget Gennemkørselsport; en da anbragt
Indskriftsten blev 1749 flyttet til den indv. Side af Muren, og der blev ved Porten
sat en ny Sten med Aarst. 1749; 1801 blev Muren nedbrudt, og
Kirkegaarden planeredes 1811. Indskriftstenene bevares nu i Rummet under sydl.
Kapel i Koret, hvor der ligesom i nordl. Rum ligger en Del Brudstykker af
romanske Søjler. N. og Ø. for Kirken laa i kat. Tid Kannikernes Boliger.

Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst til Asmild-Tapdrup Sogne. Kirken ejede Okt. 1900 i Kapitaler
20,846 Kr. og i Jorder omtr. 40 Td. Ld. (Lejeafgift 1899: 1150 Kr.) samt
Skavngaard Landgilde (af 17 Bøndergaarde i Rinds Sogn, 200-225 Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free