Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fur Sogn (Harre Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
67 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 1083 Stk. Hornkv. (deraf 522 Køer), 1546 Faar,
441 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197
Td.; 64 Selvejergaarde med 140, 152 Huse med 56 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 1592 (1801: 398, 1840: 882, 1860: 1061, 1880: 1373),
boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 630 af
Jordbr., 7 af Gartneri, 502 af Fiskeri, 168 af Industri, 48 af Handel, 25 af
Skibsfart, 26 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvirp, Nederby, Madsbad og Debel, omtr. liggende
i een Række, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Hvirps og Debels),
Missionshus (opf. 1893), Lægebolig, Sparekasse (opr. 9/3 1873; 31/3 1899 var
Sparernes Tilgodehav. 187,949 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,868 Kr.,
Antal af Konti 506), Mejeri, Gæstgiveri, Købmandshdlr.,
Handelsetablissementer, m. m. Gaarde og Huse: Vojel; Engelst; Dalager; Anshede;
Præstegde.; Sundgde.; Lundgde.; Griselgde.; Pikhede; Stisager; Søndergde.;
Blegager; Kjønsborg. Ved Sydøstkysten, ved Stenør Odde, Fur Mølle og
Færgested, med Overfart til Branden i Selde S. (se S. 620).
Foruden Agerbrug er Fiskeri Hovederhverv. Der fiskedes ifl.
Fiskeriberetn. 1897-98 fra 60 Baade især Aal (til Værdi af 63,000 Kr.), Sild
(4000 Kr.), Flynder (7500 Kr.) og Torsk (3500 Kr.).
Fur S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.’s
Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 288. Lægd. Kirken
tilhører Hartkornsejerne.
Den lange, smalle Kirke (vistnok fra Beg. af 12. Aarh.), indviet til St. Morten,
bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor,
Apsis og den østl. Del af Skibets Nordmur ere opf. af Rødsten paa Dobbeltsokkel
af samme Materiale og af Granit; Resten af Skibet er af Granit. Syddøren og flere
Vinduer ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Kor og Apsis Hvælvinger. Taarnet,
af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum (før Gravkapel, hvori Præsten Peder
Schiwe, † 1695, har hvilet) med Rundbue ind til Skibet. Sydmuren er omsat 1892
og det Indre fornyet 1899. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Figurer
af en Løve, en Drage, en Ørn og et Menneske samt Løvværksslyngninger.
Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (restaur. 1900). Orgel fra 1899.
Lysekrone, skænket 1703 af Hofmurmester Hans Olufsen og Hustru. I Loftet et
Sldb; Series pastorum.
Øens Navn — i Vald. Jrdb. Fuur, hvor der nævnes Hus og Harer (1169: Phur,
senere Former: Fwer osv.; Udt. er „Faarland“) — udledes af Fyr, da Øen tidligere
skal have været dækket af store Fyrreskove, hvad Moserne udvise, og hvis sidste
Rester skulle være ødelagte af de kejserlige Tropper 1627. Øen har alt i Oldtiden
været beboet. Der er talt omtr. 60 Gravhøje og 6 Dysser, deraf 5 Langdysser, men
af de sidste er kun den 206 F. lange „Emmelsten“ ved Debel tilbage; den var omsat
med omtr. 60 Randsten (nu for det meste borte) og har indesluttet 2 Kamre. Af
de forsvundne Langdysser hed en paa Lundgaards Mark „Prammen“, en anden paa
Madsbad Mark „Stenerbakken“. Af Gravhøjene er der ved Madsbad fredlyst 3
(deribl. Lille Odinshøj), ved Pikhedegde. 2 og ved Søndergde. 2. I Middelalderen
tilhørte Øen Viborg Domkapitel (se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 527 flg. og 565 flg.,
og Heise, Dipl. Vib.); Bisp Niels skænkede Kirken til Domkapitlet. Dog nævnes ogsaa
adelige paa Øen, saaledes Mikkel Aagesen af Fur 1319 og Jens Mikkelsen af Fur
1365-93, begge af Krabbernes Slægt; Fru Marine, Hr. Jens Mikkelsens Datter, gav
1410 sin Hovedgaard Lundegaard paa Fur til Dueholm Kloster for Sjælemesser.
Efterhaanden er vei Domkapitlet kommet i fuld Besiddelse af Øen, om end det laa
i Strid om den, saaledes med Iver Krabbe til Østergaard, der søgte at faa
Lundegaard tilbage. At der har ligget flere Hovedgaarde, er utvivlsomt, saaledes
„Østedholm“, hvortil ovenn. Jens Mikkelsen skrev sig, og som vistnok har ligget paa en
Holm „Slottet“ i Vigen paa Sydøstkysten. Ogsaa paa Nordvestkysten ligger et
Voldsted, Gammelgaard. I 1. Halvdel af 18. Aarh. nævnes som Ejer af Øen And.
Kjærulf til Kokkedal og Sødal, derpaa Enevold Braës til Kokkedal, senere Byfoged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
