- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
650

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundø Sogn (Fjends Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 157. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Ørslevkl.

Kirken, der har udgjort den nordl. Fløj af Ørslev Klosterbygninger, bestaar af
Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus og Kapel mod N. Skib, Kor
og Apsis, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, udv. af Granitkvadre, indv. af
raa Granit, paa Sokkel med Skraakant; Koret har for været hvælvet; Apsis er
senere forhøjet med Mursten og har vistnok samtidig mistet sin Halvkuppelhvælv.
Nogle oprindl. Vinduer skimtes; Norddøren er bevaret. Den halvrunde Korbue, af
Mursten, er ombygget. Paa Korets Sydside har for en Dør ført ud til
Klostergaarden. De senere Tilbygninger ere væsentlig af Mursten; Taarnrummet er
hvælvet. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1736. Prædikestol fra 1740.
Romansk Granitdøbefont. I Koret et Epitafium og Ligsten over Fribytteren Mogens
Heinesen, henrettet 1589 og efter Dommens Tilbagekaldelse 1590 begravet her. To
Jærngitterporte føre ind til det for Familien Berregaard indrettede Gravkapel; men
bag ved Gitterportene er Indgangen tilmuret, da Kapellets Hvælving styrtede ned
1835 og ødelagde Kisterne, der vare af graa Marmor.

Ørslev Kloster (1268: Høsteløf, 1275, 1472 og 1496: Østerløf) er grundlagt i den

illustration placeholder
Ørslevkloster, set fra Haven.


tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1268) for Nonner formentlig af
Benediktinerordenen. Det styredes af en Priorisse samt en Prior, der udnævntes eller hvis Valg
i alt Fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil paa Chr. I’s Tid, da Nonnerne fik
Brev om, at ingen Prior kunde paatvinges dem mod deres Vilje (et Forhold, der
paa Reformationstiden gav Anl. til Strid med Viborg Bispestol). Klosteret har
sikkert ejet en Del Jordegods, og det havde sit eget Birk; 1472 fik det af Morten
Jepsen (Seefeld) noget Gods mod at afholde Sjælemesser for ham og Familie.
1528 fik Skriveren paa Skanderborg Slot Hr. Svend Mogensen kgl. Stadfæstelse
paa at være Prior paa Livstid for Klosteret. Ved Reform. kom det under Kronen
og bortforlenedes til adelige, men Nonnerne fik Lov at blive boende (de nævnes
endnu i et Lensbrev fra 1571). Det blev 1584 af Fr. II mageskiftet til Hans
Lindenov, † 1610, saa dennes Søn. Hans L., † 1620, hans Søn Anders L., derefter Hr.
Hans L., † 1642, dennes Datter Christence L. († 1681), der 1664 testamenterede
Ø. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, g. m. Generallieutn. Joh. Rantzau († 1708);
deres Datter Christence Lindenov R. bragte Ø. til sin Mand Generallieutn. Grev Chr.
Fr. Levetzau til Restrup, der 1719 solgte Ø. med Tiender og Strandet med tilligg.
Gods (27, 20, 19 og 443 Td. H.) til Major, senere Etatsr. og Landsdommer Iver
Nic. Sehested til Nøragergd., der 1724 solgte Ø. til Oberstlieutn. Fr. Berregaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free