- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
682

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skals Sogn (Rinds Herred) - Ulbjærg Sogn (Rinds Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skibet og Bjælkeloft, er vistnok fra Renæssancetiden. Ved en Restauration 1890-1900
ere bl. a. Murene delvis omsatte, smaa granitindfattede Vinduer indsatte og
Taarnrummet aabnet ind til Kirken. Altertavle med et nyere Billede. Alterstager fra 1618.
Gammel Prædikestol. Interessant Granitdøbefont med Relieffer. Gamle Stolestader
fra 1577 og 1632, i Korsarmen fra 1608.

Holmgaard tilhørte 1471 Sti Vesteni, 1561 Otto Lunov og 1604 dennes Søn
Laurids L. Derefter skal den have tilhørt Rigsmarsken Hr. Jørgen Lunge, saa Jens
Juel til Frøslev, som 1661 solgte den til Fru Anne Skeel, Manderup Dues, hvis Søn
Jørgen Skeel D. 1696 solgte den (19 og 197 Td. H.) til Dr. Frands Reenberg, som
1715 afhændede den til Assessor Bent Jespersen, hvis Enke Mette Cathr. Winther
ejede den 1730. Derefter tilhørte den Anders Kjærulf og fra 1747 dennes Svigersøn
Konferensr. Henr. Hjelmstierne, som 1750 solgte den (19, 44 og 226 Td. H.) til
Generalmajor Lüttichau til Tjele, der 1755 afhændede den til Thomas Lund; han
solgte den 1756 for 14,800 Rd. til Math. Wassard fra Kbh. († 1774), hvis Enke Elisab.
Cathr. Aagaard 1785 solgte H. for 23,000 Rd. til Købmand Søren Sørensen i Hobro,
der 1796 afhændede den til Christen Friis til Halkjær for 40,000 Rd.; Friis overdrog
sin Ret til Landsdommerne Gierulf og Fønss samt By- og Herredsfoged Wissing,
hvilke 1799 solgte den (19, 56 og 46 Td. H.) for 28,600 Rd. til Anders Laursen og
Jens Nielsen paa H. Godset blev paa denne Tid bortsolgt. Senere har den været
ejet bl. a. af Løtterup og Dockedahl, efter hvem Kreditforeningen overtog den og
solgte den for 40,000 Rd. til T. Cl. Jensen og V. Holstein-Rathlou; senere solgtes den
for 160,000 Kr. til E. Holstein-Rathlou, der 1890 solgte den til den nuv. Ejer, V. Borup.
— Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i 1 Stokv.

Tyge Jensen af Skals nævnes 1365. — 1537 nævnes Christen Glob til
Østergaard i Eistrup. — 1345 nævnes her Thomas og Gunulf Block og 1529 en
Blocksgaard, der da ejedes af Per Block.

I Sognet havde Vib. Domkapitel en Del Gaarde, hvorfor et af Domkirkens
Præbender kaldtes „Skals Præbende“. Desuden havde Kapitlet ved Skals Aa det vigtige,
saakaldte „Kannikefiskeri“, hvis Ejendomsret endnu tilhører Kapitlet.

Ved Skringstrup er der fredlyst 1 Gravhøj.

Ulbjærg Sogn omgives af Annekset Lynderup, Laastrup, Tostrup, Fjelsø
og Gedsted Sogne samt Limfjorden (Lovns Bredn. og Virksund). Kirken,
midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil N. for Viborg. De ud mod Fjorden bakkede
Jorder ere sandede, med store Hedestrækninger mod Ø. (Rækkeborg Hede).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør med Sidevej til
Virksund.

Fladeindholdet 1896: 7172 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Rug
576, Byg 193, Havre 751, Boghvede 64, Spergel 40, Blandsæd til Modenh. 5,
Grøntf. 92, Kartofler 91, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1809, Høslæt, Brak, Eng m. m.
679, Have 18, Skov 98, Moser 46, Kær og Fælleder 340, Hegn 4, Heder 2192,
Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898:
235 Heste, 1950 Stk. Hornkv. (deraf 373 Køer), 1950 Faar, 385 Svin og 11 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk 1895: 192 Td.; 55 Selvejergaarde
med 165, 1 Fæstegd. med 4, 53 Huse med 23 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 619 (1801: 389, 1840: 377, 1860: 408, 1880: 555), boede i 116
Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 53 af
Industri, 7 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under
Fattigv.

I Sognet Byerne: Ulbjærg (1411: Volberig) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingssal og Telefonst.; Gjørup med Skole og Hospital (opr.
1747 af Christence Hornemann, Enke efter Kommercer. Jens Gjørup, med
et Hus til Skole og 4 Lemmer, hvoraf Skolelærerens Hustru skal være det
ene); Store-Torup med Missionssal; Lille-Torup med Biskole;
Skinnerupgaarde; Tolstrup med 2 Vandmøller; Sundstrup med Skole og Teglværk.
Virksund, Kro og Færgegaard med Overfart til Virksund Færgehus, Ørslevkl.
Sogn. Gaarde: Skovgd., Vasegd., Ulstrupgd., Hverrehus.

Ulbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free